Jeg kunne gå hjem fra aftenens møde med en god mavefornemmelse. Selvom der stadig er langt til et endeligt resultat og endelige beslutninger, virker det som om kommunens politikere har tænkt gode tanker og har gode ideer til hvordan den endelige plan skal være.
Det virker også som om der er åbenhed for samarbejde og vilje til at gøre det bedst muligt. Jeg har ikke tidligere følt mig bekymret, men med aftenens udspil, føler jeg mig alligevel en lille smule mere spændt og nysgerrig på hvordan det hele skal ende.
Som det ser ud lige nu, er der bestemt lagt op til ideer, jeg godt kunne tænke m ig at være med til at føre ud i livet, og lagt op til muligheder jeg godt kan se mig selv i.
Lige nu er det hele alligevel temmelig syrealistisk og langt væk og svært helt at holde fast i. Og med den følelse virkede det helt fornuftigt at sige farvel til mine kolleger med en viden om, at jeg arbejder hjemme i dag. Det er der mange der gør, men pædagoger er måske ikke lige de mest oplagte.
Tanker om konfliktløsninger pr telefon eller langdistancesamtaler dukker uværgeligt op, og mens vi griner lidt er jeg glad for at det kan lade sig gøre, og det månedlige nyhedsbrev kan laves i et hug, selvom det tager lang tid.
For det gør det. Jeg har siddet her længe og jeg er slet ikle færdig. En enkelt pause har jeg holdt, og lige nu kan jeg mærke kravet efter en mere, inden det sidste seje træk. For færdig skal den være. I dag. I hvert fald så færdig, som den kan blive.
Jeg har nemlig en aftale med chefen om, at vente med det allersidste til efter årets forældremøde på torsdag, hvor der ikke kun skal deles tanker, men også vælges forældrerepræsentanter til forældreråd og Caféens brugerråd. Det sidste skal helst lige med inden udgivelsen...
Men det bør ikke tage lang tid....
Som om!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar