Nogle rester vil jeg rigtig gerne have brugt, komme af med, få ud af garnkasserne, føle jeg er færdig med. Andre må gerne blive liggende i årevis, til det helt rigtige projekt dukker op. Eller bare blive liggende.
Stix-ulden, som netop er blevet til halsvarme til Anders, hørte til første kategori. Nu er det væk, formateret til noget brugbart, og det er en god fornemmelse. Tilbage lå et halvt nøgle af den lyse oliven og et helt nøgle, jeg købte dengang Stix skulle se dagens lys, men som aldrig blev brugt. Farven hedder stålgrå, jeg vil kalde den lilla, og Anders ville under ingen omstændigheder have den med i sit dyr.
Somme tider kan rester godt finde vej fra min garnkasse til garnkasserne i Klubben. Men måske fordi jeg ved hvordan børnene behandler garnet, er det ikke alt jeg har lyst til at skibe den vej. Jeg kunne ikke holde tanken ud, om at udsætte ren uld for børnehænder, også selvom farven var udskældt og helt forkert.
Men da det lå der – den lyse oliven og den stålgrålilla – virkede de pludselig gode sammen, og mon ikke halvandet nøgle garn kunne blive til en hue. Det kunne det næsten. Da kun skyggen manglede, var der kun en smule af det lilla tilbage, og så måtte det tykke nøgle med blågrønt garn holde for.
Det blågrønne købte jeg for længe siden. Jeg købte nok til en trøje eller cardigan til mig. Men da Anders så det og kiggede langt, kom jeg til at strikke et halstørklæde til ham. Da resterne ikke kan dække både ryg, forstykke og ærmer i voksenstørrelse ligger de trygt under sengen. En dag ved jeg hvad det skal blive til, og indtil da er det den slags garn, der gerne må ligge længe i mine garnkasser.
Design: Mulberry Hat af kristina McGowan.
Garn: Wool fra Stoff & Stil sat sammen med noget tykt uld købt engang for længe siden i en gårdbutik.
Der gik 86 gram til hele huen.
Pinde: 4½ mm. Jeg startede med strømpepinde og fortsatte til en kort rundpind. Jeg brugte også en hæklenål vistnok 4 mm.
Størrelse: Jeg strikkede efter den mindste størrelse.
Bemærkninger: Jeg har strikket Mulberry Hat før, og brugt den rigtig meget.
Mit garn var tykkere end opskriften angiver, så jeg strikkede den mindste størrelse, startede med den lilla og forøgede med striber og den lyse oliven, da jeg var nået cirka halvvejs gennem nøglet.
Jeg lavede en indtagningsomgang ekstra i forhold til opskriften og tog også ud en ekstra gang. Jeg ville gerne have en lidt bredere skygge og strikkede yderligere to omgange inden aflukning.
Ifølge opskriften skal hatten have et elastikbånd omkring de hæklede fastmasker, der holder sammen på puld og skygge. Men den ekstra indtagning betyder at hatten sidder helt som den skal, uden brug for mere hold. Altså har jeg droppet elastikken, den kan altid tilsættes, hvis elastisiteten skulle forsvinde han ad vejen.
Den er god varm på cykelture i kolde morgenvinde.
Har du lyst til at se flere billeder af huen, kan den ses lige her på Ravery.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar