Lige før lukketid endte vi hos pottemageren, dengang i lørdags, da vi var i Sagnlandet Lejre. Emilie fik en klump ler og satte sejl i forhold til en kopi af en lysestage. Jeg sagde i første omgang nej tak.
Men jeg kunne ikke lade være, og inden længe sad også jeg med ler mellem fingrene.
Det skulle gå strækt, så jeg trillede og rullede og pølsede det bedste jeg har lært, og min lille klump ler endte femten minutter senere som en lille skål, der endda nåede at få en hurtig udsmykning.
Emilie havde brug for mere tid, men tiden var knap, og måske havde projektet lykkedes, hvis ikke vi havde være nødt til at skulle videre. Stagen kolapsede, inden vi nåede bussen, men som pottemageren påpegede var samlingerne ikke særlig velbearbejdede og konstruktionen noget spinkel.
Det var ellers en spændende kopi. Lysetagen, Emilie forsøgte at genskabe. Inden vi var helt færdige fik han fortalt historien om hvordan, den han havde stående, var en kopi af en kopi. I tidligere tider, dengang ler var for mænd, ligesom strik engang også var forbeholdt den del af befolkningen, lavede en flok håndværkere strøgne sten til husbyggeri. Jeg kan ikke overhovedet komme på, hvilket håndværk eller navn de havde. Noget må de have heddet, og det irriterer mig frygteligt, ikke at kunne komme på det.
Men altså, de her mænd. Når dagen var slut eller der var tid til pauser, skar de brugsgenstande ud af de kantede, endnu bløde strøgne sten. En af genstandene blev en lysestage, som de sikkert har lavet mange af, der hen ad vejen er endt helt rigtige.
Senere måtte kvinder gerne arbejde med ler, og der dukkede jydepottekonerne op. Jydepottekonerne kopierede lysestagen, denne gang ikke skåret ud af en større klump, men arbejdet op, på samme måde som jydepotterne blev arbejdet op, uden brug af drejeskiver.
Langt senere har pottemagerne i Lejre kopieret jydepottekonernes version af lysestagen. Kopien stod nu på bordet og gav Emilie mulighed for at tage kampen op, men desværre overlevede den ikke. Den endte som den startede – som en klump ler. Vi pakkede den ind i en serviet, væddede med vand og stoppede det hele i en plastikpose. Inden afgang i går, fik hun leget lidt mere, men startede forfra så mange gange, at leret til sidst ikke længere ville samarbejde.
Måske skulle vi finde mere ler, når hun kommer hjem…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar