tirsdag den 31. januar 2012

Lynvisit


Jeg synes egentlig det er ganske godt, yndlingsonklen ikke er formand. Omvendt har jeg fuld forståelse for hans bitterhed, efter at være kørt hele vejen fra Århus til København til et møde, blot for at blive afvist i døren - fordi han ikke er formand.


Januar 2012


Men havde han været formand, eller velkommen til mødet, havde vi ikke haft glæden af ham til aften. Måske havde vi fået kylling, der var gennemstegt, men sådan blev det ikke.

I stedet fik vi yndlingsonkelbesøg et par timer og et hastigt fremkaldt måltid, der først lige skulle købes ind til, og kyllinger som burde have haft lidt mere, men det var der ikke tid til.

For endnu et møde venter, og der er han heldigvis velkommen.

Resten af maden fungerede fint, og jeg kan glæde mig til kylling i morgendagens frokost... Jeg kan nemlig snildt finde ud af at stege lidt videre, så alt det rosastegte bliver mere spisevenligt.

Onklen er kørt videre, Anders gået omkuld, ungerne gemt sig på deres respektive værelser og jeg vil kaste mig i sofaen.

Senere vil jeg sende kærlige tanker til en yndlingsonkel, der skal hele vejen tilbage til Århus, når det imødekommende møde engang sent i aften slutter. Jeg glæder mig også over at vide, at han har selskab helt til Odense.

Planer på ternet papir


Januar 2012


Om mindre end fjorten dage træder Daniel for alvor ind i de voksnes rækker. Bliver myndig og flytter (måske) hjemmefra. Han er lovet fest og treretters menu.

Fjorten dage er ikke særlig lang tid. Alligevel er jeg langt fra tæt på at have styr på noget som helst.

Retter er ønsket og planer er delvist lagt. En halv time i selskab med Anders og en krusedullepræget blok, har nu alligevel lagt grunden til noget der ligner, og pludselig føler jeg mig ikke helt så langt bagud, som jeg gjorde for et øjeblik siden.

Nu mangler vi bare at få styr på hvor mange, der møder op, købt ind, fikset tre retter og efterfølgende kaffe, dækket bord, holdt fest og så videre...

mandag den 30. januar 2012

Badedragtegarn


Under lørdagens oprydning faldt jeg over bagsiden på en gammel familiesang, min far engang har gemt og sendt til mig.

Jeg har ingen planer om at strikke badedragter, men jeg synes billedet er ret skønt. Jeg må også stå ved min faders side, når han siger han ikke aner hvad badedragtegarn er.

Skulle nogen kaste sig over projektet, vil jeg glæde mig til at se billeder.


Strikket badedragt anno 1934

Indkøb


Jeg er ikke sikker på, at det er en god ide, at gå i Netto og falde i svime over spotvarerne.

Pludselig er der mange varer og knap så meget spot, og helt fremme ved kassen er hele næste uges budget gået på spændende varer, der måske i virkeligheden ikke er sindsygt voldsomt brug for.

Jeg siger det bare...

søndag den 29. januar 2012

Inspireret


Det var egentlig ikke fordi jeg gad, men det er ikke rigtigt til at komme udenom. Fra tid til anden er det nødvendigt med næring til tropperne.

Så jeg lavede mad.

Med udgangspunkt i en aubergine, noget hakket kød og den lille rest ost, der lå i køleskabet, og med inspiration fra den græske version af lasagne - moussaka - lavede jeg noget der lignede.

Men kun lignede, for jeg stoppede også dåsen med sweet beans i chili, der stod i skabet og resten af champignonerne og en flok hakkede mandler i. Sammen med alt muligt andet, der for Tøsebørn kan føles alt for sundt.

Derfor var det forventeligt da stemmen lød temmelig skeptisk, på spørgsmålet om hvordan det smagte. Det temmelig skeptiske faldt dog ikke helt overens med udtalelsen:


Det smager godt. Jeg skal have noget mere!


Hun fik også i forbifarten sagt, at det var for sundt...

Som et Østens cykelbud


Da jeg i fredags sad hos min mor og snakkede om dette og hint, vejr og vind og hele verdenssituationen, fik jeg sagt, at jeg ønsker mig en gymnastikbold. Ret meget længere sad vi ikke, for det viste sig at min mor er indehaver af ikke en, men to bolde, og ved hjælp af stiger og roden rundt inde bagerst i de øverste skabe, fandt hun begge to.

Jeg fik den ene med hjem. Sammen med den ene prop til ventilen, som hun kunne finde. Anders fik proppen med på arbejde, og fiksede lige et par stykker mere, så der nu er propper til begge bolde.


Fodspor i sneen


Moderen min mente bare at kunne puste kuglen op med mundkraft, så det kunne jeg vel også - tænkte jeg. Men helt ærligt, enten (undskyld mor) har min mor en temmelig veludviklet lungekapacitet, eller også har hun ikke haft særlig meget luft i bolden i oppustet tilstand. Jeg endte i hvert fald med en bold, der nok var fyldt, men ikke særlig velegnet til gymnastiske øvelser.

Vi skulle alligevel ud. Vi skulle nyde sneen, der er faldet over Vestegnen. Vi skulle proviantere - specielt kaffe og fløde, der manglede, og som Anders nærmest dør uden. Vi skulle hente alt det vi stod og manglede. Så hvorfor ikke også hjælpe bolden til mere luft.

Altså monterede jeg den noget flade bold ovenpå cykelkurven, inden vi begav os ud i verden. Efter indkøb og proviantering satte vi kursen mod skolen og den kompressor, der står i Klubben.


Veludrustet og med top på


Luft blev fyldt på og vi satte fodspor i sneen. Bolden løb væk i et forsøg på at forklæde sig som snemand og Emilie fik næsten styret sin lyst til leg med alt det hvide. Bolden blev monteret, og vi var klar til afgang.

Her var det så, sammenligningen med asiatiske cykelbude, fyldt med tønder, poser, dunke, stole eller noget af alt det andet, jeg har set kørt rundt på overfyldte cykler, satte ind.

Jeg havde i øvrigt fint udsyn hen over, men det var godt det ikke var mørkt. Jeg havde aldrig fået cykellygten til at lyse gennem alt det blå.


Veludrustet og med top på

Mystery Socks 2012


mystic7


Søndag er sidste dag i udleveringerne af clues til årets mystiske sokker. Således var jeg da også rimelig hurtigt i gang, efter en kop the og lidt bladren i den igangværende bog.

Det tager ikke lang tid at strikke tådelen af sådan et par strømper, og nu er jeg indehaver af et par smukke grønne strømper med et helt fantastisk blomstermønster spredt ud over både ben, fødder og tæer.

toenhalv er tynde pinde, og jeg har ikke tidligere følt mig trukket mod netop den størrelse. Men der er sket noget. Kan jeg mærke. Alle de smukke strømpeopskrifter der findes rundt om, og ønsket om tyndere beklædning til fødderne, har givet mig lyst til at kaste mig over de tynde pinde og de spændende mønstre.

Måske ikke lige i dag, men sådan hen ad vejen. Tror jeg.

De første er i hvert fald færdige, de er monteret på mine fødder, og jeg har ingen planer om at tage dem af resten af dagen. De sidder nemlig godt.

Og med det hvide drys, der pludselig er faldet i nat som baggrund, fik jeg også lige foreviget dem. Selvom jeg stadig er ked af, ikke at kunne få den smukke varme grønne farve frem, som garnet egentlig har. Faktisk er jeg begyndt at overveje om det er computeren her, der har helt andre farveindstillinger, end jeg synes den skal have. Men det er der vel råd for.


mystic5





Design: Mystery Sock 2012 af Kirsten Kapur.


Garn: ShiBui Sock i farven Seaweed eller 7498, som skiltet antyder.

Jeg endte med at bruge præcis 85 gram til hele parret.


Pinde: Strømpepinde nr 2½. Jeg brugte to sæt, og strikkede begge strømper samtidig.


Størrelse: Mine lægge er så tilpas volumiøse at det tit er svært at finde lange støvler, jeg rent faktisk kan lyne. Derfor startede jeg med M/L og skiftede undervejs til S/M.


mystic6


Bemærkninger: Jeg lagde ud med den største størrelse og skiftede midt i de første blade til den midste størrelse. Det var meget nemt, men det viste sig senere at de mønster jeg strikkede efter var forkert, så en omstilling efter det rigtige mønster vil være lidt sværere at gøre pænt. Heldigt for mig, men knap så heldigt, hvis andre vil gøre det samme.

Min strikkefasthed var en smule for stor. Formentlig fordi garnet var en smule for tykt i forhold til det anbefalede. Det betød at jeg skar det yderste af mønstret på foden af. Der skulle egentligt havde været endnu et par blade.

Samtidig valgte jeg at korte tåen en smule af, ved at starte indtagningerne på hver omgang allerede fra række 14 i stedet for kun de sidste tre omgange. Det gjorde min tå tre omgange mindre, og pasformen helt perfekt.

Eller næsten. Strømperne er lidt store, men det betyder ikke noget.


Har du lyst til at se flere billeder af strømperne, kan de ses lige her på Ravelry.

lørdag den 28. januar 2012

Papirarbejde


Jeg har været gennem alle bunkerne. Tror jeg, for måske gemmer der sig en enkelt eller to et eller andet sted. Jeg har pløjet alle mine mapper igennem. Og jeg har smidt ud.



Jeg har kasseret i de officielle papirer. Gamle lønsedler fra forgangne årtier, skatteregneskaber og andre dokumenter af den slags, der bør gemmes men aldrig kigges på, er smidt ud.

Jeg har været i hjørnerne af mapperne med mønstre og strikkeopskrifter og vraget med hård hånd. Grundmønstre fra tider da jeg både vejede mere og mindre end nu er væk. Jeg laver alligevel et nyt, næste gang jeg finder symaskinen frem til beklædning, der fremstilles fra bunden.

Jeg har sat på plads, og undrer mig over, der ikke er blevet mere plads. På hylderne. Måske er det ikke så undeligt - mapperne er ikke blevet mindre, selvom indholdet er krøbet, og posen med affald næsten ikke til at bære.

Jeg har glemt alt om mad, hvilket min mave nu gør mig højlydt opmærksom på. Jeg har også glemt indkøb, men heldigvis er Daniel enig med mig i, at rugbrød er fin aftensmad - så er vi to mod en. For Emilie er ikke af samme mening.

Når jeg om lidt har fyldt en tallerken med næring af den fornuftige slags, vil jeg kaste mig i sofaen og nægte at forlade den igen, med mindre der er en virkelig god grund.

Og undervejs, i en ganske lille pause, har jeg beundret vægen og flammen i et lille lys, der valgte andre veje end lys normalt gør.

Kolde tæer


Emilie er løbet ud  med aviserne. Uden at tænke over vejret. Da hun ringede og bad mig komme med sokker og varmere sko, benyttede jeg turen udenfor til at tage billeder af fremskridtet på de mystiske strømper.


Mystiske strømper 2012


Jeg mangler kun tåen nu. Mønstret forelægger i morgen, og så er der håb om varme til tæerne. Som de ser ud nu, valgte jeg at beholde strømperne på, mens jeg tog billeder. Alt andet ville være for koldt.

Jeg er spændt på at se dem færdige, og håber mønstret holder, for jeg måtte barbere endnu en omgang blade af, da min strikkefasthed åbenbart er større end det tilladte. Noget jeg egentlig godt vidste, for garnet er også lidt tykkere end det anbefalede.

Never the less, jeg er sikker på, de bliver superfine.

fredag den 27. januar 2012

Nydning


Arbejdsdagen er slut og fredag er blevet til weekend. Dagen er tiltaget mod lysere tider´, og vi nåede hjem uden hjælp af cykellygterne.


Januar 2012


Nu har mørket for alvor sænket sig, en plan for menuen, når Ungersvenden om bare fjorten dage fylder atten og holder gilde, er lagt, jeg har bænket mig i sofaen og overvejer om håndboldkampen skal have lov at køre i baggrunden.

Weekenden er for alvor skudt i gang, og jeg er klar til at nyde resten af aftenen med så få udsving som overhovedet muligt. I morgen derimod, der kan jeg måske svinge mig op til en smule rydning af alle de bunker, jeg er mester i at samle... Måske.

Ugen der forsvandt


Tiden flyver, så jeg næsten ikke kan følge med. For et øjeblik siden var det mandag, nu er fredag ankommet.


Januar 2012


Fredag skal være velkommen, jeg gider godt en weekend uden forhåndsplanlægning. Jeg gad godt, hvis der kom lidt sne udenfor, og jeg kunne sidde i sofahjørnet med tæppe, strikketøj og varm the.

Gerne hele weekenden.

Men inden klokken slår i slag, og jeg kan påberåbe mig weekend og langsommelighed, er der endnu en dag forude. Med den fart resten af ugen har haft, kan spørgsmålet være, om jeg overhovedet når at opdagen, at dagen går.

Jeg håber og regner med at stoppe lidt op ind imellem. Satser på skønne timer i selskab med dejlige mennesker af mange størrelser.

God fredag til jer alle.

torsdag den 26. januar 2012

Med på beatet


Vi er sjældent særlig opdaterede på nyeste teknologi i vores hjem. Vi er heller ikke særlig hurtige i andre sammenhænge.. For eksempel har jeg stadig ikke et dataabonnement til min fine arvede smartphone.

Jeg savner det heller ikke, men har haft kontakt med udbyder.. manger bare en tilbagemelding, som synes at trække ud. Det eneste skulle være det der scrabblespil alle (inklusive mine kolleger) taler om.

Men når man er tretten, tjener egne penge og selv bestemmer, kan der pludselig være mulighed for kvantespring inden for opdateringerne.

Af samme grund ankom i går en helt ny og funklende Iphone til Tøsebarnet, der dermed  ingen lommepenge får de næste tolv måneder.

Så er det godt hun har sin løn at falde tilbage på.


Emilie nye yndling

onsdag den 25. januar 2012

Hentet cykel - tjek


Nå, men så fik jeg også lige et nyt bagdæk.

Selvom det ikke lige var en udgift, jeg havde regnet med, er det rart at vide, at andre passer på en, og sørger for at udstyret er i orden.

tirsdag den 24. januar 2012

Held i uheld


Brag! Sagde det, lige efter jeg passerede bunken med glasskår, der pludselig lå foran mig. Kort efter begyndte baghjulet at sige mærkelige lyde og føles forkert.


Januar 2012


Jeg skyndte mig at hoppe af, og kunne konstatere at nok var der luft i hjulet, men ikke helt så meget, som da jeg hoppede på i første omgang.

Altså trak jeg. Der gik da heller ikke længe, før alt luften var forsvundet.

Min cykel er en af dem med meget brede og tykke dæk. Der kan være meget luft i, og de er dejlige at køre på. Men uden luft... Så er de knap så dejlige.

Når omkring syv centimeter dæk står uden luft og er trykket helt flade, fylder de i omegnen af tolv-fjorten centimeter, og er noget nær umulige at manøvrere. Ved jeg nu!

Bagenden af cyklen skøjtede hen over fortorvet og forsøgte standhaftigt at dreje alle andre steder hen, end bare bagud og medfølgende.

Et hurtigt opkald gjorde mine kolleger opmærksomme på lidt længere transporttid, og så trak jeg ellers af sted med den genstridige mod nærmeste cykelsmed.

Cykeldamen var vældig flink, kendte godt til umuligheden af transport af brede dæk i fladtrykt format, og tog straks imod udfordringen. Oveni havde de lige tilbud på vinterklargøring, efterspænding og smøring.

Sikke et held.

mandag den 23. januar 2012

Fem forkølede æbler


Caféens køkkenskabe er ikke særlig velassorterede. Nogle ting har vi rigtig meget af, andet er det så som så med.

Da jeg ankom over middag, lå der fem forkølede æbler og kiggede på mig. Jeg forestillede mig ikke, at nogen af ungerne ville have lyst til at sætte tænderne i dem, når vi også lå inde med større og langt mere spændende af slagsen.


Flex-Erlings æbleklage


Ret hurtigt kom jeg i tanke om Flex-Erlings æblekage, Anne var så venlig at publicere engang i sidste uge, og synes næsten det ville være synd ikke at give de stakkels kedelige æbler en chance mere.

Det viste sig ret hurtigt at skabene ikke indeholdt hverken æg eller mælk, og bagepulveret var også forsvundet. Heldigvis slog både Emilie og Samar til og løb i Netto efter fornødenheder.

Tilbage i Caféen styrede Emilie elpiskeren, mens jeg hældte i skålen. Det var også hende, der lagde æblebådene til rette i toppen af dejen, efter jeg havde skåret til.

Et slag femhundrede senere var der lun kage til alle ungerne, og ungerne inde ved siden af. En enkelt forælder og en mindre søskende fik også et stykke hver, inden jeg glædede chefen, der endnu ikke var gået hjem, med et tilskud til aftenkaffen, og pakkede de sidste stykker ind og stoppde i tasken til Anders - for vejen til enhver mands hjerte, går som bekendt gennem maven. I hvert fald skabte det glæde.

Lækker kage, nem opskrift - tusind tak for delingen Anne.


Flex-Erlings æbleklage

En rigtig mandag morgen

Nogle morgener er det sværere at komme i omdrejninger end andre. I morges var en af dem. Så mens jeg skiftesvis sad i sofaen og ventede eller forsøgte at få liv i først den ene og bagefter den anden, så de kunne bruge badeværelset og komme ud af døren, inden jeg kunne bade og forhåbentlig blive en lille smule mere frisk, lykkedes det mig at runde de første tohundrede små sekskantede puder og fylde kurven til de små hyggesagligheder til toppen.


Hexipuffs


Siden er ungerne gået hvert til sit, jeg har badet og kurven er tømt - og klar til endnu en fyldning. Med opfyldningen har jeg cirka nået en trediedel af den samlede mængde, der skal til et tæppe i den ønskede størrelse. De færdige puffs er stuvet af vejen under sengen i en dertil indrettet bedroller, der skulle holde dem fri for støv, indtil de igen kan findes frem.

Det er et langvarrigt projekt. Det er helt i orden og som sådan helt hyggeligt at sidde med. Jeg regner med at om et årstid eller to, kan jeg varme mig under et lækkert og formentligt lidt vattæppeagtigt tæppe.

Et bad gjorde godt, og nu føler jeg mig klar til endnu en dag. Til endnu en uge.


Hexipuffs

søndag den 22. januar 2012

Leg med streger


Streger af sorte filtpenne


Gårsdagens tur bragte os forbi Stelling i Store Kirkestræde. Jeg ville have filtpenne og tegne streger.

Inspirationen kom fra Hanne og Trine, og mens mørket for alvor satte sig fast i aftes, tegnede jeg linie efter linie, mens jeg igen og igen bliver overrasket over hvor effektfulde en håndfuld streger kan være.

Om lidt pakker jeg strikketøjet og cykler ud i det blå. Der er træf med strikketøserne, og jeg glæder mig til en dejlig dag. Tuscherne bliver herhjemme, men kommer helt sikkert i brug en anden dag.

Jeg er nemlig slet ikke færdig med stregerne.

God søndag til alle.


Streger af sorte filtpenne

lørdag den 21. januar 2012

København


Vogteren af Rådhuset


Inde foran Københavns Rådhus står nogle temmelig farlige vogtere.  Hvilken art de tilhører, er ikke helt til at vide, men de ser både grumme og temmelig drabelige ud.

Mens vi ventede på Mormor, kiggede vi nærmere på dyrene, der er en fabel for sig, fyldt med dele fra alle fra mange forskellige eventyrvæsener.

Senere mødte vi både regn, slud og sne. Vi fik gået både frem og tilbage på Strøget. Vi var forbi Nikolaj Kirke, der har en udstilling om computerspil. Vi sprang udstillingen over og fortsatte til bladudsalget i Magasin, der af uvisse grunde ikke indeholdt et eneste af de allermest spændende strikkemagasiner, til trods for utallige andre titler. Jeg kunne konkludere at strikkemagasiner ikke stod på listen over spontane indkøb i dag.

Jeg opdagede at der på Købmagergade ligger en HTC-butik, hvor der endda var yderst hjælpsomt personale, der kunne vise mig nulstillingsmuligheden, jeg ikke selv kunne finde. Min nye telefon er nemlig stadig sat op til alting via min tidligere søde kollegas konto. Det kræver en nulstilling at fjerne hans konto og indstillinger, inden jeg selv kan figurere som den primære bruger. Nu ved jeg hvordan, så er der håb om jeg også kan finde ud af at overføre alle mine kontakter, og de få billeder jeg har taget, til computeren inden sletning af alt.

Vi fik sushi af den gode slags, og endte hos Sille til the og varm kakao, inden vi langt efter mørkets frembrud satte næsen hjemad.

Trods kulde, vådt vejr og tøj, der skal hænges til tørre, var det en dejlig dag. Og i morgen venter endnu en.


Vogteren af Rådhuset


Vogteren af Rådhuset


Vogteren af Rådhuset

Lige om lidt


Januar 2012


Udenfor er der gråt - og tørt. Vi er ellers lovet alt mellem regn og slud. Det kommer nok, så spekulationerne om hvilket stykke fodtøj, der vil være bedst at iføre sig, er i fuld gang.

Vi skal nemlig til byen - Emilie og jeg. Sammen med mormor. Vi skal hygge, traske rundt, besøge Søstrene Grene og måske finde sorte tuscher til spændende tegninger.

Vi skal spise sushi. Emilies ultimative yndlingsspise, som mormor skal introduceres til. Og så tror jeg bestemt vi skal hygge noget mere.

Men hvilke støvler...?

fredag den 20. januar 2012

Helt hyggeligt i mørkningen


Det var stadig lyst da vi startede, men lyset forsvandt hurtigt.

Men helt hyggeligt var det. I adstadigt tempo og med en del mere effektivitet end første gang vi prøvede.


Avisombringning med Emilie


Avisombringning med Emilie


Avisombringning med Emilie


Mit kamera kan forøvrigt ikke tage billeder i mørke... skulle nogen være i tvivl...

Snart weekend


Januar 2012


Fredag er godt i gang. Theen er drukket, lyset dukket op, vasketøjet lagt sammen og madpakken næsten klar.

Forude venter ugens sidste arbejdsdag, der forventes at blive både kort, underholdende og uden det store slid. Det slidsomme venter i aften, hvor jeg har lovet Emilie at hjælpe med bunken af reklamer.

Vi har nemlig planer i morgen - Emilie og jeg. Planer der ikke rummer tid til reklameombæring. Heldigvis er der mulighed for at omdele allerede fredag aften. Det er ikke specielt sjovt at ombringe i aftentimerne med mørke og svigtende lys, men når vi er to, tager det langt kortere tid og hyggen stiger betragteligt.

Det gider jeg godt.

Morgenkulde


Der er koldt på toppen sådan en vintermorgen. Selv ikke skoldhed the kan bringe meget varme i cirkulation. Jeg ved der er planer om isolering af taget, men planer er ikke altid nok. Selvom det er rart at vide, der er tænkt tanker.

Anders har forlængst forladt de varme dyner, og Emilie er lige sprunget ud af døren.

Gårsdagens snefald er forlængst forsvundet og det evige grå banker på udenfor. Selv ikke mit lille hjørne med tæppe, the og lys, lyser særlig meget op.

Det trækker langt mere at kravle under dynen. Bare en halv times tid, sammen med den resterende nattevarme og en god bog.

Jeg drikker lige resten af theen.

Og strikker en omgang mere.

torsdag den 19. januar 2012

Torsdag


Januar 2012


Torsdag har været stille timer inden en lang arbejdsdag.

Torsdag har været sjov med drengene og fis med pigerne.

Torsdag har været spisning sammen med børn og forældre, der havde lyst til en aften i andres selskab.

Torsdag har været spil.

Torsdag har været stille dalende sne, der lagde sig som et hvidt dække overalt, med håb om en lille rest i morgen.

Torsdag har været en kold tur hjem, over snedækkede cykelstier.

Om lidt er torsdag henslængelse i sofaen med strik, the og underholdning inden for rækkevidde.

onsdag den 18. januar 2012

Spejder-militærdiktatur


En af drengene er blevet meldt ind i den lokale spejdertrup. Som en del af udstyret, har han fået en uniform og et par mærker, der skulle syes på. Han bad Anja om hjælp. Anja bad mig om hjælp.


Januar 2012


Jeg har altid synes - og synes det i princippet stadig - at de grundlæggende tanker i spejderbevægelsen er rigtig gode. At børn har godt af at komme ud, mærke sig selv og lære at livet er andet end fordummende serier i fjernsynet.

Alligevel blev jeg bombet tilbage til min egen oplevelse af militærdiktatur forklædt som spejderdrømme, da han i  dag kom tilbage med et mærke, der sad forkert. Meget forkert - Det skulle flyttes et par centimeter.

Min oplevelse af spejderlivet kan ligge på et meget lille sted, og er forhåbentlig langt fra den oplevelse alle andre har.

Jeg var omkring elleve år, da jeg indtrådte i den lokale trup. Hvad de hed, har fortabt sig i glemslen, men den helt horible behandling af medlemmer og medmedlemmer glemmer jeg aldrig.

Jeg følte mig udslettet. Jeg følte mig overset og jeg følte at ingen tog mig alvorligt.

Jeg kom fra en lilleskole, hvor vi blev proppet med ansvar. Alt det vi ville og lidt til. Da jeg stod i det, følte jeg ikke at vi havde særlig meget ansvar, men i det øjeblik jeg forlod den trygge lilleskoleverden, stod det klart hvor meget vi blev taget alvorligt og hvor meget ansvar vi reelt havde.

Pludselig stod jeg over for lærere og andre voksne, der ikke lod mig tage ansvar for mig selv. Der ikke troede, jeg var i stand til at tage det ansvar, og som behandlede mig som et lille barn.

Ikke alene måtte jeg ingenting, uden de dertil indrettede mærker, der først kunne fåes efter en ansøgning i tre eksemplarer, og derefter ikke altid var garanti nok. Jeg skulle også have et nyt navn - væk med min egen identitet og på med en ny, jeg på ingen måde havde bedt om, og som jeg ikke brød mig om. Jeg hadede det navn. Det tog mig fra mig.

Det hele havde måske været i orden, hvis ikke de lokale ledere havde været totalt inkompetente, uden øje for andre end dem selv. Hvis der havde været voksne, der reelt havde set børnenes kompetencer og handlet på dem. I stedet blev vi behandlet som privat ejendom, der kunne kastes til side, hvis det var ønsket.

Min spejderkariere kulminerede på en sommerlejr, hvor de samme ledere udviste så stor mangel på ansvar, at jeg som elleveårig følte mig trådt på i en grad, jeg sjældent har oplevet siden. Selv set med retrospekt og med voksensyn, bliver jeg rasende over den behandling en flok børn blev udsat for.

Jeg kom der selvsagt aldrig mere.

Og selvom mange, mange børn har fantastiske oplevelser med spejderlivet, og jeg glæder mig på deres vegne, vil jeg altid tænke tanker om enevælde og ansvarsfornægtelse.

Ærgerligt nok!

At blive hørt


Vandtårnet


Når der er oparbejdet frustrationer, der til dels bygger på egne uadresserede forventninger, er det godt at blive hørt.

Endnu bedre er det, når en ledelse træder i karakter og tager det ansvar, der måske skulle have været taget for et par år siden.

At frustrationerne stadig sidder i kroppen, er nok forventeligt. Men når først der er lukket op for hørelsen, er det helt i orden.

Jeg er hvert fald fuld af fortrøstning.

Alt for tidligt


Der burde være en lov mod at stå op inden det er blevet lyst.... I hvert fald hvis der ikke er nogen fornuftige grunde til det. Som dyrehold eller andet livsbekræftende.

Jeg gad i hvert fald godt vende mig om på den anden side og sove videre...

Men ikke i dag!

tirsdag den 17. januar 2012

Ved dine forældre det??


I forbindelse med Daniels udstationering, var han til samtale med den uddannelsesansvarlige på skolen.


Januar 2012


Den uddannelsesansvarlige var meget interesseret i, hvorfor Ungersvenden valgte at tage så langt væk for et praktikophold.

På de spørgsmål fortalte Daniel, at hans far har de rette kontakter og har skaffet praktikpladsen. Ydereligere fortalte han, at han forventer at flytte til Århusegnen og fortsætte sin uddannelse - kva faderens lovning på muligheder og kontakter.

Til det måtte den uddannelsesansvarlige vide, om det fædrende ophav kendte til planen.

Det mente Daniel nu nok, da barnefaderen selv var kommet med forslaget, og det var mere end både gennemtænkt og -talt.

Jamen - din mor så? Ved hun, du tænker at flytte???

Daniels konklussion var, at den uddannelsesansvarlige skulle tage og høre lidt bedre efter....

Familienedskæring


Daniel er rendt af huse. Ifølge smskontakt har han det godt.


Januar 2012


Det er ikke længe siden mit fjernsyn fortalte om manglende praktikpladser og ungdommens behov for feksibilitet og vilje til omrokeringer.

Daniel har for længe siden set den side af sagen, og planlægger at forflytte resten af sin uddannelse til den anden ende af landet.

I første omgang drejer det sig blot om en uge. Grundkursets sidste praktikophold. Det foregår i denne uge, og mens det første praktikophold foregik nærmest lige om hjørnet, er han taget en smule nord for Århus denne anden omgang.

Man skal bruge det man har, og når man har en far, der har bosat sig på Djurs og har kontakter, der kan bruges til praktikpladser, er det ikke den dummeste ide at springe på.

Så mens barnefaderen får set en smule mere til sønnike, nyder vi andre stilheden fra en computer, der ellers altid summer inde bag forhænget.

Det er lidt mærkeligt, men også ret hyggeligt, pludselig at være reduceret fra fire til tre. Emilie nyder i hvert fald, og måske skulle vi overveje laks til aften. Det gælder om at udnytte, at den kræsne del af familien er på langfart.

Og så er jeg spændt på at høre mere, når han kommer hjem. Det er begrænset hvad enstavelses-sms'er giver af indblik i en travl hverdag.

mandag den 16. januar 2012

Redesign


I løbet af de sidste tid, er der indløbet mere end en besked om besvær med kommentarfunktionen. Faktisk er der flere, der helt enkelt ikke kan kommentere.


Januar 2012


Jeg har set problemet omtalt andre steder, og også set at det kan hænge sammen med Bloggers design. Det er efterhånden længe siden nye designs trådte i kraft, alligevel har jeg holdt fast i det gamle, der er en temmelig omskrevet version af det gamle.

Det har taget tid at ændre og gøre designet til mit eget. Der har også taget tid og dybe vejrtrækninger at turde prøve noget nyt, med fare for at mine bredere billeder og tilpassede ideer ikke ville finde plads.

Med den sidste tids udvikling, er jeg alligevel sprunget ud i det. Valgt et af de nye designs, og endda fundet det rigtige sted i html-teksten, til at ændre bredden, så billederne stadig kan føle sig hjemme.

Der er andet jeg hen ad vejen gerne vil ændre. Måske er det slet ikke det rigtige design til videreudvikling. Måske kan jeg i virkeligheden godt lide det, som det er. Men lige nu får det lov at være, og så håber jeg, at nye designs og nye  baggrundsstrukturer arbejder bedre sammen med opdaterede browsere, som dermed vil give adgang til kommentarfunktioner, der åbenbart ikke vil samarbejde med gammelt materiel.

søndag den 15. januar 2012

Omrokering


Der var effektivitet at spore, da Anders og jeg endelig fik pakket os sammen og travede mod skolen og den opmagasinerede kælder. Denne gang lykkedes det endda at finde lyskontakten, og sådan en skummel kælder ser knap så skummel ud belyst af kedelige lysstofrør.


Tilbageflytning


Til gengæld har jeg nu masser af tanker om, hvad alle de gamle atlas, der står i hjørnerne, kan bruges til.

Med køren frem og tilbage, en knirkende elevator, der ikke kan bevæges før alle døre er lukkede og døre, der skal forceres, tog det alligevel det meste af tre timer, før alting stod spredt over skolens forholdsvis store indgangshal.

Inden vi ringede efter vognmanden, fandt vi det eneste åbne pizzaria i nærheden, låste os ind i Caféen til borde og stole og fik stillet sulten. Det viste sig at være en god ide, for vognmanden var også effektiv og stod på pletten, kun knap et kvarter efter vi havde ringet.

Både læsning og losning gik forbavsende hurtigt, og nu er kælderen igen fyldt med alt det, vi ikke bruger til hverdag, men alligevel ikke vil af med. Nu mangler bare opsætning af reoler, udpakning af flyttekasserne og en almindelig overskuelighed. Men det bliver ikke i dag.

I dag er jeg bare glad for at have alting hjemme igen. Hvornår udpakningen så sker, står stadig hen i det uvisse.

Resten af aftenen tror jeg foregår i sofaen, for hold op hvor er jeg pludselig træt... Og så har jeg gjort et eller andet forkert, med ondt over den ene side af lænden til følge.

Herlige søndag


Lørdag var tiltrængt. Mere end jeg anede. Det blev ikke til de store armbevægelser, men mange af de små.


Mystik


Bogstaver blev læst, masker strikket. Henslængelse i sofaen nydt og hele tre kapitler i Harry Potters første eventyr læst højt. Emilie skal skrive en større opgave og har valgt at koncentrere sig om J.K. Rowling.

I den forbindelse har vi taget hul på hele serien. Om vi nogensinde når hele vejen igennem er endnu uvidst, men der kan konstateres at ord og handlinger, der aldrig tidligere har været vist interesse, pludselig er langt mere spændende. Planen er at læse først og derefter se filmen.

Med tid til de små ting, lykkedes det at blive færdig og klar til næste clue i de mystiske strømper, og mens morgenens indbakke bragte tredie del, er maskerne klar til at gå til.

Emilie har kastet sig over pande og kager og mens duften spreder sig, kigger jeg på nye maskeformationer og tager hul på dagens næste kop the.

Søndag er slet ikke så ringe endda.

lørdag den 14. januar 2012

Sokkedrømme Vol. II


Sokkerne er færdige. De har faktisk været færdige i flere dage. I dag var der sol og mulighed for photoshoot.

Emilie er tilfreds. Sokkerne er bløde og dejlige at have på. Garnet var lækkert at strikke af. Det er ikke en umulighed, samme garn en dag finder vej til mine pinde igen.


Sokkedrømme


Sokkedrømme

fredag den 13. januar 2012

Tilbage til hverdagen


Det er utroligt så hurtigt hverdagen er tilbage på skinnerne. To uger inde i januar er julen allerede glemt, dagene tilbage ved normalen og året godt i gang.

Efter tre måneders selvvalgt stilstand i vægttabet, er jeg tilbage på rette kurs, toethalvt kilo lettere og ved godt mod. Når kostomlægninger ikke føles som snærende reb og trusler, tror jeg på resultatet.


Orciderne blomstrer


Med fredagen og weekendens komme, venter også fest for ungdommen. Der venter gensyn med kolleger fra de andre fritidsordninger og timer i dejligt selskab. Ungerne er klar og vores nyeste tiltag med udleverede adgangsbilletter skal stå sin prøve.

Festerne er for alle kommunens sjette og syvende klasses unger, men vores har førsteret til adgangen. Vores kommer gratis ind og vores har eget personale til festen. Med en succesrate, der betyder at dørene må lukkes inden alle er inde, indførte vi reglerne om førsteret. Det var let nok, dengang mændene i døren kendte langt de fleste medlemmer. Det har ændret sig, og nu håber vi adgangsbilletterne vil være med til at lette den del af aftenen.

Når fredag bliver til lørdag begynder weekenden, der allerede er lagt i faste rammer. Kælderrummene er endelig frigivet og mens lørdag kan bruges på at lette lejligheden for kasser og andet, der gemmer sig i hjørnerne, skal søndagen bruges på at tømme den skumle del af kælderen på skolen, og føre det hele tilbage til egne græsgange.

torsdag den 12. januar 2012

Pind 2½, pind 3, pind 4


På mit sofabord ligger ufærdige sokker i flere versioner, størrelser, fremgang og sværhedsgrader.

Nogle bliver der strikket mere flittigt på end andre, men fælles for dem alle er, at de nok skal blive færdige. Nogle hurtigere end andre.


sokker


På de tynde pinde er de mystiske sokker, der langsomt vinder frem, og måske endda er lidt bagud. Denne uges clue er benet, der fylder godt, og tager en del længere tid end sidste uges øverste kant. De bliver fine.

På midterpindene er sokkerne jeg startede til Anders, og troede kunne bliver færdige inden jul. De er ikke kommet længere, men det kommer en dag. Måske er det de mange snoninger og mønstre, der findes over hele sokken og kræver koncentration. Måske er det bare fordi de andre er mere spændende.

På de tykke pinde er Emilies sokker af det fine garn, hun selv købte. De er færdige lige om lidt. De bliver lækre og bløde og meget fine. Også selvom vi begge er enige om, at det var et af den slags nøgler garn, der var pænest inden det blev strikket op.

Så langt, så godt

 

Anders' mor ringede og tilbød mig at låne den bærbare, hun har liggende og ikke bruger. Med en ny og mindre, ligger den gamle og samler støv.

Om jeg ville!?

Efter aflevering, mad, snak og masser af hygge, tog jeg sagen nærmere I øjesyn og startede som noget af det første med, at downloade Windows Live Writer, der er mit foretrukne redskab til blogskrivning.

Det kunne jeg ikke få lov til. I hvert fald ikke før jeg havde hentet og installeret Servicepack2. Det gjorde jeg så.. eller jeg prøvede.

Den er nemlig ikke helt ny, den bærbare, så der skulle flere forsøg, et par dage og mange vigtige opdateringer til, før SP2 dukkede op. Siden ventede endnu flere vigtige opdateringer, inden Live Writer ville nedlade sig til et besøg.

Men nu er det lykkedes, og selvom det ikke er den største maskine, målt I kapacitet, er jeg sikker på, at vi nok skal blive gode venner.

Det næste bliver så billedebehandlingen. Jeg tror nemlig ikke (Anders siger) at der er plads til Photoshop, der ellers er det foretrukne. Men mon ikke der er andre muligheder, til en hurtig behandling af billeder. Hvis nogen har gode ideer, tager jeg gerne imod.

Det er nemlig vigtigt for mig, at billederne har den rigtige størrelse inden opload. En gang imellem føler jeg det også nødvendigt at rode lidt med kontrasten. Mindre end Photoshop kan formentlig gøre det. Og så håber jeg stadig, Anders får pustet liv i den stationære til de større opgaver.

De sidste uger, med kapring af ungernes maskinpark på skift, har jeg brugt Picnik, som umiddelbart godt kan bruges, men jeg synes det tager lang tid, først at oploade, for derefter at kunne redigere og siden gemme tilbage på egen adresse. Jeg vil hellere det hele foregår hjemme.

Næste punkt er at lære min nye bedsteven bedre at kende og få læst mig gennem de tohundredeogtredive nye blogindlæg I andre har skrevet og Google Reader hjælper mig med at holde styr på.

Men først er det tid til at se dyner.

tirsdag den 10. januar 2012

En hurtig beslutning



Nogen gange sker ting bare, sådan fra det ene øjeblik til det andet.

Afklip

Som for eksempel i formiddags, da jeg tog en rask beslutning, fandt saksen frem og klippede femten centimeter af mit hår.

Det trængte!

Jeg brugte den godt gennemprøvede teenageversion af klip, som var i god brug dengang jeg rent faktisk var teenager: Vådt hår, hovedet nedad, red alting godt igennem og klip ellers lige over - sådan cirka. Stadig med hovedet nedad.
De bagerste lokker, der bliver noget lange, trak jeg frem, efter at have vendt hovedet rigtigt igen og klippede groft til.

Det blev bedre end jeg troede.

Gad vide hvornår Emilie lægger mærke til det?

Nyt hår

mandag den 9. januar 2012

Rap respons



Knap to timer efter indlevering af defekt computer, tikkede sms ind: Vi har fikset computeren, og den kan nu hentes.

Selvom det regnede og var koldt, var det ikke svært at lokke Emilie på en omvej hjem.

På spørgsmålet om hvad der var i vejen, kunne den flinke mand bag disken fortælle, at reparatørerne havde taget batteriet ud, sat det i igen, og så virkede skidtet.

Jeg er sikker på, jeg lignede et spørgsmålstegn, da jeg sagde, at det havde vi allerede prøvet. I hvert fald så manden noget overrasket ud og mente at nogen gange er det ikke til at vide med de computere.

For lige at være helt sikker, tændte han den op, dér midt på disken, og fandt også gerne en plastikpose frem, så maskineriet kunne pakkes behørigt ind, inden turen hjem gennem regnen.

Hjemme virker den. Jubii!

Og skulle der ske noget uforudset igen, er vi velkomne tilbage.

Klar til en ny uge





Jeg er på vej ud af døren. Madpakken er pakket, Ungersvenden og bedsteveninden på vej i skole, Tøsebarnet og Anders forlængst forsvundet og forsikringsselskabet konsulteret.

Det er en reklamationsfejl, sagde manden da jeg ringede, så computeren er pakket, (Emilie har de sidste dage tudet over ikke at kunne bruge den) og om lidt er jeg på vej mod Glostrup og Elgiganten. Forhåbentlig når jeg det hele, inden arbejdsdagen ringer ind.

søndag den 8. januar 2012

Søndag



Januar 2012

Søndag er hygge og langsommmelighed.
Søndag er strik i sofaen.
Søndag er højtlæsning for et Tøsebarn, der skal skrive opgave.
Søndag er simremad.
Søndag er varme sokker og indpakning i tæpper.
Søndag er dejlig.

lørdag den 7. januar 2012

Tøselykke



Tøselykke


Tøselykke

Er der egentlig noget bedre, end når Tøsebarnet har brugt sine surt tjente penge på blomster til moderen, og glad kommer hjem og overbringer?

Sokkedrømme



Emilies smukke garnvalg

Tøsebarnet har mere end en gang aet hen over det smukke Fame Trend garn fra Marks & Kattens. Endnu er det ikke lykkedes hende at overtale mig til at købe det til hende. I går tog hun revanche.

Det gode ved egen løn er nemlig, at så bestemmer man helt selv. Derfor hjemførte hun et hundredegrams nøgle i smukke blå-grønne toner og spurgte meget pænt om ikke jeg så ville strikke et par sokker til hende. Mønstret har hun også valgt ud - en fletning ned langs forsiden, resten ren rib.

Emilies smukke garnvalg

Selvfølgelig vil jeg det. Lige så snart pindende er ude af det nuværende projekt - det burde kunne ske i løbet af i dag eller i morgen, skal der derfor Emiliegarn mellem hænderne.

Indtil da nyder jeg synet.