mandag den 24. juli 2017

Se tårnet


Vi havde bestilt bord, og havde halvanden time inden spisetid. Emilie ville blive på hotellet, ligge i sengen og være lidt alene med sin mobiltelefon - måske endda kommunikere lidt med den hjemlige omgangskreds.

Vi andre ville ud.





Hånd i hånd gik vi ned ad gaden, drejede venstre om hjørnet og gik væk fra centrum, modsat det vi plejede. Vi kom forbi en mængde barer med udendørs servering, hyggelige siddepladser og glade gæster. Vi mødte en svensker, der efter at have forvisset sig om at vi ikke var Brøndbyfans, stolt viste sin nye tatovering frem - FCKs logo. Jeg er ikke sikker på vi udviste nok entusiasme.

Ved næste hjørne stod vi overfor Liseberg. Göteborgs tivoli. Fra hotelvinduet kunne vi se tårnet, toppen af pariserhjulet og høre hvinene fra rutschebanen. Alligevel blev jeg overrasket over hvor tæt alting ligger i Göteborg. Igen slog det mig, hvor lille byen er.

Vi drejede tilbage mod hotellet og var ikke længe efter tilbage ved egen gade. Igen drejede vi modsat den gængse retning, krydsede Skånegatan og gik mod sportspladser, svømmehal og idrætsanlæg. Vi krydsede gennem en flok asiatiske drenge, der netop var ankommet, højst sandsynligt skulle til stævne, og myldrede ud af en bus.





Det var cirka heromkring Anders spottede tårnet. Højt, smalt, med en fint spir af irgrønt kobber og ure der gik helt efter bogen. Vi gik nysgerrigt mod tårnet, krydsede åen, undrede os over placeringen ovenpå noget, der lignede beboelse. Måske et plejehjem. Så mange ens lamper i samme store bygning tyder ikke på privathjem.

Tårnet gav stadig ingen mening. Jeg kiggede på kortet - måske stod der noget. Det gjorde der ikke. I stedet kom en dame og spurgte om hun kunne hjælpe. Jeg skyndte mig at spørge om tårnet, om oprindelsen og om vores nysgerrighed.

Damen fortalte beredvilligt at bygningen med tårnet, var en del af et gammelt industrikompleks. Det havde huset kontorerne, og er nu en del af et boligkompleks. Rundt om tårnbygningen lå lejligheder tæt, og aflåste låger forhindrede nysgerrige forbipasserende (os for eksempel) i at komme ind.

Hun boede der, elskede stedet, og fortalte videre at klokken i tårnet stadig ringer. Hver time fra ni morgen til ni aften. Tre gange om dagen bliver der endda spillet et lille klokkespil, og beboerne holder meget af klokken og spillet.





Vi sagde pænt tak og pænt farvel til damen, der forsvandt gennem lågen, ind i beboelsen. Vi fortsatte turen langs åen, forbi Ullevi Stadion og tilbage til hotellet, hvor Emilie ventede.

Ti minutter senere sad vi bænkede og studerede menukortene, inden bestilling og glæde for tomme maver.




søndag den 23. juli 2017

Dagen derpå


Søndag har været præget af dagen derpå.





Ikke på den ungdommelige brakliggende måde, men med stille dryssen rundt, sofasidning, strik og Tour de France. Som dagen efter en skøn eftermiddag og aften sammen med skønne mennesker.

Vi var sent hjemme, så at sove længe indgik også i søndagens planer. Dagens eneste praktiske projekt var vasketøjet, der, efter en del ture op og ned til kælderen, nu hænger til tørre i et af de dertil indrettede tørrerum.

Med i bunken af vasketøj var også en hel cone rustik bomuldsgarn fra Garnudsalg. Jeg har før arbejdet med det genbrugte bomuldsgarn, og som der står i beskrivelsen, kryber det en del i vask. Det var ikke noget problem i mit første projekt, men denne gang vil jeg gerne kunne regne med mål undervejs.







Derfor har jeg prøvet noget nyt. Jeg vandt hele conen op i fem fed, der alle blev bundet godt og grundigt med seks snore fordelt hele vejen rundt. Jeg snoede de fem fed løst sammen og lagde dem i en vaskepose, inden det hele røg med i vaskemaskinen på det program, jeg senere forventer at vaske det færdige produkt.

Umiddelbart virkede det fint. Vel ude af vaskemaskinen viklede jeg de enkelte fed op, og hængte dem løst over tørrestativet. Der hænger de nu. Jeg er spændt på hvordan det vil være at strikke i, når det engang er tørt. Og om strikkeprøven vil ændre mål i forhold til den strikkeprøve jeg strikkede, inden garnet blev vasket.


Og mens regnen har regnet og der nu er stille udenfor, har jeg slået op til en fin lille cardigan, som Sille udtrykte glæde overfor, da jeg viste hende et billede.







Billederne er af en bro i Frederikssund, og har som sådan ikke noget med indlægget at gøre. Jeg synes bare den var så fin, dengang for længe siden, jeg gik forbi i solskin.

Solskin gør godt for rustne broer.

På den anden side, gik vi forbi broen i går, inden de skønne timer i godt selskab - så måske billederne alligevel har deres berettigelse.




Kage og en smule skuffelse


På dagen for Emilies fødselsdag, delte vi os op. Anders ville gerne se nærmere på Göteborgs Søfartsmuseum, en oplevelse Emilie under ingen omstændigheder havde lyst til at dele.

Altså gik vi mod centrum af byen, mens Anders begav sig lidt længere væk.





Mens Anders kiggede søfart, dryssede Emilie og jeg gennem gader og stræder af Göteborg. Vi købte luksus hos Lush og spinkle smykker hos Stil Silver. Inden da var vi gennem byen i jagten på et konditori, der kunne opfylden lysten til kage.

Vi gik forbi flere og endte tilbage hos det første, og undervejs kom vi forbi et skilt der pegede mod Drottning Kristinas Jaktslott,. Jeg synes det lød spændende, Emilie mente ikke det havde interesse. Altså gik vi videre, fandt den der kage, hyggede og havde god tid.

Senere mødtes vi med Anders. Han havde haft en god oplevelse, kunne fortælle at Søfartsmuseet i Göteborg ikke alene har en fornuftig størrelse og er tilpas spændende, men også er børnevenligt i en grad der ikke har ødelagt oplevelsen for de voksne.

Sammen med Søfartsmuseet ligger også et akvarium. Det var han ikke imponeret over.

Da vi nu var to, der med rimelighed kunne forvente at finde jagtslotte spændende, trumfede jeg en tur tilbage forbi den famøse bygning på toppen af bakken ned mod havnen. Vi var hurtigt derhenne, det lå lige om hjørnet, og da vi endelig stod der, måtte jeg dele Emilies skuffelse over gamle historiske bygninger.





Det viste sig at vi allerede var gået forbi og havde set bygningen, dengang vi ledte efter konditorkage. Vi havde bare ikke tænkt hverken jagt eller slot i den forbindelse. Det tænkte vi heller ikke, da det stod klart at slottet bare var et lille hus på et hjørne. Et fint hus - uden tvivl. Et nærmere kig på et skilt i vinduet, kunne fortælle at bygningen ingen forbindelse har til hverken Dronning Kristina eller jagt. Dog har huset en historisk værdi, som et af Göteborgs ældste huse inden for voldgravene.

Samtidig står byggemassen så tæt og så højt på stedet, at en udsigt heller ikke findes - alt i alt en noget skuffende oplevelse.




lørdag den 22. juli 2017

TTL Mystery Shawl 2017


To smukke farvede garner og en opskrift, jeg ikke på forhånd anede hvor skulle føre mig hen.





Jeg vidste at Kirsten Kapur altid er god for smukke sjalsopskrifter - og så kan det ikke gå helt galt.

Det blev en spændende rejse i fem dele. Trods en form, der tidligt vidnede om hvad næste uge ville bringe, gav hver uge også grund for nyt og et design der udviklede sig på mine pinde.

Det blev stort, og fyldte godt på gulvet, da jeg spredte det ud og nålede det i facon.

Bare smukt - mere er der ikke rigtigt at sige.









Design: TTL Mystery Shawl 2017 af Kirsten Kapur.


Garn: Trask fra Cleogarn. Jeg strikkede i farverne Sisyfos og Patina.

Der gik 189 gram garn til sjalet.


Pinde: 4½ mm - fra ende til anden.


Størrelse: Stort som sagt. I tal et vingefang på 220 og en højde på 98 centimeter






Bemærkninger: Det var en smule grænseoverskridende at strikke vævestrikken så løs, som den blev på en pind 4½. Strakt ud, giver det dog det smukkeste og letteste udtryk.

