Med lovning om mere sne

Kursusrækkerne bliver ved og ved. I går var en lang dag, med et formiddagsmøde der blev langt mere givtigt end jeg i min vildeste fantasi havde regnet med. Et nyt koncept for at mødes blev prøvet af, og det viste sig at være rigtig godt.

I dag starter også tidligt, og mens jeg i sidste uge ikke følte meget andet end træthed, kan jeg mærke energien vender tilbage. Måske er det lyset, måske er det mig.

Jeg har ti minutter inden jeg skal ud af døren, glæder mig over at lyset er ved at vende tilbage, at sneen lyser op, og løber udenfor med kamera og træsko mod hyacinterne på bordet på altanen. Jeg kan godt forstå de stadig pakker sig sammen, og ikke springer ud. Det er koldt udenfor og de ville sikkert knejse stolt, hvis de fik lov at komme indenfor.

Her får de ikke lov. Duften slår Anders ud. Det ville være trist. Altså må de finde sig i udelivet.

Jeg pakker sammen, har tusind små bokse med morgenmad og frokost, husker strik der passer til møder og håber at lyset vil være gunstigt i morgen formiddag, hvor jeg har lidt mere tid.

Der meldes om mere sne, og jeg vælger at lade cyklen stå. Det betyder jeg skal lidt tidligere af sted. Det betyder også at jeg kan gå hjem. Jeg kan godt lide turen hjem, når mørket falder på og sneen ligger højt.

Ugens clue til både sjal og strømper var hurtige og forlængst overståede. De ligger bare og venter på tid og lys. To ting, der ikke altid er lige samarbejdsvillige i vintermørket. Men måske i morgen.