Når jeg sidder i min sofa. Når det er formiddag, og solen kanter sig rundt om toppen af taget.
Så har jeg udkig til den røde talje med det blå reb.
Midt i al det kedelige stillads lyser den op. Gør mig glad. Får mig til at tænke på, at mænd for århundrede siden opdagede hvad taljeblokke og reb kan gøre for belastningen når tunge ting skal trækkes op.
Det var vist sømændene, der først kom på ideen. Udviklede og finpudsede. Har du nogensinde lagt mærke til de kæmpestore - de er vildt store, når man kommer tæt på - taljeblokke af træ, som reb til sejl og andre tunge ting er viklet om på gamle skibe af store dimensioner?
I dag er de ikke helt så store. Men teknikken bag er den samme.
Den lille røde herude hjælper ikke på vægten. Her går rebet op, og ned igen. Det er den reelle vægt der skal trækkes - hvis noget skal trækkes. Jeg har endnu ikke set den i brug.
Hvis nu rebet gik ned om endnu en tajle og op igen, inden der skulle trækkes, ville den oplevede vægt blive halveret. Var der endnu en omvikling ville det betyde endnu en halvering.
Det er vildt at så enkel en udtænkning kan have så stor effekt. Jeg ved det, jeg har prøvet at trække en sæk hængt op efter alle kunstens regler. Både på søfartsmuseet i Marstal og senere på eksperimentariet.
Prøv det - hvis du nogensinde får muligheden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar