søndag den 31. december 2017

Godt nytår


Pigerne er smuttet, det er fest i farvandet.





Vi andre er hjemme. Bare os to - helt alene og med masser af tid til kys og holden i hånd.
Vores nytår er stille - helt som det plejer. God mad, masser af tid, astii og nytårsbalkonkiggeri ved midnatstide.

Det er ikke dårligt at bo med udsigt over en stor del af Vestegnen, når krudtet bliver fyret af.


Jeg har fundet frakken frem. Igen fristes jeg til at sige. Det er åbenbart noget jeg gør nytårsaften. Jeg har klippet nye ærmer for tredie gang. Nu er det umuligt at vride flere ærmer ud af det resterende stof, så jeg håber de virker nu.

Det tror jeg de gør. Jeg har målt efter og er temmelig sikker.

Jeg håber også at blive færdig inden næste nytårsaften.


Og med det vil jeg ønske jer alle et dejligt nytår.
Pas på jer selv og hav en skøn aften.





lørdag den 30. december 2017

Kludekatte


Er du klar over hvor gode de er? Spurgte Sille, da vi sad i sofaen i går.





Hun havde ellers meldt ud at hun ikke var sikker på at de fine klude med katte, skulle bruges som karklude, men havde alligevel rakt ud, da hun manglede.

Betyder det at jeg skal lave flere? spurgte jeg, hvorpå hun udbrød: Ja! Eller også må jeg gøre det selv!

Hun mente nok at klude kunne passes ind i den sparsomme tid med en baby.







Ideen med katte var nem, og dukkede op mens jeg sad med englene. De er kraftigt inspireret af de skønne katte fra Fru Zippe, som jeg broderede til Sille for længe siden. Da englene var færdige fandt jeg broderimønstret frem og passede til, så jeg kunne lave katte over niogtres stangmasker.

Det var det antal jeg nåede frem til er passende til en klud. På den anden led hækler jeg fyrre rækker.

Der kom både grønne og lyserøde katte ud af min hæklenål, inden jeg lavede et sidste sæt, med et nyt mønster.









Design: Katteklude inspireret af Kattekomsammen.


Garn: Olines Cotton fra Garnudsalg.

De to sæt blev lavet af henholdsvis lyserød og tre forskellige grønne. Fælles for begge sæt er, at tre klude tilsammen vejer 128 gram.


Hæklenål: 2½ mm.


Størrelse: Jeg glemte at måle, men de har en god størrelse og er henholdsvis 69 stangmasker brede og 40 rækker høje.









Bemærkninger: Jeg vendte med 2 luftmasker og sørgede for en kant på fem stangmasker i hver side. Kattene var ikke høje nok til de 40 rækker, og blev derfor - bortset fra den første - placeret cirka midt i de 40 rækker.

Jeg synes det er sjovt at lave forholdsvis simple mønstre på ternet papir, der tydeligt ligner noget, og kunne snildt forestille mig mange andre mønstertyper, eller figurer der kunne udsættes for stangmasker og karklude.


Har du lyst til at se flere billeder af kattene (og de andre hæklede juleklude), kan de ses lige her på Ravery.





Engle til min mor


Min mor har noget med engle. Da jeg så de fine engle i bomuld til at tørre hænder eller andet, var det derfor ikke svært at vælge netop dem, som julegave til min mor.





Jeg valgte en sart grøn, men af en eller anden grund, vil den grønne under ingen omstændigheder gengives på billeder. Den ser gul ud, og det er måske ikke helt forkert, for den farvelære jeg har med mig overalt betyder at jeg ved, at der er meget gul i sådan en grøn.

Jeg var ikke halvvejs gennem englene, før det gik op for mig, at de hæklede klude var fantastiske gaver, specielt når der kunne krydres med mønstre der passede til modtageren. Derfor fortsatte jeg hæklingen, da de sart grønne engle var færdige.





Jeg plejer at strikke karklude til min mor, og de virker. Jeg har endnu ikke hørt hvordan de hæklede af slagsen fungerer i forhold til de strikkede, men hun skal også lige have mulighed for at tage dem i brug.

Umiddelbart er jeg rigtig glad for de strikkede (som er meget hurtigere at lave) men det kan snildt være et temperamentsspørgsmål - så jeg venter spædt på tilbagemeldingerne.









Design: Smukke engle af Astrid.


Garn: Olines Cotton fra Garnudsalg. Det er ikke ren økologi, som jeg ellers havde taget en beslutning om kun at bruge, når det kommer til bomuld. Men ØkotexCertificeringen stiller hårde krav, og det tænker jeg er et godt stykke på vejen, og er slet ikke færdig med tankerne om økologisk bomuldsgarn.

Farven hedder 158 Grøn og jeg brugte 163 gram til håndklædet og de to karklude.


Hæklenål: 2½ mm.


Størrelse: Jeg ved ikke præcis hvor store de blev, men jeg slog op til kludene efter mål på de gennemprøvede strikkede karklude. De blev lidt mindre end jeg synes var godt, og slog flere masker op til de efterfølgende (som kræver eget indlæg.. senere)







Bemærkninger: Jeg vendte med 2 luftmasker og fulgte ellers opskriften/vejledningen til punkt og prikke. Filethækling er en langt hyggeligere måde at hækle med muligheden for egne kryds på ternet papir, end jeg havde forventet.

Det er også ret sjovt at se mønstret vokse frem. Stribeeffekten fra strik, der lige kræver den næste stribe og den næste, dukkede også op her.


Har du lyst til at se flere billeder af englene (og de andre hæklede juleklude), kan de ses lige her på Ravery.





Tilbehør til det strikkende folk



Jeg tror aldrig jeg har fået så mange - eller så varierede julegaver som i år. Eller for den sags skyld gaver der alle er enten ønskede eller noget jeg ikke vidste jeg havde brug for. Ren luksus simpelthen.





Jeg del af gaverne hører til i strikkekategorien - lækre ting allesammen, og fuldt ud kombinationsdygtige:

Jeg har længe ønsket bogen fyldt med japanske mønstre. Det er ikke en opskriftsbog, men udelukkende teknik, helt som jeg bedst kan lide det. At den ,å under træet, havde jeg ikke set komme, men den er mindst lige så lækker, som jeg forestillede mig.

Jeg har bladret igennem et par gange, forelsker mig i det ene mønster efter det andet og tænker at den store cone med blødt lammeuld i fin meleret farve snildt ville fungere sammen med bogens mønstre. Jeg tænker en cardigan, måske med lommer og lidt længde. Jeg tænker også den har lange udsigter, for andre projekter presser også på. Men så er der tid til at tænke, bladre videre og beslutte mig for den helt rigtige facon.










Når jeg går i gang kunne det hele snildt være i projektposen med de skønne får, der er i hvert fald næsten plads til hele den store cone, og knapperne fra African Touch der er lavet af kvinder, der dermed kan opretholde en indtægt, kunne passe fint til, når det hele er syet sammen, efter at have været vasket og strukket i facon på de gode plader, der fylder godt på gulvet, men også kan pakkes væk, når de ikke er i brug.

Jeg har et sæt mere, men somme tider er der ikke plads nok på de seks store plader jeg allerede har. Jeg købte dem i sin tid i BabySam. De blev solgt som legegulv, og da jeg kom i tanke om at jeg gerne ville have haft et sæt mere, kunne jeg ikke længere få dem.

Det er Emilie, der har købt det nye sæt. De har efter sigende samme størrelse, men de gamle er sjovt nok lige lidt større. Fleksibiliteten betyder at de alligevel godt kan sættes sammen, og jeg er ikke i tvivl om at jeg bliver glad for dem.







Længe var hendes plan at de skulle med til Jylland. Hun pakkede fint ind, og når snakken mellem hende og Anders gik på uhåndterligheden og genkendeligheden, insisterede hun stadig på at tage dem med gennem tog og skift i Høje Taastrup.

Hun endte med at ombestemme sig, og i stedet printe et billede. Hjemme igen kunne jeg bytte billedet, og var ærlig talt taknemmelig for at hun lod dem blive hjemme.






Der er noget tiltrækkende over gavlmalerier.





Når man bevæger sig rundt i storbyer, er det sjældent ikke at komme forbi et enkelt eller to. Da Sille og jeg sammen med Rose i går gik gennem byen, havde jeg kameraet med. Egentlig i håbet om at fange et enkelt billede eller to af babyen, men gavle kunne altså også tiltrække.

I øvrigt blev jeg ønsket tillykke med barnet, mens jeg stod med baby og vogn og ventede på at Sille skulle komme ud af en opgang efter endnu et vellykket køb. Hun er en haj med Den blå avis, og har købt stort set alt hvad der behøves til en baby. Når det ikke længere er aktuelt, sælger hun igen, og sådan bliver der recirkuleret og intet går til spilde.

Det var skønt at ses igen, efter jul og familietid, der med al sin fryd og glæde hurtigt får det til at føles som meget længe siden sidst. Emilie har meldt at næste gang vi ses, vil hun altså med. Så håber vi bare hun har fri eller ikke er syg, når næste gang dukker op. Hun har nemlig endnu ikke set babyen i levende live - og er i den retning temmelig utilfreds.





Jeg trænede på vejen hjem. Jeg er ret imponeret af mig selv. Af at jeg holder ved, af at jeg holder af det, af at jeg ikke springer over, gør det kortere eller på anden måde laver shortcuts og mest af alt af at det stadig føles godt, og jeg næsten (kun næsten) kan savne det, hvis der går for længe mellem.

Også over at glæde mig som et barn til vi igen kan fællestræne på skolen, når Lotte efter nytår er færdig med uddannelse for denne gang, og igen kan overskue at træne os andre. Det er altså sjovere når vi er flere sammen.

Af samme grund er jeg sprunget på det nye tiltag med holdtræning i LOOP en gang hver fjortende dag.





Og billeder af Rose - jo dem fik jeg også et par stykker af.

Det er spændende at følge på sidelinien. Helt anderledes end dengang jeg selv havde små børn, og ikke på samme måde så de spring i udviklingen sådan en går gennem. Se hvordan hun bliver mere og mere bevidst og selvstændig, rækker ud, opdager verden - og hendes fødder.





torsdag den 28. december 2017

Tosse eller Helt?


Jeg kan godt blive lidt i tvivl om Anders er det ene eller det andet, når jeg skriver, han kun læser halvdelen, og derefter styrter ned ad trapperne for at redde mig.

Kun for at ende med at fryse, mens han kigger længe efter the Damsel in Distress.

Jeg var stadig langt væk....



onsdag den 27. december 2017

Strikkecafe i dejligt selskab


Jeg kan faktisk ikke huske hvornår jeg sidst tog til Glostrup en onsdag aften. Men at det er alt for længe siden, er jeg ikke i tvivl om.





For der er så hyggeligt. Også selvom lyset ikke er det bedste, sofaerne af immiteret læder klistrer og betjeningen har meget at lære. Det er lige meget, for selskabet er skønt, snakken går let og der er mange grin sådan en aften.

Det er skønt, og værd at komme tilbage efter.


Og uden at have tjekket efter med kalenderen, er jeg næsten sikker på at jeg har mulighed for at komme, når strikkecafeen slår sig ned i Glostrup om fjorten dage.





Overanstrengelse


Jeg havde en enkelt lille aftale i dag.




Et lille bitte kunstværk fundet på et hjørne ved Vor Frue Kirke i Aalborg


Selvom ømheden i skuldrene næsten er forsvundet, er den der endnu, og jeg var glad for at kunne køre forbi og få en god snak med en fysioterapeut. Der er ingen tvivl om at han ved hvad han snakkede om, og hurtigt kunne han konstatere at det ikke er alvorligt, men højst sandsynligt overanstrengelse af fæstet på brystmuskulaturen.

Det betyder at det ikke engang var foranlediget af den maskine jeg troede, men af en anden.

Fysioterapeuten trykkede, masserede og vred rundt med armen, så han var helt sikker. Jeg blev sendt hjem med to gode øvelser, forslag om at massere videre og en hel del mere ømhed end da jeg kom - massage kan godt give ømhed...

Samtidig synes han det var helt fint jeg havde holdt lidt igen, mente jeg havde tænkt gode tanker, og sendte mig ellers af sted med vished om at jeg gerne må træne på alle maskinerne igen. Men med mindre vægt - eller nærmest starte forfra.

Jeg tænker godt fire uger uden svingninger af halvdelen af maskinerne sikkert har sat mig noget tilbage - så jeg starter bare forfra, og glæder mig næsten til at komme hele ringen rundt, uden at springe over.


Nu vil jeg pakke mig sammen, finde bussen mod Glostrup, og håbe jeg ikke er den eneste der dukker op bevæbnet med strikketøj og tid til snak.





Onsdagsmasker


Vi er hjemme igen. Ankom i aftes, efter en begivenhedsløs togtur. Vi vidste ikke engang at DSBs billetsalg havde været en tur på gulvet med kaos til følge.

Det har været en skøn jul, med de vildeste gaver - hver og en. Jeg er blevet beriget på en måde jeg aldrig har oplevet før. Jeg har fået bøger, luksus, sjove, skønne, finurlige ting og en flok af det lækreste strikkerelaterede tilbehør. Det sidste vil jeg gerne vise frem, når det hele er nået op af kufferten og lagt frem til beskuelse.

Men først onsdagsmaskerne. For det er onsdag, og i aften er der strikkecafe i Glostrup. Det er længe siden jeg sidst har været med, og jeg overvejer alvorligt om ikke i dag er dagen, jeg skal af sted. I dag er uden aftaler, uden møder, aftenarrangementer eller hvad der ellers falder på en onsdag. I dag er ferie og det er ikke at kimse af.














Læse:

Jeg blev færdig med Bedemandens Datter, og må indrømme at jeg var skuffet. Det er ikke nogen dårlig historie, men at kalde den krimi, gjorde den forkert. Måske er det nødvendigt at læse alle tre, før jeg kan stoppe den i krimikategorien. Det er muligt, men lige nu er jeg bare skuffet og har ikke lyst til at læse videre af den vej.

I stedet stoppede jeg New York af Edward Rutherfurd i kufferten mod jul og Jylland. Det er ikke krimi, det er historiefortælling pakket ind i skønlitteratur. Jeg ved hvad jeg får, og det skaber ikke skuffelse.

Jeg er ikke nået langt, men jeg er ret vild med Rutherfurds universer og kan næsten se mig selv gå gennem New Yorks stinkende gader en gang i syttenhundredetallet, hvor byen stadig kan ligge på spidsen af Manhatten og gamle indianerspor er farbare mod andre dele af landet.

At han pakker historien ind i familiefortællinger, der betyder jeg næsten kender personerne som årene går, gør kun historien bedre.



Strikke:

Jeg pakkede både den lille kjole fra sidste uge og sweateren til Anders ned og tog dem med til Jylland. Ret hurtigt nåede jeg det punkt, hvor kjolen skal have ærmer. Ærmer til små størrelser kræver strømpepinde, eller i hvert fald ekstra pinde. Det havde jeg ikke med, så i stedet kastede jeg mig over sweateren til Anders.

Snoningsmønstret har jeg tegnet selv, og måske derfor er det ikke på nogen måde udfordrende. Ærmerne derimod. De er nye og aldrig før prøvede.

Da jeg lagde sweateren væk inden julegaveproduktion passede den perfekt ned over skuldrene. Nu er jeg spændt på om beregningerne til udtagning og samtidig strik af ærmekuppel og krop passer. Jeg er snart der hvor ærmer og krop skal skilles, og dermed der, hvor endnu en afprøvning er på sin plads.

Jeg er spændt og strikker videre mod afprøvning. Jeg er ikke nået så langt som jeg gerne havde ville, men sort garn og sommerhusbelysning er ikke den bedste kombi. (Sort garn er tydeligvis heller ikke det bedste til billedetagning). Altså fik jeg ikke strikket helt så meget i julen, som jeg måske havde regnet med.


Så gjorde jeg så meget andet.





tirsdag den 26. december 2017

Den gamle mand og havet









En skøn jul og møde med Toto


Det har været en skøn jul, der heldigvis ikke er færdig endnu. Vi fortsætter til hen ad eftermiddagen i morgen, før turen går mod tog, hjemtur og arbejde for de udvalgte.





Julen har også været et møde med Toto, Lærkes lille puddel. Han er ikke så stor, tror det selv og meget god til at lege med bold. Det ville bare være nemmere hvis han afleverede bolden lidt tættere på - men så må man vente tålmodigt, til han bringer den nærmere.

Han er sød. Faktisk ret sød, men jeg mærkede ikke helt så varme følelser som den lille Abby fremkaldte kun et par dage før.

Julen har været som vi bedst kan lide. Helt uden de store falbelader, men ned i gear, god mad og masser af tid. Tid er der mere af, når vi kommer hjem, Klubben har lukket og Anders ikke måtte komme på arbejde - her var det også noget med at produktionen lukkede ned. Kun Emilie kan ikke sige sig fri for timer hjemmefra bag disken i thebutikken.







Lige så skønt som det er at være sammen med yndlingsfamilien, lige så skønt skal det blive at komme hjem til dage uden planer, ud over dem vi selv finder på. Også selvom jeg nyder nuet og sommerhuset ved Kattegat.

Og for at blive ved det skønne ved sommerhus og jul med plads til alle, er planerne allerede lagt for næste år i et større sommerhus, længere mod nord, og langs den anden side af Jylland ved Vesterhavet.

Det er jo kun at glæde sig.