Dengang i tirsdags, hvor der allerede var lavet lasagne, så de godt halvandethundrede fastelavnsfestdeltagere kunne blive mætte, skulle der også lige bikses en vegetarisk version sammen.
Selvfølgelig skal der tages hensyn til de af vores egne medlemmer, der ikke spiser hvad som helst og jeg laver gerne. Når vegetarversionen så oven i købet plejer at være aftenens mest velsmagende bud på mæthed, er det nærmest en fryd at sørge for det med. (Jeg nåede aldrig at smage, kunne ikke spise noget – men fra pålidelig kilde, ved jeg den smagte godt)
Inden jeg nåede til at hælde alle svampene i, stod gryden på blusset fyldt med hakkede løg og hvidløg, der lige skulle have en tur først.
Mens hovedpersonen for traktementet ikke lod sig mærke med noget, og fortsatte spillet rundt om billardbordet, sad hans to bedste venner i sofaen og startede hviskende en snak om hvad det dog var, der duftede så godt.
De endte med at spørge, og svaret kom vist en smule bag på dem…
Er det bare løg?
Ja, svarede jeg, løg og hvidløg.
Løg og hvidløg!?
Den stod lige et øjeblik, inden den ene nærmest hoppede, mens han samtidig proklamerede:
Jeg skal hjem og lave løg!
Den anden var noget mere fattet, og konstaterede i stedet tørt:
Nåh, du laver løgsagne!
Det færdige resultat, kom aldrig til at hedde andet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar