torsdag den 22. januar 2015

Hurra for cykelsmeden


I dag blev endelig dagen, hvor jeg kunne finde tid. I god tid før min planlagte mødetid, trak – eller rettere slæbte – jeg min cykel mod cykelsmeden. Jeg bliver overrasket hver gang cyklen er uhjælpelig flad, over hvor tung sådan et bredt hjul bliver, når der ikke er den mindste smule luft til hjælp, og når dækket igen og igen skrider ud.

På den anden side føles det som om, at det er godt for overarmene.


Sommerhus engang i efteråret


Vel fremme kiggede smeden på cyklen, konstaterede at forhjulet krævede en ny slange (min nærmeste cykelsmed lapper ikke længere) og spurgte om der var andet, der skulle laves. Det mente jeg ikke, hvorefter han spurgte om jeg kunne vente – Det tager kun ti minutter…

Så kunne jeg godt vente.

Så jeg ventede, Og cyklede resten af vejen på arbejde. Og hjem igen, da dagen var blevet til aften, og tøserne, der havde hygget til en aften uden drenge, alle var hentet eller gået hjem.

Det er altså skønt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar