fredag den 31. juli 2015

Endelig afleveret


Med en fridag midt i ugen, nåes weekenden forbavsende hurtigt. Det luner, når nu næste uge mentalt føles, som er der ikke andet end arbejde. Det er selvfølgelig ikke rigtigt, og jeg klager heller ikke. Tvært i mod. Næste uge giver nemlig ud over den normerede og skemalagte arbejdstid plads til planlægning sammen med de lærere jeg skal arbejde i team med næste år.

Det er så lækkert. Jeg glæder mig. Også selvom jeg lige nu står med en følelse af at hele næste uge handler om arbejde. Jeg ved godt det ikke er rigtigt, og når det viser sig at være sandt, bliver jeg vel bare glædeligt overrasket. Og når jeg nu ved det, er det sjovt at min hjerne føler det anderledes.


Strømper til Jette

Strømper til Jette


Det er efterhånden meget, som i meget, meget længe siden, jeg lovede Jette at strikke knælange strømper til hende. Der gik et par måneder før Jette fandt det rigtige garn – i rigelig mængde, for jeg nåede at blive usikker på hvor meget der går til lange strømper.

Dernæst gik der endnu måneder – det meste af et år – før jeg startede op. Det gjorde jeg faktisk ikke før vi tog til Bornholm i foråret, og da sommerferien stod for døren var de endelig færdige. Det ene par jeg havde lovet, havde formeret sig til to, for med alt det garn jeg lokkede Jette til at købe, synes jeg også det hele skulle bruges.

Dengang begge par lå færdige, var Jette først syg og siden taget på ferie. Så tog jeg på ferie, men i mandags var vi der begge endelig igen. Jeg glemte srømperne hjemme i mandags, men tirsdag havde jeg dem med. Jette blev superglad, og endnu gladere, da hun torsdag kunne fortælle at hun hjemme havde kigget lidt nærmere på dem.


Strømper til Jette


Det er skønt at kunne glæde, også selvom det nogen gange tager tid. Det her var næmest i sidste øjeblik, for nok har vi glæde af Jette næste uge med, men så er det slut. Vi ser hende selvfølgelig, men ikke længere nogen timer om ugen i klubben. Jette er støtte og praktisk hjælper for en af drengene på skolen, og har derfor også haft sin gang i Klubben. Men børn vokser og drengen er med sommerferien vokset ud af Klubben. Altså ligger alle hendes kommende timer i skolen.








Design: Ampersand af Kirsten kapur – strikket med en enkelt tråd og mine egne Breagach tilføjet rundbuet svang – strikket med to tråde.


Garn: I alt fire nøgler Regia Design Line Jazz Color by Erica Knight i farven Somethin’ else. De dobbelttrådede supplerede jeg med en tråd lys grå fra strømpegarnskassen.

Ampersand-strømperne endte med at veje 111 gram, mens de doppelttrådede nåede en færdig vægt på 156 gram – i alt 267 gram strømpegarn.


Pinde: de tynde er strikket på stømpepinde 2½ mm. Jeg bruger frikantede strømpepinde, når jeg strikker så småt. Det passer godt i mine hænder.

De tykke er strikket på strømpepinde 4 mm. Denne gang helt almindelige og runde.


Størrelse: 39 og med plads til læggen. 

Strømper til Jette


Strømper til Jette


Bemærkninger: De tykke sokker strikkede jeg efter min egen opskrift i størrelse S/M og med lange ben. For at benlængden passer strikkede jeg 24 mønstergentagelser og 10 gentagelser over foden. Fra hælen supplerede jeg opskriften med formstrikket svang. Den vejledning er endnu ikke skrevet ned, og bliver stadig ændret for hver gang jeg prøver.

Ampersand er ikke skrevet som en opskrift med lange ben og plads til læggen. Jeg slog en ekstra mønstergentagelse op og strikkede i retning af 10 centimeter før jeg begyndte indtagning midt bag. Så vidt jeg husker på hver 6. pind. Da jeg nåede opskriftens maskeantal strikkede jeg cirka 5 centimeter inden hælen. Herfra strikkede jeg ganske efter opskriften.


Vil du se flere billeder af strømperne, kan de ses på Ravelry – Ampersand og Breagach.

torsdag den 30. juli 2015

På græs og frit land


Tirsdag og torsdag er turdag. I dag tog vi til Frilandsmuseet.


Frilandsmuseet


Det var en skøn tur, med skønt vejr og nysgerrige børn. Ikke alle var lige nysgerrige, men når de nysgerrige gider gå rundt sammen med mig, synes jeg bare det er skønt.

Vi fik kigget huse, set teater (to gange – det ene afsindigt morsomt), spist is, soppet og nået vidt omkring, inden klokken nærmede sig tre og tiden til at tage hjem igen.

Der går sjældent en sommerferien uden ture til Frilandsmuseet. Det er et dejligt sted at tage hen, og når vi oven i købet kommer af sted med både børn og en enkelt voksen, der aldrig har besøgt Frilandsmuseet, bliver det bare endnu mere spændende.

Nogen gange kommer vi ikke så langt, andre gange ser vi meget. I dag var en af de andre gange.


Frilandsmuseet

Frilandsmuseet


Og mellem gamle huse, cykler og spindelvæv nåede vi også at se en griseparring for fuld udblæsning. Det var flere af ungerne ganske tilfredse med – også selvom de påstod noget andet, og sagde de hellere ville have været i svømmehallen.

Men hvem gider tage i svømmehallen i  høj sol? Ikke os!


Tre i en


Jeg strikker striber. Det bedste ved striber er lige at skulle se hvordan det ser ud med den næste og den næste og den næste og den…


Tre tråde i en


Jeg strikker af rester i mange tykkelser. Det meste lader jeg stå alene, lader tykkelserne variere. Det fungerer fint.

Noget lægger jeg dobbelt. Det kan også blive for tyndt. Dobbelt er nemt. Der er to ender i et garnnøgle, jeg strikker fra begge ender, når der skal lægges dobbelt.

Hvad så med trippel?

Der lå et meget tyndt nøgle garn i bunken med rester. Så tyndt at tre tråde kunne være en ide. To kunne sagtens have gjort det, men så kom jeg i tanke om teknikken til at strikke med tre tråde uden at klippe i garnet. Det skulle prøves.


Tre tråde i en


Teknikken hedder Navajo og tråden hækles undervejs i strikningen til lange luftmasker. Så kommer det til at lægge tredobbelt.

Jeg har prøvet at tage billeder, med langt kortere luftmasker end jeg bruger, men jeg synes det er svært at forklare. Derfor fandt jeg et link til Youtube. Det er ikke den bedste video, men jeg kunne ikke finde en bedre. Jeg ved jeg har set en bedre, men sådan er der så meget.

Jeg synes at mindes at “luftmaskerne” skal være cirka tredive centimeter lange. De er meget kortere i videoen. Jeg laver kun en af gangen, til gengæld trækker jeg den så lang som jeg kan, uden at slippe strikketøjet – det vil sige noget i retning af mellem firs centimeter og en meter.


Tre tråde i en


Så strikker jeg videre, til den nye løkke er så kort at jeg ikke kan holde om det tredobbelte garn længere, og trækker en ny løkke gennem. Det tager selvfølgelig lidt længere tid, end bare at stikke der ud af, men så er det heller ikke værre, og jeg får prøvet det.

Samtidig er der overgangene mellem løkkerne. De ses ikke ret godt i det strikkede, men de kan godt ses. Så jeg vælger de lange løkker, der giver langt mellem de lidt sjove maskestrukturer og langt mellem at skulle stoppe og trække løkker igen.

Det var ikke lige til at finde, men heller ikke umuligt. Den sjove maske er cirka midt i billedet.

Kan du se den?


Tre tråde i en   

onsdag den 29. juli 2015

Tør du?


Formiddagen … eller dagen … er gået med at rydde op i mit garn. Sortere, lægge pænt, veje op og tage billeder af det der ikke allerede var opmålt via Ravelry.

Første gang jeg stiftede bekendtskab med muligheden for at opgøre garn på lager via Ravelry, synes jeg det var en frygtelig ide. Specielt fordi jeg igen og igen når jeg kiggede kunne se at andres lager også indeholdt brugt garn. Altså garn der ikke længere fysisk ligger på lager. For mig virkede det mere uoverskueligt end overskueligt at skulle navigere mellem brugt og ubrugt garn.

Indtil jeg opdagede muligheden for at overføre det brugte garn til en anden fane i lageret. Fanen med brugt garn. Det hopper ikke selv derover – det ville have været optimalt, men overskueligheden bliver meget større.


Rester til et sjal


Så gad jeg godt. Altså har jeg gennem de sidste år lagt alt det nyindkøbte på lager i Ravelry. Det gamle har jeg bare brugt af. At garnet ligger på lager i en database betyder at jeg får muligheden for at se hvilket garn jeg har, der kan bruges til et givent projekt. Hvis databasen også kunne finde ud af at ligge garnet dobbelt, når det er for tyndt til at blive brugt, ville muligheden være endnu bedre.

Trods alt kan jeg godt lide lagermuligheden. Og nu skulle det så være. Alt det gamle er nu også opgjort. Og jeg har trykket på exceloverføringsknappen, i øverste højre hjørne, der fremtryller et excelark, hvor jeg kan sammenlægge alt garnet og få sort på hvidt hvor meget garn jeg faktisk har.

Undervejs har jeg lavet en stor bunke med rester. Et af yndlingssjalerne er Hippiesjalet jeg for år tilbage lavede til Emilie. Hun brugte det en kort periode, men så hang det bare, og nu har jeg taget det i brug. Det er en genial opskrift til brug af rester.


rester til et sjal


Jeg har mange rester. Flest i nogenlunde samme farver som det første sjal. Det er nærmest sjovt, hvor godt det allerede strikkede og bunken til et nyt harmonerer. Jeg har også en pæn bunke i mere lyserøde nuancer – med et lyserødt Tøsebarn i huset er der også kommet en del til i de toner, men ikke helt nok til et stort sjal. Og så er der bunken midt imellem, som mest ser kikset ud og ikke rigtig passer hverken det ene eller det andet sted, men som måske enkeltvis alligevel kan få lov at komme med, hvis der pludselig mangler.

Lige om lidt vil jeg finde pinde i en passende tykkelse og begynde på restestriberne i sjalsfacon. Det bliver dejligt at få ryddet ud i de mange små rester, hvem sjalet i sidste ende er til, ved jeg ikke, men jeg vil nyde at lave det.


Og opgørelsen…. Jeg er vist ikke den med mest garn. Og så alligevel. Jeg er heller ikke den med mindst. Jeg endte på lige knap tyve kilo. Jeg strikker ikke engang halvdelen i løbet af et år.. så om nyt reelt er nødvendigt kunne godt gå hen og blive et meget vigtigt spørgsmål…

Tør du gøre dit garn op? Eller ved du allerede hvor meget du har?


Onsdagsfri


Dengang Henrik lagde ferieskema spurgte han, om jeg havde lyst til en enkelt fridag undervejs. Jeg sagde ikke nej til en enkelt fridag. Og når Henrik mente det gav bedre udnyttelse af de tilgængelige timer, når de kunne skubbes sammen, var der nærmest ikke et øje tørt.


Det sjove grantræ


Jeg havde glemt alt om ferieskemaer og enkeltstående fridage, mens ferien stod på og vi var væk hjemmefra. Først en gang i sidste uge, da jeg for alvor kiggede ferieskemaet igennem, stod der pludselig fri midt i denne uge.

Det er skønt med fridage, og lige nu ligger onsdag lang og ubrugt foran mig.

Jeg har ingen planer, ikke de store ideer, men jeg har en vag ide om sengetøj, vasketøj og køkkenhold. Om at kigge dybere i stofbunken for blidt at vække lysten til syning en smule mere. Om at købe knapper til et af de projekter som endelig er færdigt og i den grad har gjort sætningen at få glæde af garnet levende. Og endelig tænker jeg at aftensmaden vist er min tur i dag.


Det sjove grantræ

Det sjove grantræ


Men først skal jeg vågne, jeg skal drikke the af store kopper og jeg skal kigge mit garnlager igennem. Jeg føler mig en smule provokeret. Ikke bevidst – det var bestemt ikke meningen – men nogen har gjort sit garnlager op og endte med svimlende mængder af kilo. Jeg har ikke det der ligner halvdelen, men jeg har stadig garn liggende jeg ikke ved hvad vejer. Jeg er blevet nysgerrig. For hvor meget kan det egentlig handle om?


Det sjove grantræ


Billederne er fra den anden dag, da jeg zig zaggede gennem Rødovre på vej fra arbejde til haven. Pludselig stod det vildeste træ jeg længe har set. På afstand ligner det et grantræ, og der er også tydelige famliære tegn. Men nålene er ganske anderledes og langt mere skællede og drageagtige, mens grenene snor sig som piggebefængte slanger mellem hinanden, end de langt mere almindelige og anerkendte nåletræer.

Der hang også behårede kogler længere oppe i træet. Men det var alt for højt til mit kameras rækkevidde.


tirsdag den 28. juli 2015

Kattrumpan


Yderst på Kvarnholmen i Kalmar ligger et område, der kaldes Kattrumpan.

Jeg kan godt lide katte, blev lidt nysgerrig på hvad sådan en katterumpe kan indeholde – og lokkede til udflugt.


Kattrumpan - Kalmar

Kattrumpan - Kalmar

Kattrumpan - kalmar


Midt mellem et hus, der vækkede Anders’ lyst til fast ejendom, udsigten ud over vandet og en legeplads for de mindste, mødes det gamle Kalmar med det nye.

Fra spidsen af Kattrumpan er der ikke kun udsigt over vand og broen mod Øland, der er også udsigt til det moderne Kalmar. På Varvsholmen ligger moderne byggeri i glas og stål tæt, og giver et voldsomt modspil mod rennæsancebyens gamle grundmurede huse og smukke facader.

Vi var alle tre glade for synet, for at lokke og være lokket, og på turen hjem fik vi endda et glimt af en af de gamle porte i den gamle befæstningsmur, der sine er helt væk, men også stadig står med minder om en forlængst svunden tid.


Byport - Kalmar


Og katte? Spørger I måske?

Jo. Der var katte ved Kattrumpan


Katte ved kattrumpan i Kalmar

Nu vi er ved kattene…


Vi passede katte i sidste uge.

I mangel af børnebørn må kattene holde for. Og forkæles.

Altså blev den almindelige mad suppleret med lidt lækkerier. Ind imellem.

Når vi var hos farmor og farfar i vores barndom, blev vi ikke kun forkælet. Når vi havde været ude og vælte rundt i den kæmpe store planteskolehave de var indehavere af, og ikke længere var helt så præsentable, kunne det hænde vi blev sendt i bad.

Jeg sendte Stalin i bad. Det gør bedstemødre også.


Stalin - våd og stakkels


Han trængte. Ikke alle langhårede katte er lige gode til selv at komme hele vejen rundt om rengøringen. Trods hjælp med daglig børstning. Han var fedtet. Både at se på og røre ved.

Så jeg købte katteshampoo. Og gik lidt rundt et par dage og ladede op. Overvejede om jeg turde.

Jeg kunne have sparret nervøsiteten. Stalin er om muligt jordens mest tålmodige og godmodige kat. Han fandt sig i både bruser, sæbe og bruser igen, uden skarpe klør eller klynk. Han var ikke tilfreds med situationen, og da jeg slukkede bruseren efter at have skyllet sæben ud, var det tydeligt at nu gad han ikke mere. Nu var det nok.

Stadig uden spidsede klør men med et enkelt klynk.

Jeg frotterede. Det gad han heller ikke. Jeg slap ham løs og han vaskede på livet løs. Længe. Langt væk fra mig.

Et kvarter senere lå han på mit skød. Stadig våd, klar til en tur med børsten og med spindeapparatet på højtryk.

Jeg var tilgivet.

Også selvom jeg grinede lidt af den stakkels kat, der lignede jeg ved ikke hvad, med pelsen fladtrykt af væde og absolut ikke med vilje til at sidde stille og lade sig fotografere.


Jeg tør godt en anden gang – for han blev så pæn.


Stalin - tør, remn og dejlig

 

Seks ud af tolv – eller næsten halvvejs


Jeg har fundet kattene frem igen. Det er længe siden jeg har syet på dem sidst. Det er næsten trist.


Katte komsammen


Kattene er Fru Zippes. Eller Silles. Jeg gav hende samlesættet for længe siden, og fik det retur, da hun mente jeg ville blive hurtigst færdig. Jeg er ikke sikker på hun havde ret.

For et par dage siden var der fire en halv kat. Nu er de seks, og dermed næsten halvvejs. Der skal ende med tolv – og en mus. De får lov at blive fremme nu. Ikke noget med at lægge dem for langt væk. Jeg vil gerne være færdig.


Katte komsammen


Og det er et hyggeligt arbejde. Kattene er skønne og alle tolv forskellige. Alligevel kan de godt blive en lille smule ensformige at lave. De er alle ens bygget op, og jeg er sikker på at ensheden er det, der fik mig til at gå i stå for alt for længe siden.

Jeg har lavet en aftale med mig selv. Der skal mindst en kat mere til flokken om ugen. Holder det ikke – så hver fjortende dag. For der skal også være plads til andet ind imellem. Ellers ender jeg med at stå af. Igen.


Og efterhånden er der gået så længe, at jeg er lige ved at tro, at Sille kan blive overrasket og glad endnu en gang.


Katte komsammen

Udenfor murene


Gennem vinduerne i slottet i Kalmar er der udsigt til bastionerne, til havet og til grønne volde. Der er også udsigt til kanoner.


Kalmar Slot


Kanonerne står tæt og klar til bemanding, skulle slottet blive belejret. Eller. Kanonerne står tæt.

langt de fleste af de tunge kolosser bærer præg af at have ligget længe i vand, jeg forestiller mig at de er fundet under udgravningsarbejdet af voldgraven og under genopbygningen af slottet. Faktisk er der kun en enkelt af de mange kanoner, der ser ud til at have overlevet tidens tand.

Jeg digter og forestiller mig at den har overlevet ved enten at ligge øverst i årene i vand. Eller endnu bedre – slet ikke falde i, men have stået et sted, med læ for vind og vejr.


Kalmar Slot

Kalmar Slot

Kalmar Slot


Samtlige kanoner er lukket i begge ender, så meget farlighed har de heller ikke længere over sig. Statelige står de alligevel langs kanten af bastionen, men historiens vingesus og viden og tidligere tiders farlighed.


Kalmar Slot

Kalmar Slot


Jeg kan ikke helt gennemskue hvilken konge, der har lagt navn til monogrmmet på den overlevende kanon. CXI står der, og med et kig i den svenske kongerække gætter jeg på Karl d. 11, hvis regeringsperiode falder sammen med den sidste tid Kalmar Slot blev brugt i forbindelse med Sveriges forsvar.


Kalmar Slot

Kalmar Slot


Der er masser af historie i de mange rustne og ødelagte jernkolosser. Gad vide hvor mange slag de har været med til at udkæmpe? Gad vide hvor mange af dem, der har været med til at modstå de to og tyve belejringer slottet har været udsat for? Gad vide hvor stor en del af overlevelsen, de har været med til at generere?

Altså overlevelse for dem der stod bag. Ikke dem, der blev ramt. For gad vide, hvor mange menneskeliv sådan en flok kanoner må have på samvittigheden?


Kalmar Slot

Kalmar Slot

Kalmar Slot

Kalmar Slot


Vi gik hele turen rundt. Nød udsigten, græsset under fødderne, kigget over vand, mod land og med en smule utålmodighed, nåede hele vejen rundt og kunne gå ned ad de temmelig høje trappetrin mod borggården, mod udgangen og mod hverdagens virkelighed langt fra Middelalder og Rennæssance.


Kalmar Slot