onsdag den 19. november 2014

Ugen der fik ben at gå på


Selvom der er flere dage til fredag er ugen så godt som brugt. Rent mentalt er jeg fyldt op. Tanken om lange dage fylder godt op, mens tanken om glade dage og dejlige dage – og kolde dage gør det hele til at holde ud.


Hårtørren der døde...


Vi griner meget. Det er altid godt. Og vi er gode for hinanden. Det blider jeg mig i hvert fald ind. Og så går alting ligesom nemmere. Også når det er koldt.

Kan I huske revnen og springvandet i gulvet. Det viste sig ikke at væere helt så let endda.

For det første løb rørerne nede i gulvet. Ikke i kælderen under gulvet, som jeg troede. Altså blev indgangspartiet hakket op. Og så gik arbejdet i stå – et par dage. For skaden viste sig større end først antaget. En midlertidig løsning blev udtænkt, noget plastikrør monteret og vandet sat til. Med mere vand på gulvet til følge – og ingen varme.


Hårtørren der døde...


Vores pedel så mere og mere frustreret ud, og i løbet af ingen tid blev elektriske olieradiatorer fremskaffet og en varme, der helt sikkert trækker på elregningen, og ikke varmer helt så godt som radiatorer, så dagens lys. Gulvet i Klubben blev hakket op og en Storm P løsning med op og ned ad huller i gulvet er lige nu det vi går og ser på. Hvor længe ved vi ikke – men der er varme.

De sjove løsninger betyder at skaden er indæmmet, men hvornår den rent faktisk kan laves er endnu uvidst. Der er forlydender om forår og varme i luften og andet i den stil. Varmen er ikke optimal, for med i løsningerne følger afbrud på et par radiatorer, men med en ekstra ulden trøje og et godt grin, og så kommer vi nok gennem vinteren.

Vi har også stadig de elektriske radiatorer.


Hårtørren der døde...


I dag var det strømmen. Ingen lys, ingen computere og ingen karaokerum der virkede i den gamle Café. Vi lukkede Hobby og pakkede os sammen i Klubben. Masser af fine stjerner blev foldet og faktisk er det rigtig hyggeligt at sidde midt i Klubben, sammen med alle de andre en hel dag. Ungerne var ikke helt så tilfredse.

Dårligdomme kommer sjældent alene. Måske var det derfor min hårtørrer valgte at dø i går. Et puff, en gnist, et knald og lugten af brændt hår på en og samme tid. Sjældent har jeg trukket noget ud af stikkontakten hurtigere end da.

På den anden side.. Den hedder Babyliss, og blev købt dengang det var det rigtigt mærke…

Jeg tænker om ikke den lille rejseudgave, Emilie har liggende inde på værelset, kan lånes.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar