lørdag den 26. maj 2018

På tur


Lørdag var øremærket Rose. Det er efterhånden fjorten dage, siden jeg så hende sidst, og selvom jeg heldigvis ikke bliver glemt på fjorten dage, er det vild så meget, der når at ske på så kort en periode.





Hun har længe øvet og øvet kravlingens kunst, nu er koden knækket. Også selvom maven stadig er lidt lavtliggende. Hun er hurtig, kommer vidt omkring og er nået til at rejse sig uforfærdet op af hvad som helst - også hvis hvad som helst ikke kan bære.

Vi gik en tur. Der var ingen tvivl om træthed, men ikke om den unge dame ville sove. Der var gråd, og alt for megen varme, men det fandt vi råd for i Annelises have, hvor både hun og min mor holdt til i dag.





Jeg er længe blevet lovet et kig i den fine gamle have bag Haveselskabets have. Det blev i dag, og det er slet ikke umuligt at Rose og jeg kommer tilbage en anden dag. Der var skygge, der var blødt græs og der var kage. Rose fik ingen kage, men spiste i stedet en nedfalden blomst fra æbletræet og skyllede efter med vand. Det så ud, som smagte den godt, og Sille kunne senere fortælle at i går spiste hun græs - så måske hun fra en tidlig alder er grønt anlagt.

Vi gik da regnen begyndte at falde, og inden jeg havde gået fem minutter var barnet faldt i søvn. Vi gik hjemad, jeg fandt ly under en af de nederste altaner, der fint afskærmer for regn på våde dage. Mens Rose sov, sad jeg på en af gårdens havestole og hæklede. Det nåede at blive lidt koldt, og jeg var glad for hjemmefra at have pakket cowboyjakken og et lille tørklæde.





Undervejs var Sille færdig med dagens arbejde, hendes far tog hjem, og jeg blev lovet varm the. Faktisk var Sille klar til at komme ned med den i gården, men så vågnede Tornerose, barnevognen blev pakket væk og vi nåede en enkelt tur på den lille barnegynge, der lavtgående hænger i et træ i den meget børnevenlige gård Sille bebor.

Oppe igen var der tid til snak, til leg og til at spise mere kage, inden Rose nåede mor-stadiet og jeg pakkede mig sammen og tog hjem.


Jeg tror ikke der skal gå fjorten dage, inden vi ses igen.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar