søndag den 1. februar 2015

Messe i baghaven


Søndag havde, ud over at smække benene op og lave ingenting, kun en plan. Der var garn i Rødovrehallen – som en af pigerne fortalte den anden dag, så kunne de ikke komme til kidsvolly, for der skulle være sådan noget med garn. Og de havde også set paller belæsset med tråde i massevis.


AOHmesse - Rødovrehallen


Altså mødtes Bettina og jeg engang i formiddags og gik til hallen, hvor Karina tog imod. Det er alt for længe siden, vi har set hinanden alle tre, så det var et dejligt gensyn. Det ver også skønt at se Karina, hjælpe alle Charlottes kunder, i den lille biks.

Vi gik hele turen rundt, og jeg må nok endnu engang erkende, at selvom det er meget hyggeligt, bliver indtrykkene hurtigt alt for overvældende, jeg får ikke set halvdelen, og kan slet ikke overskue at hive pungen op af lommen.

Je gider godt de der messer, men det er ikke her jeg samler den store inspiration. Der er simpelthen for mange indtryk. Jeg kom hjem med en smule nyt. Ikke noget garn, men andet godt. Men endnu ingen billeder, så det må vente til en anden dag.

Jeg har heller ikke andre billeder fra hallen, end det med Karina på slap line. Jeg kan ganske simpelt ikke overskue at tage billeder mellem så mange mennesker.

Efter tre timer gik vi hjem igen. Berigede af skøn snak og med en aftale om snart at ses. Resten af dagen handlede mest om det med sofaen. Jeg synes endda det var vel fortjent, og så har jeg slet ikke fortalt om en rigtig god lørdag i pædagogikkens tegn, med gode snakke og debatter, som forhåbentligt vil føre til nye gode strukturer.

6 kommentarer:

  1. Mon ikke så vi lige hilste kort på hinanden? Jeg strikker sammen med Bettina i Glostrup hver anden onsdag! Ja, jeg blev også fuldstændig mættet og fik nok ikke set det hele ordentlig {;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lona, det tror jeg bestemt vi gjorde :)

      Slet
  2. Jeg besøgte den i fredags og jeg synes også, at der var for mange boder, for jeg blev træt af indtryk, inden jeg var nået igennem halvdelen af dem, samt at udvalgte i boderne var lidt for ensformigt, da der stort set kun var uldgarn samt små stofstykker til pactwork.

    Jeg bryder mig ikke om, at hækle eller strikke med uldgarn og jeg bryder mig slet ikke om at klippe smukke stykker stof i meget små stykker og så sy dem samme, for på den måde kommer stofferne ikke til deres rette.

    Jeg fik dog købt tre meter stof, der skal bruges til en kjole, tre små stofrester, der allerede i mine tanker er omsat til flere forskellige småting, samt en perlesyet and, der lige nu hygge på mit skrivebord.

    Ses vi til messen i Roskilde Hallen i starten af april ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tine, det ved jeg ikke, men det kan da godt være :)

      Slet
  3. Den slappe line er i dag byttet ud med en stol bag et skrivebord. Ikke helt så sjovt, men til gengæld føler jeg mig en del mere "klædt på" til at svare på eventuelle spørgsmål.
    Jeg er og bliver aldrig den store hækler. Til gengæld fik jeg da i den grad leget "papegøje" på messen. Med spidse ører fandt jeg nemlig hurtigt ud af at kopiere Charlottes svar på gæsternes mest hyppige spørgsmål om et eller andet med en hæklet opskrift. Hæ hæ.
    Hvis jeg skal med hende en anden gang må jeg hellere prøve et par af opskrifterne først, så jeg kan give liiiiiidt mere kvalificeret info ;-)

    Men sjovt var det. Og jeg glæder mig til på søndag, hvor vi skal ses i Karinas Krearum i Kælderen. :-)

    ~ Karina


    SvarSlet
    Svar
    1. Karina, jeg glæder mig også til på søndag, og så forestiller jeg mig at papegøjesnak kan være temmelig effektivt :)

      Slet