søndag den 26. februar 2017

Feet


I onsdags nåede jeg foden i de mystiske strømper.





Jeg havde faktisk forventet at snoningsmønstret fra benet ville fortsætte ned over foden. Men sådan skulle det slet ikke gå.

Nye snoninger blandende sig med de gamle, og havde min fod været længere, var de gamle snoninger nået tilbage. Jeg ved ikke om mine fødder er exceptionelt mindre end andres, eller om min strikkefasthed er mærkbart anderledes - jeg tror mest på det sidste - i hvert fald var der så lidt fod tilbage, da det nye mønster var strikket igennem, at jeg valgte at forlænge de de sidste to centimeter, i stedet for at vende tilbage til mønstret fra benet.








Jeg har ikke lavet en strikkeprøve, inden jeg gik i gang med strømperne. De passer fint i omkredsen, så når de ikke har helt så mange pinde i længden som andres, handler det nok om det.

Og når det er sagt, har jeg en ide om, at mig, mine fingre og tynde pinde ikke er de bedste venner. Jeg har sagt det før, og gør det sikkert igen. Men det strikkede ser pænt ud, maskerne har en fornuftig størrelse, og de virker meget strømpeagtige.Hvis jeg skal hakke en del af fodens mønster af hver gang jeg strikker strømper, så lever jeg med det.

Jeg har ingen intentioner om at strikke på mindre pinde.

Ikke engang at prøve det.









Og mens onsdag gik med strømpestrik af fødder, er søndag gået med sådan cirka ingenting. Eneste plan for søndag var tøjvask. Det er klaret. Så langt så godt.

Mens jeg forsøgte at finde motiveringen til det der tøjvask har jeg også forsøgt at finde motiveringen til at færdiggøre den hest, jeg startede før jul. Jeg mangler næsten ingenting, alligevel føles det som tager det for evigt.

Jeg har lavet øjne og syet dem fast. Så langt, så godt. Jeg har hæklet halvdelen af de gyldne sko, sådan en åbenbart skal have. Jeg har lavet en krone, der ikke rigtig virker, og jeg mangler stadig at gennemskue en halskæde.

Helt ærligt hvor lang tid kan det tage?

To sko, en halskæde med vedhæng og en krone med en sten på toppen....

Sæt i gang!



Janus og snemanden


I går blev jeg lokket i fordærv. Det var slet ikke meningen, men jeg kom hjem med en stor pose fuld af garn...







Jeg havde en aftale, som i virkeligheden slet ikke handlede om garn - og så alligevel. Noget med en strikkemaskine, nye muligheder og hjælp til at starte.

Det er længe siden jeg har strikket på maskine, men hvor svært kan det være, tænkte jeg. Det kan jeg da sagtens give et hurtigt kursus i. Det kunne jeg også. Men det viste sig noget sværere end først antaget.

Og længe inden strikkemaskinen, blev jeg altså lokket i fordærv. Nu er der mere strømpegarn i kassen og uld i skønne farver. Og det med strikkemaskinen viste sig at sidde mere på rygraden, end jeg et øjeblik troede.









Det viste sig også at strikkemaskiner, der har ligget pakket sammen i mange år, kan blive lidt - eller måske endda meget - sløve i alle de bevægelige dele. Der er mange bevægelige dele på sådan en maskine. Specielt på undersiden af slæden.

Og når det hele sætter sig fast, og viden om udløserfunktioner under ingen omstændigheder vil samarbejde, kan jeg godt gå hen og blive både frustreret og lidt i tvivl om jeg husker forkert. Og nåle kan bøje i helt forkerte retninger...

Det hjælper heldigvis alt sammen, når udløserknappen ender med at ville samarbejde og tanken om at finde olie til alle bevægelige dele bliver mere end en tanke.

Og med en lille smule behjælpelighed om opstart af maskinstrik er der gode muligheder for at arbejde videre på egen hånd, mens jeg får lyst til at finde min egen maskine frem fra kælderen.

Om ikke andet, så for at smøre olie på alle de bevægelige dele...





Snemanden Janus med de to hoveder mødte jeg på vej ud i går. Han har ikke noget med resten af indlægget at gøre, men han var hyggelig, som han stod der i sneen og gemte hoved nummer to til jeg nåede halvvejs rundt, og pludselig kunne se at han ikke kun rummede et smilende ansigt.



fredag den 24. februar 2017

Sne og solskin


Vinterferien er slut. En noget vejrmæssig kedelig uge, endte som det smukkeste med sol, sne og genskin.

Det var koldt, vådt og glat, da jeg tog af sted i morges. Jeg overvejede ikke engang cyklen, gik bare hjemmefra i god tid, og hoppede på den første, den bedste bus, der rundede hjørnet af Roskildevej og fortsatte i den rigtige retning.





Jeg nåede frem i god tid. Og god stil. Ingen falden på halen her. Og som solen fik magt, blev det bare smukkere og smukkere at kigge ud gennem vinduerne. Som vi sad i solen, blev det så varmt at de yderste uldne lag måtte se sig slået.

Et enkelt barn dukkede op. Et enkelt barn ramt af udearbejdende forældre. Et enkelt barn, der hellere vil være i Klubben alene end være hjemme - eller den sidste mulighed; at tage med mor på arbejde.

Derfor var det ikke stress der ramte i dag. Til gengæld var der glæde, da vi fik kontakt til håndværkerne, der den anden dag lukkede af mod billardrum og garderobe for de små. Vi var ikke forberedt. Noget uvidende - følte os både blåøjede og naive. Og savnede med det samme både bordtennisbord og garderobestativer.

Chefen blev konsulteret i går. Han holder ellers ferie, men dukkede op i biografen. Adspurgt mente han bestemt ikke at det rum indgik i ombygningsplanerne - endnu. Og blev hårdtslående ved, selvom jeg kunne fortælle det modsatte. Han lovede at ringe til rette vedkommende, et sted længere oppe på kommandovejen.

I dag kunne vi råbe gennem afdækningsplast og lukkede døre. Jo de havde hørt. Var sikkert blevet skældt ud, for rummet skulle vi nok få igen. De skulle bare lige gøre rent efter sig, støvsuge og vaske gulv. Vi stoppede dem, da de begyndte at tale om at sætte dørkarme tilbage på plads - om et par måneder skal de alligevel ned.

Vi lever gerne uden. Havde sådan set afskrevet rummet. Ønskede bare brændende at få bordtennisbordet ud og stå et andet sted og havde fundet plads til at reetablere garderobe.  Nu venter vi lidt med det, og har lidt mere af planlægningen på plads, når vi senere hen på året ikke kommer uden om at pakke os sammen på mindre plads. For en tid.

Weekenden er i gang. Solen skinner endnu. Livet er skønt.



onsdag den 22. februar 2017

Noget med hår hertil


Jeg havde pinde nok. Og garn nok. Specielt det orange garn, jeg købte for en dekade siden og aldrig har fundet det rette mønster til.





Jeg vidste godt der ikke skulle for meget mønster og forvirring til det mangefarvede garn, og endte med at vælge lidt på må og få mellem de mange fine strømpemønstre på Ravelry.

Snoninger mellem en masse glatstrik bliver sikkert fint, tænkte jeg, valgte, printede, fandt pinde og først der gik det op for mig at opskriften var på tysk.

Hvor svært kan det være? Tænkte jeg og strikkede derudad. Der var steder undervejs, jeg måtte tænke mig om en ekstra gang, for at forstå hvad det var der stod. Men i det store hele er en strømpeopskrift en strømpeopskrift, og med en generel viden om hvordan en strømpe hænger sammen, skal det som nok gå.

Om mønstret var det rette, er jeg ikke helt overbevist om. Det kunne nok ikke have været bedre, jeg synes i virkeligheden bare at garnet var pænere da det lå i nøglet, end opstrikket. Sådan har jeg det tit med garn i mange farver...

Tysk eller ej, de var lette at strikke, nemme at gennemskue og sidder ganske fint. Det betyder ikke at jeg har lyst til at kaste mig over flere tyske opskrifter. Jeg indrømmer gerne, jeg bedre kan lide engelsk.





De tre par strømper gav mod på mere. Mere mod end jeg forventede. Så meget mod, at jeg undervejs nåede at købe strømpegarn i andre fine farver til flere strømper. Jeg har ganske simpelt garn til fem par mere liggende. Mindst.

Jeg venter lige lidt inden jeg slår op til flere. Der er et par småting, der skal klares først.

Sådan cirka.







Design: Lass dein haar herunter af Micha Klein.


Garn: Orange Jaquard Magic Strømpegarn fra Hjertegarn. Jeg kan huske jeg købte det i Aarhus i en lille garnbutik ikke langt fra stationen. Det er meget længe siden og jeg ved ikke om den findes endnu, men erindringen om en følelse af at træde tilbage i tiden, da jeg trådte ind i butikken, har jeg stadig.

De færdige strømper vejer 85 gram.


Pinde: Firkantede strømpepinde 2½ mm - 15 centimeter lange.


Størrelse: Small/39





Bemærkninger: Tysk er forholdsvist enkelt - også som strikkeopskrift. Bare gør hvad der står. Rechte er ret og linke er vrang.


Du kan se flere detaljer om opskrift og garn lige her på Ravery.



Store og små


I Rødovre ligger vinterferien i uge otte. Der er ikke mange børn i SFO, det er både godt og skidt.

Godt fordi det formentlig betyder at de er sammen med deres forældre, skidt fordi det er lidt kedeligt at være på arbejde uden børn.







I dag har jeg fri. Henrik planlagde en ferieuge, der betød at mine afmålte timer kunne lægges på fire dage. Det sagde jeg ikke nej til, og jeg har nydt en dag uden planer, med tid til frisør, bibliotek og en tur gennem Centret.

I går flyttede vi jord. For et par år siden satte vi plantekasser op og plantede gulerødder og ærter. Vi er ikke færdige med at plante, men med ombygning, er det ikke sikkert at plantekasserne kan blive stående hvor de står.

Det går pludselig stærkt. Før var håndværkerne udenfor. Gravede og gjorde klar til støbning af nyt fundament. I går var de næsten klar til at slå et par af de indvendige vægge ned. Byggepladsen er udviddet og med udviddelsen er pladsen nedenfor terassen, hvor plantekasserne stod, inddraget i det aflukkede.







Så vi flyttede jorden. Fik lov at dumpe de trillebørfulde, en af drengene kunne manøvrere fra kasserne til bunken, der hurtigt voksede større. For lige så hurtigt som vi kunne fylde den lille bør og læsse af, kunne håndværkerne fylde den meget større og motoriserede bør med jord fra udgravningen på den anden side af bygningen.

Der dukker spændende ting op ad jorden. Og vi krydser fingre for at en forkert rørføring ikke lige pludselig bliver brudt.


I morgen skal vi i biografen. Det kan man altid glæde sig til.






Onsdagsstrik


Onsdag er dagen hvor det er tid at dele det igangværende strik og den igangværende bog. Det er ikke noget jeg har fundet på, men en hyggelig lille leg, der leges af mange rundt om i verden.










Strik:

Jeg mangler et projekt. Jeg mangler ikke strik, men jeg mangler det der projekt, der er til at have med i tasken og strikke på ude i verden. Det er på vej - mentalt - men jeg har brug for at afslutte nogen af de projekter jeg for længe siden har søsat, og som ikke egner sig til at blive taget med.

Derfor faldt min søsters ønske om karklude på et tørt sted. Jeg har kigget mit lager af bomuldsgarn igennem. Det er ikke stort for tiden, men der er noget at starte med, og noget som skal bruges til andet først, inden resterne kan blive til klude.

Karklude er ikke det ringeste at have med i tasken, og inden længe er der en bunke som kan sendes ud i verden.  


Læse:

Jeg er godt på vej gennem Arne Dahls Skyggezone.

Historien har bid, og jeg har en fornemmelse af den netop har taget en drejning, der for alvor lukker op for en fortælling, der muligvis ikke er for sarte sjæle.


Se eventuelt her hvad andre læser og strikker




tirsdag den 21. februar 2017

Effervesce


Da jeg for et kort øjeblik opgav de lilla strømper og valgte at slå nye op, krævede det endnu en tur på Ravelry efter et mønster.




Jeg betaler gerne for en strikkeopskrift, men er du gal hvor er der mange gratis opskrifter på smukke strømper i Ravelrys database. Om det handler om at designere starter ud med strømper og lader dem være til fri afbenyttelse ved jeg ikke noget om, men pludselig følte jeg mig som i en slikbutik med frit valg på alle hylder.

I min kasse med strømpegarn ligger - eller lå - mellem alle de større og mindre rester garn nok til tre par strømper af forskellig kvalitet. De to blev hurtigt fundet frem og da jeg længe havde svælget i alle mulighederne valgte jeg to muligheder ud, en der ikke havde for meget mønster til et meget mønstret garn og en der havde fine snoninger over det hele til gråt i gråt og større mulighed for at se mønstret i det færdige strik.

Jeg kastede mig over snoningerne først.


Det grå Drops Delight jeg købte til kant på tæppet Emilie fik i fødselsdagsgave er ikke så fast i strukturen. Det betyder at mønstret ikke står så tydeligt frem, som det ville i et fastere og mere tvundet garn.

Det er lidt ærgerligt, for det er sådan et smukt mønster. Jeg kunne godt være fristet til at strikke det igen, i et andet garn.



De tre par strømper blev færdigt til regn og rusk. Det afholdt mig ikke fra at insistere på billedetagning. Jeg startede med Anders' hjælp, men måtte indse at den lille stue, gulvhøjde, mørk sofa og tagvindue var alt for mørkt.

I stedet endte jeg op mod væggen ved altandøren, der lader mere lys komme ind, er tæt på forholdsvis hvide vægge, men ikke levner plads til mere end en aktør.

Og når valget står mellem kameramand eller model, bliver det nødvendigt at slå rollerne sammen.







Design: Effervesce af Purrlescent.


Garn: Grå Drops Delight. Jeg købte rigeligt dengang sidste år, og var ikke i tvivl om, at der var nok til et par strømper.

De færdige strømper vejer 85 gram.


Pinde: Firkantede strømpepinde 2½ mm - 15 centimeter lange.


Størrelse: Small/39 - jeg stoppede lige før den sidste snoningsbobel, ellers blev de for lange.



Bemærkninger: Selvom der er mange drejede retmasker og småbitte snoninger der ikke kræver en ekstra pind, var det noget nær en fryd at strikke de fine strømper. Mønstret som arbejder sig ned over ben og fod, for til sidst næsten at forvinde var så sjovt at strikke, at jeg var lige ved at strikke for langt.


Du kan se flere detaljer om opskrift og garn lige her på Ravery.



Nebula


Jeg satte mig selv en udfordring. Undervejs blev den ikke mindre.



Jeg ville strikke strømper på tynde pinde. Allerede for en måneds tid siden, vidste jeg at udfordringen lå og ulmede, og med den viden - omend den ikke var hverken færdig eller besluttet - købte jeg to nøgler lilla Drops Fabel, da de lå et sted på min vej og lyste op.

De to nøgler garn blev aldrig pakket væk. Lå først lidt på et bord, blev så flyttet til et andet bord og endte i en kurv lige ved min plads i sofaen, hvorfra de meget hurtigt blev fundet frem, da jeg kom hjem fra håndarbejdsmesse med nye tynde strømpepinde.

Faktisk tog det meget længere tid at beslutte mig for den rigtige strømpeopskrift. Det er vildt så mange smukke opskrifter på strømper, der ligger på Ravelry.

Jeg endte med en Cookie A opskrift, slog op, strikkede i noget der føltes som en uendelighed af tid, konstaterede at jeg havde strikket omkring to centimeter, og besluttede at strikke et par strømper mere. Jeg havde en følelse af aldrig at blive færdig, og mærkeligt nok mente min logik, at et par mere nok skulle få det til at gå hurtigere...?



Jeg endte med at strikke tre par strømper - synkront. Samtidig og mærkeligt nok med fremgang. Jeg strikkede benet på den ene, på den anden og på den tredie, strikkede hælen på den ene, på den anden og på den tredie, og pludselig var jeg færdig og havde tre par strømper.

Selvom det fungerede, har jeg ikke lyst til en gentagelse. Nogle steder huskede jeg at notere så jeg kunne huske hvad jeg havde gjort på den første, når jeg nåede til den anden. De fleste steder glemte jeg det. Det kunne være en enkelt maske mere i en samling, som gav mening for mig, men ikke stod i opskriften, eller hvor mange pinde hælen var lang - når der kun stod et centimetermål i opskriften eller hvor mange masker der skulle samles op, når der i opskriften ikke står et eksakt tal. Hvornår jeg sluttede foden og startede tåen og, og og... der er mange steder på en strømpe, der er værd at huske, når nummer to står for døren.

Næste gang vil jeg hellere strikke begge strømper til et par på samme tid.

Nå! Men de fine lilla blev færdige, efterhånden gik det stærkere, mønstret blev husket af både hoved og fingre. De mange, mange drejede ret gav smukke definerede striber i et ribmønster, og jeg glæder mig til for alvor at tage dem i brug.







Design: Nebula af Cookie A.


Garn: Lilla Drops Fabel Print. Farven hedder 822, og ekspedienten sagde den var gået ud.

Jeg brugte 78 gram til strømperne.


Pinde: Firkantede strømpepinde 2½ mm - 15 centimeter lange.


Størrelse: Small/fodlængde 39. Jeg måtte stoppe efter rib decrease 2, ellers blev de for lange.



Bemærkninger: Den første strømpe strikkede jeg uden de store udfordringer - ved den anden forglemte jeg mig, overså detaljer i opskriften og måtte trævle op et par gange....


Du kan se flere detaljer om opskrift og garn lige her på Ravery.