torsdag den 14. juli 2016

Helsingborg


Det var sådan nærmest i sidste øjeblik vi besluttede at tage til Helsingborg, overnatte og bruge Emilies fødselsdag i det svenske. Daniel blev konsulteret, men havde andre planer, og så blev det bare os tre, som vi har gjort det før.


Kronborg


Det er nemt at komme til Helsingborg. Lidt over to timer, tager det hjemmefra alt iberegnet. Både gåturen til stationen, S-toget, kystbanen, billetbetaling, paskontrol og færgeoverfarten. Færgernes sejlplan tillod os at planlægge sene hjemkomsttider i aftes, men det lavede vi om undervejs.

Jeg kan ikke huske at have sejlet mellem Helsingør og Helsingborg. Jeg ved jeg har været den vej som barn, men det var alligevel en helt ny oplevelse at se Kronborg fra vandsiden, ligesom indsejlingen og udsigten ind mod Helsingborg også var en førstegangsoplevelse.

I Helsingborg var første stop kulturhuset, hvor turistinformationen holder til, og vi kunne få et kort. Udenfor kulturhuset står en flok kaniner i stor størrelse, et par af dem lå ned. Vi var ikke sikre på at nedlægningen var helt relementeret, men vi forsøgte ikke at rejse dem op. På torvet foran kulturhuset stod en kæmpe and og længere inde i byen mødte vi andre små sjove stiliserede dyr i legepladsudformning.


Helsingborg - kulturhuset

Helsingborg- rådhuset


Nærmest overfor kulturhuset ligger rådhuset. Det er en imponerende bygning, der mest af alt ligner et slot. Det er rødt, og med det røde rådhus i Berlin i frisk erindring, var det meget lille – og et eller andet sted også meget hyggeligere.

Rådhuset er tegnet af Alfred Hellerstrøm og opført i 1897. Jeg lærte senere på turen at den unge arkitekt, der var helt nyuddannet og netop var blevet antaget til at tegne rådhuset, også blev sat til arbejdet at restaurere borgtårnet fra den gamle middelalderborg, der står som et vartegn over byen.

Men det er en helt anden historie.


Helsingborg


Helsingør er en hyggelig by, stemningesfyldt og med at væld af gamle huse. Mange af dem med et lille skilt, der fortæller om husets historie.

Vi lod byen være og startede ud med at finde vej mod Fredriksdals Museer och Trädgärdar – Helsingborgs svar på Frilandsmuseet, og hvis jeg har forstået det ret, Sveriges største af slagsen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar