onsdag den 22. maj 2013

Et lille skridt på vejen mod et tillæg til lokalavisen om hvor vigtigt pædagogernes arbejde er


Maj 2013


Dengang jeg overtog redaktionen af vores månedlige nyhedsbrev, sagde min chef, at jeg skulle regne med at rette en del skriftlige fejl i indlæggene fra de forskellige afdelinger.

For som han sagde; Der er en grund til at de er blevet pædagoger og ikke lærere. Og fortsatte med noget om skriftlighed til fordel for ønsket om at gøre en menneskelig forskel.

Gennem årene er jeg blevet tilbøjelig til at give ham ret.


Maj 2013


I dag kom jeg igen til at tænke på hans ord fra dengang.

Forældrerådet i SFO'en er glade for vores nyhedsbrev. Det bliver ofte rost. Men de kunne godt tænke sig noget mere om de pædagogiske overvejelser. Noget mere om hvorfor, hvordan og resultater. Der skal stadig være plads til at fortælle begejstret om hvor hyggeligt et givent projekt eller øjeblik har været. Det ville bare være så lækkert også at få andre vinkler på.

Vinkler der kræver ord, tanke og tid.

Med det udgangspunkt snakkede vi i dag om branding. Om at det ikke kun er private virksomheder der skal sælge sig selv. Det skal vi også. Vi skal fortælle om alt det gode vi gør. Vi skal forklare hvorfor vi er uundværelige. Vi skal gøre opmærksom på vores gode arbejde, og hvad det fører med sig.


Maj 2013


Vi nåede slet ikke så langt som chefen havde drømt om. Vi nåede heller ikke så langt som jeg kunne drømme om. Jeg vil gerne have mere. Lige nu. Men vi fik ideer på bordet. Vi fik listet muligheder og vi fik drejet nogle snakke, så der kom nye øjne på projektet.

Jeg tror ikke det er noget der sker over natten, for som chefen også siger, vil pædagoger langt oftere handle end dokumentere. Langt oftede underkende egen indsats end hævde sig.

Vi skal have Jante smidt på porten. Og det er nok lettere sagt end gjort.

Men. Jeg tror vi kan. Jeg tror det kan blive rigtig godt.

2 kommentarer:

  1. Det lyder spændende, Pernille. Jeg håber og tror også, at I kan! :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Erika, jeg tror også vi kan. Desværre er pædagoger generelt bare ikke særlig glade for at skrive. Det kan jeg jo ikke forstå... :)

      Slet