fredag den 26. april 2013

Skønhed blandt alt det grå og kedelige


Bededag starter grå.


Skønheder på mit bord


Jeg kryber sammen i mit hjørne, har the på kanden og varme i mit krus. Mens jeg i baggrunden lytter til nyheder løber der cemtimeter efter centimeter på endnu et par langbenede sokker til Anders.

Jeg er ikke sikker på de bliver særlig kønne, til gengæld kan jeg godt lide det mønster jeg har komponeret og tænker en ensfarvet version måske senere skal gøre sit indtog. Jeg glæder mig også over det indhug i bunken af strømpegarn sådan et par langskaftede sokker kræver.


Skønheder på mit bord


Skønheder på mit bord


Mens sokkerne måske aldrig bliver de rene skønheder, falder blikket så meget mere på skønhederne på mit bord. Både Bettina og Karina havde tænkt skønne tanker, da de kom forbi til strik og portionsanrettet mad i onsdags.

Fint Engelsk græs, der senere skal udenfor at stå og rustikt afrikansk træhåndværk. De klæder hinanden godt og jeg glæder mig over så fine gaver.

2 kommentarer:

  1. Skønne lækkerier som du har fået - og skøn cardigan i baggrunden...

    SvarSlet
    Svar
    1. Unikarina, det er nemlig lækkerier, og cardiganen er Brombøærtrøjen jeg blev færdig med i starten af året. Den har ligget lidt uvirksom hen. Den har været for varm at have på under overtøjet og nærmest også for varm at have på indenfor. Nu varmen begynder at vise sig, kan den godt gå hen og blive helt perfekt som yderste lag udenfor :)

      Slet