onsdag den 8. oktober 2014

Klar til efteråret


Med efterårsferien lige rundt om hjørnet lagde Louise ud med projekt-dragebygning. Vi troede måske at kunne tiltrække drengene, men det var i første omgang pigerne der gik i gangs med plastik, spanskrør og gaffatape.


Kastaniedyr


Jeg tænkte der også skulle være plads til noget mindre, og samlede i mandags en stor posefuld kastanier i skoven bag vores have. Et par stykker så hurtigt dagens lys, som inspiration.

Begge dele er en succes, og det viste sig også at den tykke blomstertråd er særdeles velegnet til kastagniedyr – når nu vi ikke lige lå inde med tændstikker eller grillspyd af træ.


Kastaniedyr


Da først ungerne kom i gang er fuld knald på kreativiteten og fantasien får frit løb. For eksempel fik en af drengene kreeret den sødeste lille tykke humlebi, komplet med små vinger og striber i sort og gul.

I dag laver vi flere kastagniedyr og drager. Og på fredag håber vi på god vind og løb ud over fodboldbanen.


African Flower drage in the making...


Herhjemme har jeg også gang i en drage. En noget blødere en af slagsen, til trods for den ildspydende mulighed.

Den bliver grøn – den er nemlig til mig.

   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar