Det strikkede tæppe vokser en lille smule hver dag. Det er længe siden det nåede ud over gulvkludestørrelsen, og barnevognstæppemålene er for længst lagt bag.
Jeg strikker lidt på det hver dag. Nogen gange mere end lidt. Det ligger hele tiden klar ved sofaen, når jeg dejser omkuld i den.
Da det gamle tæppe blev trævlet op, rullede jeg garnet op i store bolde, og troede jeg bare skulle strikke derudaf, fra den ene bold efter den anden.
Jeg troede fejl. Garnstykkerne har meget forskellige længder. Nogen er kun godt en meter lange, andre fire eller fem. Stadig ikke særligt langt, og måske derfor det er så let lige at strikke endnu et stykke garn på.
De korte ender blev alt for forvirrende, og det gik hurtigt op for mig, at tre stykker af samme slags. Samme farve, giver en meget bedre og mere rolig forening.
Det endte med et system, hvor jeg vinder små dunter op fra de store bolde, liner op på bordet, og ikke stopper før jeg har tre af samme slags, og fem farver.
De allerede oprullede garnstykker, men endnu ikke parrede i tre, bliver derefter gemt ad vejen i små æsker, der fint fungerer som opbevaring, inden de næste fem farver skal findes frem.
Jeg strikker i den rækkefølge den enkelte farvetrio er faldet. Jeg ændrer kun, når en given farve falder sammen med samme farve i den forrige omgang. Det vil jeg nemlig ikke have.
Det bliver næsten så tilfældigt, som det kan blive. Det passer mig fint, for jeg er ikke så god til at slippe taget i styringen.
Der er stadig flere store bolde, og der er stadig lang vej igen. Jeg er spændt på hvor stort det ender med at blive, og glæder mig over, at det allerede er så stort, at det varmer mine ben, når de varme sommerdage bliver til kølige sommeraftener, der strømmer ind af det åbne vindue.
Tilfældigheder, styret med let hånd, det kan da kun blive godt :-)
SvarSletDet bliver i hvert fald varmt :)
SvarSlet