mandag den 29. oktober 2012

Husholdningsgøremål


Formiddagen er brugt godt - og ansvarligt. Det er ellers ikke fordi jeg gider, jeg vil langt hellere sidde og klippe i papir, folde stjerner eller lege med perler.


Travle guldsmede engang i sommers


Men altså, man kan også nå et punkt, hvor det bliver svært at lukke øjnene for den voksende opvask, eller vasketøjet, der bare breder sig.

Så køkkenet skinner.. Lidt i hvert fald, vasketøjet er lagt sammen... en bunke venter stadig på strygejernet, sengetøjet er skiftet og orcideerne trækker vand.


Travle guldsmede engang i sommers


Nu synes jeg det er i orden at sidde helt stille i ti minutter, inden jeg er nødt til at trælkke mig op og tage på arbejde. Hvis jeg overkommer det, må jeg hellere tage de tomme flasker og genbrugsglas med, når jeg går.

I dag venter bolsjer. Jeg bliver stadig helt smadret oven på sådan en omgang, så en sms er sendt af sted mod Anders, med melding om, at det der aftensmad - det står jeg ikke for...


Travle guldsmede engang i sommers


God mandag.

søndag den 28. oktober 2012

Græskarret


Emilie stillede op til billeder. Motivet var dragten, hun i løbet af kun to dage og med kun en smule hjælp flikkede sammen til haloweenfesten i fredags.


Emilie som græskar


Hun ville være et græskar. Gerne stort og rundt. Jeg mente, hun nok skulle forvente noget lidt mere langstrakt og tungt i bunden. Den var hun med på.

Orange stof og lidt fra lageret, og vi var klar. En hurtig optegning, uden de store overvejelser og et mønster havde taget form.

Jeg klippede, Emilie syede. Jeg fortalte, Emilie gjorde som jeg sagde.

Men hvad fylder man i sådan en sag? Hvad har vi lige, der kan bruges til at skabe illusion om masser af rundhed.

Svaret blev de sekshundredede hexipuffs til evighedstæppet, der er strikket og venter på de sidste, så de kan blive syet sammen. Sekshundrede hexipuffs vejer en hel del.


Emilie som græskar


De er også varme. Så hun frøs ikke, og klagede kun en lille smule over at skulle bære dem hjem. Jeg klarede transporten ud, men var der ikke da hun skulle hjem.

Anders synes alligevel hun skulle have hjælp, og lovede at hente ved bussen. Han forsøgte også. Fik masser af luft og en god gåtur. De glemte bare at koordinere. Gik hver deres vej. Endte med at mødes på trappen.

Men det viste sig lettere at bære, når tanken om hjælp hjalp på vej.

Festen var i øvrigt rigtig hyggelig.

I garnets tegn


Oktober 2012


Eftermiddagen er brugt sammen med strikketøserne. Selvom papirfoldningen lige nu trækker kraftigt, var det lækkert at kunne pakke strikketøjet, synke ned i en sofa, få theen serveret sammen med lækker æbletærte og vende den hjemlige verdenssituation.

Undervejs skiftede lyset fra høj himmel og strålende sol til tusmørke og nattehimmel.

På sidelinien havde vi et par børn, der tidligt er smittet med garnets glæder. Måske finder de senere for alvor glæden ved garn og pinde, måske ender de med at have fået nok af alt det garn.

Det er aldrig til at vide, men i dag gad de både fingerstrik og retstrik på et par pinde.


Oktober 2012


Også dagen i går bød på garn.

Sille sendte et råb om hjælp, og selvfølgelig ville jeg hjælpe.

Altså hoppede jeg engang i går formiddags på bussen og brugte tre-fire timer i selskab med Sille og et stort garnnøgle.

For længe siden strikkede hun en tunikating, der så spændende ud på mikromodellen i bladet, men som ikke gjorde noget godt for alle andre.

Modellen var på meget tykke pinde, og krævede flere tråde. En hel del. Faktisk havde hun strikket ikke mindre end seks tynde tråde sammen.

Det er slet ikke noget problem at strikke seks tråde sammen, når bare pinden de strikkes med har den rette størrelse. Men det kan godt gå hen og blive et problem, når det strikkede trævles op, og de enkelte tråde ønskes hver for sig.


Oktober 2012


Oktober 2012


Det er efterhånden længe siden, hun trævlede op, og vi første gang havde fat i det store garnnøgle og skilte tråde ad. Min erindring sagde mig, at vi ikke nåede særlig langt dengang, med en forventning om mange timers udredning liggende forud.

Jeg tog fejl. Vi nåede faktisk en hel del sidst.

Det sekstrådede garnnøgle, var nu kun tretrådet. Alt det garn vi udredte dengang, er siden transformeret om til handsker og et sjal. Nu manglede bare resten.

Heldigvis arbejder Sille og jeg godt sammen. Det har vi altid gjort. Både når det galdt danskopgaver i tredie klasse, matematik i niende, samling af møbler når en af os flyttede, eller garnnøgleudredning mange år senere.

Vintertid


Kusudamafoldninger


I morges kunne jeg sove en time længere.

I morges sov jeg en time kortere.

Jeg har aldrig været specielt påvirket af tidernes skiften. Men de sidste tre uger har min krop helt af sig selv slået om til vintertid.

Jeg har ikke været træt om aftenen. Jeg har måtte tvinge mig selv til at gå i seng. Til gengæld, har jeg næsten ikke kunne slæbe mig selv ud af sengen om morgenen, med det resultat at jeg de sidste weekender, har sovet langt længere, end jeg egentlig synes er nødvendigt.


Kusudamafoldninger


Kusudamafoldninger


I morges vågnede jeg. Tidligt og frisk.

Så frisk at en ny portion papirsfoldninger ligger klar til endnu en kusudamakugle.


Meget mærkeligt!

lørdag den 27. oktober 2012

Pizza


Jeg laver sjældent pizza hjemme. Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst havde fat i den hjemlige pizzadej. Måske er det derfor opskriften hele tiden bliver væk.


Pizza med skinke


Da ungerne startede med at lave mad, blev pizza meget hurtigt en stor del af Daniels repertoire, og med det forsvandt min interesse.

Til gengæld gider jeg godt i Caféen. Så da drengene ønskede pizza til mandagens fællesspisning, var der ikke langt til gær og durum.

Opskriften er et sammensurium af hemmeligheder sammenbragt fra flere forskellige sider. Selve dejen er en opskrift Allan engang for år tilbage fik listet ud af en pizzabager, mens tomatsovsen er en anden hemmelig opskrift Anders for endnu flere år siden, fik fra en anden pizzamand.

Resten er min mening om pizzaer garneret med teenagesmagsløg. Altså noget af et sammenrend.

Opskriften er ment til en større forsamling, men jeg er sikker på, I selv kan finde ud af at dividere, hvis ikke I skal mætte et selskab på mindst otte.


Pizzadej til 4 bradepander.

1 liter lunken vand
1 pakke gær
1 pose durum - 1 kg
1 spsk salt
3 spsk olie
almindelig hvedemel til det ikke klistrer - ca 900-1200 gr

Udrør gæren i vandet. Tilsæt resten bortset fra hvedemelet, der hældes i lidt ad gangen, til konsistensen er rigtig, og ælt godt. Jeg bruger røremaskinen og lader den køre godt og grundigt.

Hvis jeg husker det tilsætter jeg som regel en god håndfuld tørret oregano samtidig med alt det andet. Det giver dels en pæn bund, dels en god smag.

Lav endelig dejen i god tid, og lad den hæve så længe som muligt. Gerne et par timer ved stuetemperatur. Hvis der er tid.


Pizza med kødsovs


Tomatsovs.

Tomatsovsen laves af tre dåser flåede tomater, et godt drys oregano og en hel masse hvidløg.

Det hele hældes i en skål, og blendes til ukendelighed med en stavblender. Ikke noget med at koge eller varme eller andet. Bare mos, det skal nok blive varmt i ovnen.


Mine pizzaer er firkantede. Mest fordi bradepander er firkantede og fordi der er nemmere at skære ens stykker af et firkantet stykke. Den firkant, der kan fylde en brandepande er også større end den cirkel, der kan fylde den samme bradepande, og Cafébørn er sultne.

jeg er ikke pizzabager, så jeg ruller bundene med masser af mel og en kagerulle. Jeg lægger de udrullede bunde på en bageplade med bagepapir.

Dernæst følger tomatsovsen. Jeg fylder godt på, så langt ud mod kanten som muligt. Jeg gider nemlig ikke tørre kanter.

Oven på tomatsovsen skal der ost. Jeg bruger en hel pose revet mozerella pr hele bradepande.

Så mangler kun fyldet. Det kan være hvad som helst. I en Café med kræsne teenagere er det sjældent der havner grøntsager af forskellig art. Til gengæld er pepperoni, skinke, kylling i strimler eller tern og kødsovs med masser af smag som regel et hit.

Endelig skal det hele i ovnen. I min ovn med luft og 180 grader skal pizzaerne bage 20 minutter.


Slutteligt er der ikke meget andet at gøre, end spise til der ikke er mere. Skulle der være noget tilbage, kan det snildt spises til frokost dagen efter.


Velbekomme.

Min blødhjertede hippiekæreste...


... Ordene er hans egne, om sig selv. De nåede mig i en sms, efter han tidligt i morges tog på arbejde.

Der var spænding i luften, inden han nåede ud ad døren. Han tegnede og fortalte. Om prototypen han er ved at lave dele til. Om skærme med touchfunktioner, knapper der sidder mere logisk, pænere udformning og personale, der er blevet spurgt, så nye ideer kan integreres.

Han havde travlt. Skulle nå en hel masse. Helst med det samme.

Så var det sms'en tikkede ind.

At historien om en lille fugl fulgte.

Om hvordan en mejse havde forvildet sig ind på værkstedet. Om hvordan den var faldet i badet med skærevand. (Skærevand er pænt ulækkert..) Om hvordan Anders havde indfanget, vasket og tørret. Om hvordan fuglen var viklet ind i tørrepapir og anbragt i hans handske, så hænderne igen var fri til det væsentlige - prototypeudviklingen.

Om hvordan fuglen havde opført sig totalt som en teenager. Om hvordan den hverken ville i bad eller have noget at spise. Og det selvom den både blev tilbudt æble og blomme, som var det eneste han havde.


Han sendte endda et billede som dokumentation


Endelig fulgte slutningen. Om hvordan fuglen endelig var tør og sluppet fri udenfor.

Om hvordan den mindre end ti minutter senere fløj ind igen...

...

Om hvordan Anders holdt op med at være blødsøden, og under ingen omstændigheder vil gøre den dumme fugl flere tjenester.

Kusudama


Ugen er løbet forbi med en hast, jeg næsten ikke kan følge med. Pludselig er hverdagen forbi, og det er weekend igen.

I aftes blev jeg grebet af foldninger. Skulle bare lige. Foldede et enkelt stykke papir, og et til, og et til, og...

Den lille kinesiske bog, Allan for længe siden fandt smidt ud, lagde ryg til. Den har været flittigt brugt. Jeg er ret vild med de smukke tegn. Der er ikke mange sider tilbage i bogen. Jeg må vist på jagt efter en ny.


Kusudama


Da jeg stoppede, lå der tolv fine kusudama blomster på mit bord, theen var forlængst drukket, alle andre sov, og jeg havde skiftet CD mindst fire gange.

Jeg har altid troet de smukke blomster er langt mere komplicerede at folde, end de viste sig at være. Har du også lyst, er der masser af anvisninger at finde på nettet.

Planen var, at samle de tolv blomster til en kugle. Jeg har ofte set dem hver for sig, og beundret. Kusudama blomsterne er japanske og fra tidernes morgen altid samlede til kugler.

I nat lod jeg blomster være blomster. Besluttede jeg var for træt. At koncentrationen og akuratessen var ved at forsvinde. Ventede til jeg igen var vågen.


Kusudama

fredag den 26. oktober 2012

Toppynt


I aften holder Klubben haloweenfest. Der er lagt op til kriblen og krablen, kogte fingre, flagrende mus og ulækre retter i en lind strøm.


top2


Jeg har ikke timer nok til at deltage. Men mine store unger har alligevel adgang. I løbet af sidste år har vi været mere målrettet i forhold til at lave arrangementer på tværs af Klub og Cafe, og mens der stort set ikke dukkede nogen af de store op til sidste års fælles fester, er der en hel del, der skal være med denne gang.

Emilie plejer egentlig ikke at gide de fælles arrangementer. Specielt ikke, hvis jeg ikke også deltager. Men denne gang skal hun med. Sammen med Samar. Jeg tror endda de glæder sig.

Jeg glæder mig til en aften alene med Anders.

Nogen snakker udklædning, andre holder sig langt væk. Emilie hoppede ud i det, og vil være et græskar. De sidste dage, har der derfor været temmelig meget orange stof på mit spisebord. Hun har selv syet. Og jeg synes det er blevet fint. Helt tilfreds er hun ikke selv - men er det ikke tit sådan.

Jeg har lovet at flikke lidt pynt til toppen sammen.


top1


En græskartop, et blad og lidt af de krøllede fangarme græskar tit er udstyrede med. Sammen med en gammel hårbøjle skulle det gerne kunne sidde fast. Jeg tænker hårbøjlen vil have godt af et bånd, inden delene limes på.

Så jeg tager det med i enkeltdele, og håber Emilie måske selv har lyst til at stå for samlingen.

Mon ikke hun gider? Ellers gider jeg.

Knæk Cancer


For et års tid siden samlede hele landet ind til Afrika. Vi var med, snakkede om sult og bagte boller i alle SFO'ens afdelinger og solgte til børn og voksne.


Indsamlingsboller


Lige nu er der fokus på cancer. Nogen fik den gode ide, at vi igen skulle samle ind. At vi igen skulle bage boller. Denne gang dog kun over to dage - mest fordi den gode ide var lidt sent ude.

En hurtig reklameindsats og vi var på banen i dag. Tilslutningen var stor, og inden længe måtte Klubben melde udsolgt. Jeg havde heldigvis rigeligt, og så er det godt at dele.

Når det handler om et godt formål, er grovboller ikke altid sagen. Altså valgte jeg boller uden alt for mange fibre, men i stedet smag fra kardemomme, allehånde, kanel og hvad der ellers stod lige for. Ungerne hoppede på og spiste langt flere boller, end der plejer at være afsætning for af de almindelige kedelige, sunde, grove boller.

Som ekstra og som symbol på cancerindsamlingen aftalte vi afdelingerne imellem at udstyre bollerne med lidt lyserødt på toppen. Jeg ved godt at lyserøde sløjfer er symbolet på brystkræft, men vi valgte alligevel det lyserøde look.

Første portion fik derfor fine lyserøde sløjfer på toppen. Ungerne var ikke specielt imponerede. De havde set Anjas boller inde i Klubben - der var meget mere glasur på, og meget glasur var langt at foretrække for fine lyserøde sløjfer.

Altså fik anden portion en ordentlig klat af den lyserøde glasur. Glæden ved den gestus var så stor, at bollerne i morgen selvfølgelig også bliver udstyrede med masser af glasur i stedet for fine sløjfer.

torsdag den 25. oktober 2012

Endelig


Pludselig stod der en mand på min altan.


Oktober 2012


Han er ved at skille stilladset ad, og sende det del for del ned, via hejseværket der kan flyttes, efterhånden som han arbejder sig frem.

Det er helt mærkeligt, at udsynet igen er frit. Bestemt også rart.

Selvom vi ikke har følt os generet nævneværdigt af stilladset eller arbejdet, har jeg alligevel underet mig en smule.

Det er nemlig snart tre uger siden arbejdet blev færdiggjort. I den tid har stilladset mest af alt bare stået. Noget forsvandt, men resten blev.


Oktober 2012


I løbet af den sidste halvanden uge, har der mere end en gang kommet en håndværker op ad trappen, fjernet et brædt og gået igen.

Jeg forestillede mig, det kunne gøres mere effektivt.

Det er så det, der sker nu.

Tror jeg.

mandag den 22. oktober 2012

Pizza og sukkerdampe


Hvis ferie er langsommelighed, er hverdag det stik modsatte.


Oktober 2012


Dagen har været fyldt. Og udviddet flere timer end normalt. Efter eget valg - godt nok.

Jeg burde måske have overvejet dagen endnu en gang, inden jeg slog til, og planlagde hyggeaften med spisning første dag efter en langsommelig ferie.

På den anden side var det den dag flest kunne. Og selvom jeg lige nu - lige hjemkommet - føler mig temmelig fladmast, har det været det hele værd.


Oktober 2012


Oktober 2012


Og jo, det havde nok været på sin plads, at overveje det smarte i at lave middag samme dag, som bolsjekogeriet stod på skemaet.

Ungerne tog det heldigvis i stiv arm, at pizzaerne kom lidt senere ud af ovnen end beregnet, for hvem gider ikke vente en halv time, når det færdige resultat er lavet helt fra bunden.

Da størsetdelen af pizzaerne var spist og ungerne glade løb udenfor, for at lege gemmeleg, mente jeg røremaskinen kunne trænge til lidt ekstra omdrejninger. Altså er der lagt op til friskbagte grovboller engang i løbet af i morgen.


Oktober 2012


Oktober 2012


Lige nu sker der absolut ikke mere.

Mens jeg har skrevet her, har jeg brygget en kandefuld the. Nu vil jeg smække benene op i sofaen, stirre lidt på skærmen, drikke en kopfuld varme eller to, inden jeg kravler i seng.


Længe leve hverdagen.

I morgen er der endnu een :)

søndag den 21. oktober 2012

Fletterier i ferieformat


Markedsfletterier


Ferien synger på sidste vers. Dagene er gået med lynets hast. Der har været byture, venindesnak, strikkeaftener, fødselsdage, spil, hygge og timer i eget selskab.

Det har været skønt.

Gennem ugen har der også været timer med plads til arbejde med markedsprojektet. Ikke meget. Troede jeg.

Da jeg i dag fik bunken af fletterier frem i lyset, viste det sig, jeg har nået mere end jeg troede.

Det lange seje træk af klip, klistre og foldning er slut. Den del af processen er det, der tager tid. Selve fletningen og senere sammensyning er noget helt andet. Resten går nærmest som en leg.


Markedsfletterier


Markedsfletterier


Markedsfletterier


Der mangler stadig tid. Mangler samling af ringe og lynlåse, der skal købes. Men jeg er nået meget længere end jeg troede.

Den tid er ikke svær at finde. Den tid kan stoppes ind, når der er plads. Og når tiden er gået, de små punge færdige, står nye ideer på spring.

Jeg begynder at glæde mig til det der marked.

Opsats af genbrugsprocelæn og glas


Opsatser af genbrug


I løbet af i aftes limede jeg alle tallerkenerne, kopperne og glassene fra den anden dag sammen.

Planen var opsatser, der kan bruges til alt fra delikate kager til slik eller småting, der ikke nødvendigvis kan spises.


Opsatser af genbrug


Opsatser af genbrug


Ideen er hverken ny - eller min. Det er længe siden, jeg første gang så gammelt procelæn limet sammen til nyt. Ideen lagrede sig. Mens jeg desværre ikke kan huske, hvor jeg har set det.

Alting blev vasket grundigt af. Alting fik også lov at stå, så jeg var sikker på, at eventuel fugtighed, jeg ikke havde tørret af, var tørret helt. Det gav også masser af tid til at sætte sammen, prøve af og beslutte den endelige sammensætning af de forskellige dele.

Mine fund i den lokale genbrugs gav næring til tre opsatser. De var supersjove at lave, men jeg tror jeg stopper ved de tre. Men jeg kunne godt finde på at fortsætte en anden gang.

Jeg brugte en superlim fra den lokale malerhandler, der indeholder cyanacrylat, og limer glas og porcelæn effektivt. Limen skulle også være effektiv til fingre - så jeg sørgede for at holde mine fingre langt fra limen i processen.

Inden sammelimningen sprittede jeg de enkelte dele af. Om ikke andet, så for at være helt sikker på, at fladerne var helt rene.

Jeg valgte også at bruge god tid på processen. For at være helt sikker på, at limen holdt, limede jeg kun et enkelt lag ad gangen. Pauserne mellem fyldte jeg op med alt muligt andet. Jeg kan sagtens finde på. Det kan andre sikket også.


Opsatser af genbrug


Opsatser af genbrug


At det betød flere timer, før alt var limet sammen, var ikke et stort problem. Jeg havde god tid. Jeg havde ikke noget jag skulle nå.

Problemt opstod først, da jeg begyndte overvejelserne omkring hvordan, jeg skal transportere opsatserne til Roskilde og julemarkedet til december.

Jeg satser på at indlede en jagt på papkasser i passende størrelse. Papkasser der ikke kun kan bruges til transport den ene vej, men også kan bruges hvis nogen forelsker sig nok i dem, til også at ville have dem med hjem.

lørdag den 20. oktober 2012

På en varm dag


Den varmeste dag på denne tid af året - i mange, mange år. Sagde sagkundskaben.


Oktober 2012


Oktober 2012


Nu skal man jo ikke tro på alt, hvad man hører. Så vi hoppede i de varme støvler, inden turen gik mod centret, proviantering og generel hyggeshopping en lørdag i oktober.

Vi burde nok have hørt efter. Det var varmt. Rigtig varmt.

Det er en mærkelig oplevelse, at gå rundt i en varme, der mest af alt minder om en sommerdag, mens træer og buske er klædt i efterårets farver og gyldent løv ligger langs veje og kanter.

Også en lækker oplevelse.


Oktober 2012

Det står her endnu


Stilladset.


stillads


Taget er forlængst færdiggjort. Og den nye indespæring med dørtelefoner slået til.

Vi skulle efter brugsanvisningen at dømme kunne ændre på ringetonen. Jeg prøvede, men ikke om tonen vil ændres. Den spiller stadig en forfærdelig syntetisk version af Für Elise, når nogen ringer på.

Forhåbentlig finder jeg ud af at ændre det. En dag. For der er allerede lagt op til et anlæg, der kan lægges for had. Et andet hadepunkt er åbningsmekanismen ved gadedøren.

Ganske smart er vi blevet udstyret med chips, der blot skal viftes med foran anlægget, med åbning af både gade- og kælderdør til følge. Anlægget sidder midt mellem de to døre. Som udgangspunkt er det vel egentlig ganske godt tænkt.


Altanen oktober 2012


Mine arme er bare for korte. Jeg er sikker på jeg kommer til at bande over det hver eneste gang jeg kommer hjem med tungt lastet cykel og indkøb i både kurv og hængende på styret.

Vores gade- og kælderdør ligger ret præcist fem trin under gadeniveau. Altså skal jeg balancere cyklen med alle indkøbene ned ad slisken, der heldigvis er placeret foran kælderdøren. Mens baghjulet stadig er halvvejs oppe på det skrå stykke, skal jeg så finde nøgerne frem, strække mig hen over styr, kurv og oppakningen, mens jeg forsøger at holde cyklen oprejst, for at kunne vifte med chippen til døråbningen og få cyklen i tørvejr.

Det skal nok blive sjovt. Måske jeg finder tricket og vender mig til det langt hurtigere, end jeg lige nu kan forestille mig. Jeg vælger at håbe. Og håbet er lysegrønt.

Anders mente jeg skal kravle hen over cyklen, vifte med chipen, og mens jeg stadig holder cyklen oprejst, står på den forkerte side både i forhold til at holde døren og cyklen og få plads til mig selv, åbne døren og bugsere alting indenfor.

Jeg satser på min version virker bedre. Også selvom jeg risikerer forstrækninger til følge. På den anden side er det godt at strække ud....


Altanen oktober 2012


Nå men tilbage til stilladset. Det står her endnu. Det meste af det. Noget er pillet ned, resten omgiver os stadig. Også selvom det er flere dage siden, jeg sidst har set mænd kravle rundt på det.

Jeg går ud fra det bliver taget ned. En dag.

Jeg ved godt at det ofte er hurtigere og nemmere at pakke ud og stille op, end den anden vej. Det gælder sikkert også for stilladser.

I mellemtiden kan jeg konstatere, at jeg ikke ville have noget imod lidt overdækning på altanen. Vi er også stadig enige om, at det er hyggeligt med den ekstra forskansning. Så vi venter og holder af det, så længe det varer.

Guldrandet


Fredag er forlængst slut. Dermed principielt også ferien. Jeg vælger at tage weekenden med.


Glas og porcelæn


For et par dage siden, var Emilie og jeg forbi den lokale genbrugs. Vi kiggede fint porcelæn. Og små glas.

Vi brugte lang tid på at finde de helt rigtige dele. Finde dele, der for ingens vedkommende var ens. Langt de fleste af de små tallerkener og underkopper er guldrandede, og bærer præg af at have været brugt.

Jeg tænker der er historier gemt i de gamle kopper. At mange kopper kaffe er blevet fulgt af tanker over livet eller samtaler og hygge mellem venner og familie.

Jeg har en ide. Anders synes jeg er mere end fjollet. Jeg tror det bliver fint. På den der lidt kiksede, fine måde. Emilie er på min side.

Selvom min ide langt fra handler om at hælde kaffe i de gamle kopper, kan jeg mærke en vis respekt for de brugte dele. Kan jeg mærke, at nok vil nogen mene jeg ødelægger. Jeg håber dog at kunne genbruge med respekt for det tidligere brug.


Glas og porcelæn


For timer siden vaskede jeg det hele af. Stillede op. Prøvede af. Tænkte tanker.

I morgen leger jeg videre.

I god tid


Kalender


Mens jeg er gået i gang med markedsproduktionen og det der med julegaver ligger langt ude i fremtiden, er Emilie allerede begyndt at hamstre, lave lister og samle ind til den store dag.

I dag fik hun printet ikke mindre en fireogtyve juledigte, -samler og -sange, der klippet ud og rullet i hemmelige ruller, der samlet i en lille skål gør det ud for en lille hyggelig julekalender.


Kalender


Det er Tøsebarnet selv, der hver dag fra første december skal lukke op og læse et lille digt eller synge en lille sang. Men måske vi andre kan få lov at kigge hende over skulderen.

fredag den 19. oktober 2012

Farveflugt, eller mon nogen ved...


For godt to uger siden fik jeg den fineste pyntekål.

Siden har den pyntet midt på spisebordet. Den er vokset. Den har drukket vand og den har fået sol. Den pynter stadig og jeg synes stadig den er rigtig fin.

Men. For der er et men. Farven forsvinder. Da jeg fik den, var den lilla. Der er ikke meget lilla tilbage. Nu er den mest grøn. Og stadig fin.

Jeg kunne bare godt tænke mig, at den vedblev at være lilla.

Jeg har spurgt hos et par blomsterhandlere. Den første lignede et stort spørgsmålstegn og anede tydeligvis ikke hvad jeg fablede om. For ikke at tabe ansigt, lod han meget overbevisende, da han fortalte mig at det ikke var noget problem, og sådan skal det være.

Jeg synes stadig det er et problem.

Den anden blomsterhandler derimod, forstod til fulde hvad jeg talte om. Hun havde aldrig oplevet problemet og vidste umiddelbart ikke hvad eller hvorfor. Hun vidste godt at hortensia får noget i jorden, for at farve blomsterne blå. Det vidste jeg også, og vi kunne begge blive enige om, at det måske er sådan noget, der skal til.

Jeg har stadig ikke løst gåden om den manglende farve.

Måske jeg en dag finder et svar. Måske en af jer derude ved noget. Indtil da, synes jeg stadig den nu efterhånden noget grønne kål stadig pynter på mit spisebord.

Men hvis nu nogen ved noget, så hører jeg gerne.

Slutteligt er her lige et før- og efterbillede. Samme blomst, cirka fjorten dages mellemrum...


gave2

Før


kål

Efter

torsdag den 18. oktober 2012

Kiertoradalla


Det kan være lidt af et paradoks at ville bruge resten af noget, når der endnu ikke er nogen rester.


hexi1


Længe har jeg haft hundrede gram strømpegarn fra BC-garn liggende, som jeg gerne ville bruge resterne af til hexipuffs, til mit store evighedstæppeprojekt.

Problemet kan så være, at vide hvor meget resten dækker!

Med enden på strikkeriet af de små bløde puder inden for rækkevidde, blev det pludselig langt mere magtpåliggende at få brugt den der rest, der endnu ikke var en rest.

Altså var der ingen vej udenom. Jeg blev pinedød nødt til at strikke et par strømper.


hexi2


Jeg ledte Ravelry igennem for en strømpeopskrift, der dækkede de krav jeg umiddelbart kunne stille op. Jeg ville gerne have noget mønster. Samtidig måtte det ikke være for dominerende, for garnet er tilpas mangefarvet til, at jeg synes et mønster ofte drukner i de mange farver. Også selvom farverne her er holdt inden for samme del af farvehjulet.

Generelt synes jeg, at mangefarvede garner fungerer bedst som glatstrik. Altså skulle strømperne også indeholde en del glatstrik. Men ikke kun glatstrik - det ville være for kedeligt.

Valget endte med at falde på Kiertoradalla. En fin strømpeopskrift, som også var let tilgængelig, og som udemærket opfyldte mine ønsker.

Med strømperne færdige, var der lige præcis nok garn til syv hexipuffs. De ligger nu i kurven, sammen med de mange andre, og venter på de sidste hundrede, der endnu mangler en tur om strikkepindene.


sok6








Design: Kiertoradalla af Tiina Kuu.


Garn: Santa Fe fra Aslan Tends. Det fine lilla i lilla tonede garn har farvenummeret 1323. Jeg købte det i sin tid, da jeg var til lagersalg i Kolding.

De færdige strømper vejer 71 gram.


Pinde: Knitpicks str 2½ mm.


Størrelse: Small. Til mine størrelse 39 fødder passede det lige med, at jeg kunne lukke af til tåen, da mønsteret var færdigstrikket.


sok4


Bemærkninger: Et hurtigt opslag på Google Translate fortæller mig, at kiertoradalla på finsk betyder kredsløb. Pludselig giver navnet langt mere mening.


Har du lyst til at se flere billeder af strømperne, kan de ses lige her på Ravelry.