tirsdag den 17. april 2012

Hov - hvad nu?


April 2012


Når Ungersvenden går ud med vennerne, plejer det at være noget med at hænge ud hos hinanden, eller i godt vejr på stensofaen oppe ved centret. Udhængningen er gerne blandet med både cigaretter og procenter af enhver art.

Her til aften gik han medbringende et håndklæde, rent tøj og shampoo. Han skulle mødes med en kammerat i Vestbadet, ligge i vandet og ordne verdenssituationen.

Cool! Synes jeg, og håber han kommer tidligt hjem, for i morgen starter skolepraktikken - meget tidligt.

Forresten har han også lagt smøgerne på hylden. Det skete engang i sidste uge, da pakken var tom, og lommerne ligeså. Foreløbig har han ikke de store abstinenser. Siger han!

Flot! siger jeg, og håber det varer ved.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar