fredag den 17. november 2017

Behag din smag


Jeg tænker ikke det er en hemmelighed, at Anders er mere end almindelig nørdet, når det kommer til kaffe. Enkelte vil måske endda vide, at Anders er mere end almindelig nørdet, uanset hvad det kommer til...





Nå, men vi skulle finde kaffe i Aalborg. Og for Anders gælder oftest, at hvis kaffen ikke er i centrum, er den sjældent værd at drikke. det vil sige at en hel almindelig cafe med mulighed for, det størstedelen af kaffedrikkere kalder, en god kop kaffe, mellem meget andet, i Anders' optik sjældent er en god kop kaffe.

Erfaringen viser at fordomsfuldhed her oftest ikke er helt ved siden af.





Vi Googlede, og fandt noget der måske var brugbart.

På Gabels Torv fandt vi Behag Din Smag. En kaffebar, der lugtede rigtig, så tilpas hipsteragtig ud, og havde de gængse kaffenørderier ud i både aggregater, kaffe og tilbehør på hylderne.

De vidste endda at den foretrukne Cortado laves med et dobbeltshot espresso. Og man kan ikke bare købe en AeroPress, man kan få AeroPresstilberedt kaffe.





Anders gik derfra med kaffe i hånden og et udsagn om, at den var en lille dans værd.

Det er store ord i hans mund.





torsdag den 16. november 2017

Torsdagsmasker


Jeg har set i øjnene at onsdag ikke altid er optimal til billeder af bøger og garn. Altså er beslutningen at uges indlæg sagtens kan skrives en torsdag i stedet. (Og hvis det bliver nødvendigt - en hel anden dag)

Et andet problem med årstiden - som langt hen ad vejen er grundlagt for indlæg andre dage. Der er ganske simpelt ikke lys nok, når jeg har tid til kamera og billeder - er julen. Med weekenden i det Nordjyske overstået, fik jeg oplevelsen af, at få plads til fremtidige julegaver. Som måske ikke skal vises frem.

Problemer er til for at løses. Dagens indlæg fandt jeg en umiddelbar løsning på, men hvordan det skal løses næste uge ved jeg endnu ikke. Løses skal det, for jeg vil ikke vise billeder af bøger uden garn. Det sidste er måske løsningen - garn, men ikke selve projektet.

Jeg overvejer videre, og har stadig det meste af en uge.



















Læse:

Jeg afsluttede Mordet i Orientekspressen i toget på vej hjem fra Nørrejylland, og afleverede den på biblioteket i dag. Længe havde jeg mistanke til den eneste, der viste sig at være uskyldig, men endte også med at have ret.

Som erstatning kastede jeg mig over endnu en bog i serien om Gotland, Anders Knutas og politiet i Visby.  Den du elsker af Mari Jungstedt. Jeg er ikke nået langt, der er ikke rigtigt sket noget, det handler mest om opdateringer, hvilket kan være ganske nyttigt.



Strik:

Med på weekend havde jeg både sidste uges lille kjole og den sweater jeg for længe siden slog op til, til Anders. Sweateren fik afgjort mest opmærksomhed. Kjolen blev kun fundet frem i det mørkeste lys, når det næste sorte sweatergarn kom til kort.

Sidste år strikkede jeg en sweater til min far. Meget hurtigt fangede en plan an, om at genskabe den, få finish lidt bedre og strikke ærmer med undervejs. Og samtidig skabe noter nok til en opskrift. Til det sidste var det let at tage beslutningen om to sweatere - en til Anders, en til Daniel, en med rund hals, en med V-hals, en åben og en til at trække over hovedet og en med hætte og en uden. Til Anders' fortrydelse er der ingen planer om hætte på hans.

Det startede meget godt. Indtil det overhovedet ikke var godt, og siden lå det hele stille. Meget stille!

Men så skete der noget. Det vigtigste at jeg fandt det frem. Og det kom med på weekend. I hvert fald Anders' del. Jeg nåede præcis så langt at jeg hjemvendt mandag aften kunne prøve og konstatere at den sidder perfekt.

Perfekt er et godt sted at stoppe. Det hele er lagt lidt til side og de der julegaver får lidt mere opmærksomhed.

Så er det spændende hvor mange, der kan forvente hjemmelavede julegaver i år.





onsdag den 15. november 2017

Turen gik til Brøndby


I dag var en af de tidlige dage. Inden klokken slog otte, parkerede jeg min cykel udenfor Idrættens Hus i Brøndby og mødtes med Pernille, som tilfældigt kom samtidig, så vi kunne følges ind og blive vist videre til Gunnar Nu salen.





Idrættens Hus er ud over at være kæmpestort og fyldt med muligheder, også fyldt med byster af kendte sportsudøvere. Man skal vist være temmelig stor, for at blive foreviget. Og måske netop derfor kunne selv en absolut ikke-kender-af-sport som jeg, kende flere af de udstillede - som heldigvis var udstyrede med navne og billede af personen i aktion.

Omkring trehundrede arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøledere fra fem Vestegnskommuner samles til seminar og efteruddannelse en dag hvert år i netop Idrættens Hus i Brøndby. Mange havde været med før, for Pernille og jeg var det første gang. Men vi så flere kendte ansigter.









Programmet var langt, stolene gode og frokosten rigelig. Skønt jeg ikke hørte meget nyt, fik jeg rigtig meget med hjem. I indlagte summepauser gennem foredragene fik Pernille og jeg vendt mange aspekter ved arbejdsmiljøet, som vi gerne vil arbejde videre med.

Vi tog hver gang udgangspunkt i det, vi var blevet fortalt vi skulle summe over, men flere gange bevægede vi os videre, havnede andre steder, der alligevel fører tilbage - for selvom der blev talt om kerneopgaver, den gode arbejdsdag og stress, hænger det hele hurtigt sammen.





Med os havde vi skolens to arbejdsmiljøledere - SFO-lederen og en skoleledelsesrepræsentant. Det var lækkert at have dem med, for selvom vi sad, så vi ikke alle fire kunne summe sammen, fandt vi tid til at udveksle snakke og har allerede planlagt videre frem.

Næste arbejdsmiljøgruppemøde er afsat til at videreudvikle og tale om dagens emner.


Jeg tog derfra med følelsen af at være nået langt.





tirsdag den 14. november 2017

Alt på et bræt


Vi ankom til Aalborg bare et par minutter i tolv, og med maver der begyndte at kræve opmærksomhed.





På forhånd havde jeg spurgt efter fornuftige spisesteder, der indløb flere gode ideer, vi kiggede dem alle igennem og havde hjemmefra sat destinationen.

Derfor var det nemt at stille bagagen i en boks på stationen og begive os ud i byen, op ad Boulevarden og ikke længe efter kunne sætte os til rette, i en godt fyldt Cafe Peace.

Vi ville have tapas, var vist nået frem, mens der stadig blev serveret brunch, fik noget nær de sidste pladser og en god betjening.





Mens brunchserveringerne hurtigt nåede frem, ventede vi lidt længere på vores bestilling. Det gjorde ikke noget - det skulle jo rettes an først - og det var værd at vente på.

Ikke alene fik vi et bræt fuld af lækre sager, der så også indbydende ud, og smagte godt. Vi spiste rub og stub, og var mætte da vi gik.

Hermed en anbefaling.





mandag den 13. november 2017

Langs et havegærde


Du har da været i Lønstrup. Sagde Louise for et par uger siden, da hun kom hjem efter et par dage i det Nordjyske. Jo, det havde jeg da, kunne jeg svare.





Har du gået fra Sparbutikken og ud af byen mod Rubjerg Knude? Fortsatte hun, og spurgte videre om jeg havde set stengærdet fyldt med helt almindelige sten, der alle sammen lignede små dyr.

Det måtte jeg indrømme ikke at have set.

Louise fortalte videre og jeg blev helt ked af, at jeg aldrig har lagt mærke til stengærdet med de mange dyr. Da turen i går gik til Lønstrup, sad jeg derfor og stirrede stift ud af vinduet, fra bagsædet af bilen, da vi kørte ind i byen sydfra, og lige der, hvor dyrene burde være.


Og jeg så dem.







De lå et stykke ude, og jeg tvivlede på at jeg nogensinde ville kunne lokke nogen helt derhen. Lige overfor, på den anden side af vejen ligger Hørhuset, og da vi havde været ved stranden, var blevet blæst godt igennem og turen gik gennem byen, forbi mere eller mindre spændende butikker, kunsthåndværkere og Glashuset, kom damerne i tanke om Hørhuset, og vi nåede alligevel helt derud.

Tæt på er de mange sten endnu finere, end når man kører forbi. Anders og jeg beundrede. Nina beundrede, og et par af de andre var også imponerede.

Jeg er vild med ideen, originaliteten og at forskellige vinkler giver forskellige udtryk.


Det må have taget lang tid at samle alle de sten.





søndag den 12. november 2017

Skumsprøjt

Som Københavner ved jeg i virkeligheden ikke om der var mere eller mindre blæs på i dag, end på andre.

Men det var smukt, og helt nede i strandkanten stod skumsprøjtet ind over sandet.









Og mens jeg knipsede lidt i blinde, og håbede på billeder der var værd at kigge på, var det først tilbage ved skærmen, det gik op for mig, at Nina, i sin nye lækre lange uldne frakke, ligner noget, der er klippet ud fra Mumitroldene.





lørdag den 11. november 2017

Blæst, kulde og Vesterhavet


Vi kørte til Lønstrup, gik gennem klitter og langs vandet - tilbage gennem byen.

















Havet viste tænder, storslået og smukt. Vi var godt pakket ind, og frøs ikke på turen rundt.

I øvrigt blev Lønstrup en dyr fornøjelse, men det kræver vist billeder, når vi kommer hjem.





Aalborg - et alt for kort besøg


Klokken var alt for tidligt, da vi i går morges tumlede ud af sengen, hoppede i det fremlagte tøj, og væltede ud af døren. Derfra gik det slag i slag, gå mod stationen, S-tog til Høje Taastrup, optankning i 7-eleven, inden vi fandt perronen og lidt over syv entrede toget mod Aalborg, satte os til rette og gjorde klar mange timer i et tog.

Det er lidt tankevækkende, at det tager længere tid til køre fra København til Aalborg, end til Hamborg.





Vi nåede både at sove, snakke, læse, strikke og rode med både musik og spil i mobiltelefonen, inden vi stod af lige inden Limfjorden.

Anders mener han engang har drukket sig stiv i Jomfru Ane Gade, min mor havde en kusine bosat i Nørresundby. Men ud over det har ingen af os sat ben i Aalborg før.

Aalborg er en smuk by med masser af gamle fine huse. Specielt er jeg vild med gadeskiltene, der alle er forsynet med en forklaring på gadenavnet. Vi kom ikke langt rundt, og jeg gad godt se mere.







Vi satte bagagen i en boks på stationen og begav os ud i byen. Hjemmefra havde vi udset os frokostpotentiale, sulten var efterhånden til at føle på, og efter en fornuftig frokost på Cafe Peace gik vi glade ud i byen.

Vi gik mod kaffe, og siden mod stationen, bus nummer 15 og ruten mod Gug og Garnudsalg. Jeg købte næsten kun det jeg hjemmefra havde besluttet, faldt i sidste øjeblik over smørblødt bomuld, viscose og casmere, men lod følgetråden, jeg også havde oppe at vende, ligge. Det sidste har Anders siden undret sig over mere end en gang.





Tilbage gik turen til fods ad Gugvej mod byen - bussen nåede at overhale os lidt for langt fra stoppestedet. Altså gik vi, i regn, med udsigt til de smukkeste regnbuer og med fare for at papirsposen med garn skulle ende med at sprække.

Da vi nåede et stort kryds, fandt vi et nyt stoppested og en linie 13, der var lige på trapperne. Vi besluttede at have gået nok, ventede på kørelejligheden og endte inden længe ved busterminalen, mulighed for indkøb af weekendfornødenheder og tæt på stationen og toget mod Brønderslev.

Her blev vi hentet og kørt mod det absolut lækre sommerhus tæt ved stranden, men langt nok fra til at vi ikke kan se den. Da vi ankom var det mørkt, nu er det lyst, vinden blæser og der går ikke længe, inden jeg er klar til at pakke mig ind og gå en tur til vandet.