søndag den 4. december 2011

Om hele tiden at lære nyt


I mange år har jeg gået rundt i en vildfarelse. Det viste sig i dag, at alt det jeg troede at vide, slet ikke var den fulde sandhed.

Jeg troede nemlig at biografen i Vanløse altid har ligget, hvor biografen i Vanløse ligger i dag.

Til mit forsvar vil jeg sige, at jeg ikke er hjemmefødt i Vanløse, men først flyttede til, da jeg var seksten, min mor flyttede fra en brudt forhold, en nedlagt landejendom og ind i en ny lille lejlighed. Jeg flyttede med.

Til trods for spirende følelser af at være klar til voksenlivet og egen bolig. Der er bare det, at egen bolig også kræver et mindstemål af indtægter, jeg ikke var i nærheden af. Altså boede jeg i Vanløse i det meste af to år, før levegrundlaget blev stort nok, og en mulighed for at leje en lejlighed bankede på.

Længe inden vi flyttede til Vanløse, havde jeg hørt om biografen med det største lærred. Efter vi flyttede, så jeg det med selvsyn. Mange er de gange aftenerne hjemme blev for kedelige, og jeg hoppede alene langs Jernbane Alle og ind i salens lokkende indre. Det var her jeg første gang stiftede bekendtskab med den fabelagtige Amilie fra Montmartre. En oplevelse jeg gerne havde delt, men som jeg, som det blev, nød alene i salens mørke.

Senere flyttede jeg væk og timerne i den store sals indre omsat til andet. For nogle år siden blev det hele bygget om. Den store sal består endnu. Men jeg har ikke været på besøg.

Mange gange er jeg cyklet forbi. At dagens tur gennem Vanløse løb ad Jernbane Alle, var derfor ikke specielt på nogen måde. Det var til gengæld synet af den oprindelige Vanløse Bio.

Frimenigheden Betlehem har altid ligget på Jernbane Alle. Altid i så længe jeg kan huske. Jeg har aldrig stillet spørgsmålstegn til hvad lokalerne tidligere har været brugt til. Aldrig har jeg tænkt tanken, at en gammel biografsal vil fungere fint som kirkerum. Aldrig er det faldet mig ind, at biografen kan have ligget andre steder, end der hvor den er nu.

Hver dag bringer ny viden.


Tilbageblik

Ingen kommentarer:

Send en kommentar