Samtidig var jeg meget opmærksom på at vævestrikken ikke blev for stram. Jeg vidste at de hulmønstrede dele skulle strækkes i alle retninger, og ville ikke risikere at det vævestrikkede strammede mellem hulmønsterdelene.





Har du lyst til at se flere billeder af sjalet, kan det ses lige her på Ravery.




torsdag den 20. juli 2017

Ud i det fri


Vi tog på Frilandsmuseet i dag. Der er altid hyggeligt på Frilandsmuseet.







Også selvom en flok børn ofte vil noget andet, end de voksne.


Så vi var ikke inde i mange huse. Til gengæld var der sol, vand at lege i og et gammelt lokum, man kunne kravle op gennem - gennem slisken, der vendte bagom huset. Vi snakkede lidt om lokummer og hestevogne, begge dele ganske interessante i visse øjne.

Nyeste skud på kollegastammen har aldrig været på Frilandsmuseet. Det er også altid en oplevelse, og han var uden tvivl klar til en tur en anden gang.





Tilbage på skolen, havde vi fået en ny dør, uden lås og strømmen til fryseren var kappet. Jeg gik hjem, en nødløsning med forlængerledninger er etableret til fryseren, om døren blev låst ved lukketid er en anden historie.

Jeg kørte i Loop. Trænede og blev vejet og målt. Træning var godt, den der måling behøver vi ikke tale mere om. Nu er den lavet, og så er der noget at sammenligne med en anden gang!




Retningslinier


I Göteborg skal man holde i hånd. Det skal man også i Hamborg, jeg tog bare ikke noget billede af det.





I Hamborg er det den største, der skal have kjole på - det gjorde det lidt svært at overholde reglerne...


Jeg fik heller aldrig taget billeder af den Playmobil-opstilling vi så i et cafévindue i Sternschanze. Opstillingen illustrerede ellers meget nøjagtigt, og på forhånd, urolighederne i Hamborg under G20-topmødet...

Det virker bare langt mindre alvorligt, når der er tale om små plastikfigurer i et vindue.




onsdag den 19. juli 2017

Onsdagsmasker


Jeg er hjemme igen, hverdagen er i gang, og hverken strik eller læsning er taget af programmet.















Læse:

I går kunne jeg hente anden del af Outlander-serien "Guldsmed i rav" på biblioteket. Måske derfor blev jeg meget hurtigt færdig med krimien om Vera Stanhope.

Den er i øvrigt god. Og selvom morderen gav sig selv lidt for hurtigt, var der længe flere muligheder. Min eneste anke er den afsindig dårlige oversættelse, eller retter mangel på korrekturlæsning. der mangler ord, der er for mange ord og somme tider giver sætningerne ingen mening.

Det synes jeg gør læseoplevelsen ringe.


Strikke:

Mermaid er fundet frem igen. Den lille kjole er godt på vej - næsten færdig, men Havfruen får lige nu mest opmærksomhed.

Jeg er nået langt, har rundet andet ærmegab og iler mod forkanten.

Snart mangler kun ærmerne.




En onsdag i solskin


Jeg havde en naiv tro på, at tilbage efter ferien ville de nye rammer stå klar, og alt det nedpakkede hobby skulle findes frem, pakkes ud og finde systemer.

Sådan er virkeligheden ikke. Virkeligheden er støv, hamren og banken over det hele:


  • Der er hul i væggen mellem det gamle discorum og den del af køkkenet vi alligevel aldrig rigtig brugte og som skal blive det nye Hobby. Der er stadig hul i gulvet.

  • En hele del af køkkenelementerne er taget ned, klappet sammen og står i et hjørne, og en væg tværs gennem køkkenet så dagens lys i dag. Alt fra skabene står midt i rummet på den lange disk med overdækningsplast.

  • Den gamle papvæg, der ikke gik helt op til loftet, på kontoret er revet ned og en ny er bygget op. På gulvet ligger ledninger, der skal tilbagemonteres.

  • Vinduet, der før vendte ud, og nu vender ind, er blændet. Døren til det gamle billardrum - nu kommende klasseværelse - er muret til.

  • I mit gamle domæne - Caféen - er lavet huller, bygget vægge, og gjort klar til fire nye rum. Vi får det ene til disco.

  • De nye vægge er rå, uden spartling eller maling. Men afgiver masser af støv.


Jeg har muligvis glemt noget.

Men det skal nok blive godt.

Tidsplanen holder vist.

Og vi tager på tur.

Helst hver dag.





I dag tog vi til vandlegepladsen i Fælledparken.

Det er et skønt sted, ungerne var glade og det lykkedes at komme både frem og tilbage med to skift hver vej, uden at forlægge et eneste af de tretten medbragte børn.

Senere kørte jeg forbi min mor. Hun har fødselsdag i dag, sørgede for godt vejr, lækker mad og dejligt selskab.

Ikke nogen dårlig afslutning på en skøn dag.




mandag den 17. juli 2017

Dionysus


For et par år siden købte jeg en flok tilbudsnøgler af hør og viscose i Panduro. Jeg tror garnet udgik og jeg fik det nærmest smidt i nakken.

Siden lå det bare.





For en måneds tid siden vidste jeg pludselig hvad det skulle bruges til, og inden der var gået ret lang tid, var der slået op til en T-shirt.. eller hvad sådan noget strik hedder.

Til at starte med tænkte jeg, at jeg bare skulle strikke løs, til der ikke var mere garn. Lige så snart der var delt til ærmer, og et nyt nøgle skulle sættes til, sørgede jeg for at ordne ærmegab og halskant, inden den videre færd, så jeg ikke pludselig skulle stå og mangle.

I sidste ende viste det sig, at jeg havde for meget garn - eller for lidt. For lidt til en kjole og for meget til en T-shirt og nok til noget midt i mellem, som jeg var sikker på ikke ville virke.

Så jeg stoppede. Lukkede af, og er super glad for resultatet.

Jeg tror stadig den vil gøre sig godt som kjole.





Emilie tog billederne på Tyska Bron i Göteborg, lige overfor den tyske kirke og Stadsmuseet. Ret forude for Ahlströms konditori, hvor vi senere samme dag droppede frokosten og i stedet spiste os mæt i kage.

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har droppet frokosten og spist mig mæt i kage....








Design: Dionysus af Theresa Ehlers.


Garn: Venedig fra Marks og Kattens. Garnet findes vist ikke mere - men det er som sagt også flere så siden, jeg købte det.

Jeg endte med at bruge 316 gram.


Pinde: 3½ mm rundpind - rundt, rundt, rundt.


Størrelse: Det endte med en Pernille. jeg lagde ud med den største og endte med den andenmindste.. sådan cirka.





Bemærkninger: På billedet så den meget lille ud i halsen, jeg ville have mere udskæring og slog derfor op til den største størrelse.

Det gode ved at strikke oppefra og ned er muligheden for at prøve undervejs. Da jeg nåede maskeantallet til den næstmindste størrelse - jeg er ikke overbevist om hvorvidt strikkefastheden passede - stoppede jeg udtag, delte til ærmer og strikkede videre efter opskriften herfra.

Da jeg nåede taljen tog jeg en maske ud på hver side af sideribben - det er svært at se på billederne, men der er lidt rib i siderne - dvs plus 4 masker et par gange med cirka fire mønstergentagelser imellem.

Da jeg nåede en passende længde, sluttede jeg af. Endelig hæklede jeg en omgang fastmasker i halskanten. Det stod der vist ikke i opskriften.





Har du lyst til at se flere billeder af T-shirten, kan den ses lige her på Ravery.




søndag den 16. juli 2017

Legebarn


Jeg kigger billeder fra ferien, og kan konstatere at jeg ikke har taget mange i år. Små glimt hist og her, men mest erindringerne står tilbage.







Vi gik forbi klodsen, der mest af alt mindede om en sten, et par gange før Anders og Emilie fik lyst til at udforske lidt tættere på. Jeg var bagefter, hørte udbruddet, da den blev lidt mere spændende end først antaget, og fiskede kameraet frem.

Mens jeg tog billeder af det, der måtte være bagsiden, kunne jeg se Emilie kravle ind og derefter hendes sko blive kastet ud. Hmm, tænkte jeg, Gad vide hvad det egentlig er?







På den anden side blev jeg mødt af et hulrum og et indhold, der fik mig til at tænke på hjertekamre. Tættere på, kunne det ligne en indvendig rutsjebane, men det forsikrede Emilie at det ikke virkede som. Jeg kunne godt se det, da først hun gjorde opmærksom på at banen ikke hang sammen.

Hun kravlede rundt, jeg tog billeder og Anders fandt en bænk i skyggen. Den gængse arbejdsfordeling.





Emilie blev hurtigt træt af kravleriet, bad om hjælp til skoene og fandt vej ud igen.

Vores oplevelser gennem Göteborg kunne fortsætte.