onsdag den 24. august 2011

Tid til sorte fingre


Avispakning


Emilie har fået en avisrute. Hun startede i dag, og jeg lovede at hjælpe. Jeg kom vist også til at love at hjælpe på lørdag, når der er mange flere reklamer end i dag.

Inden vi kunne komme ud med de to aviser og to reklamer, der var stillet op til udbringning, mente jeg (som gammelt postbud), at det var bedst at pakke det hele først.

Dengang jeg var postbud, var der også masser af reklamer, som vi stablede på et stort bord og siden pakkede i bundter, så de var lettere at dele ud. Af mangel på bord i den rigtige arbejdshøjde, fandt Emilie hurtigt ud af at kanten på trappen egner sig glimrende. Hvad hun så skal gøre når der er regn eller sne, må der findes en løsning på til den tid.

Det var første gang og de første gange tager altid længere tid, så de godt to timer vi brugte sammen med vogn, aviser og tryksværtesorte fingre er vist egentlig ret godt gået.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar