torsdag den 31. marts 2011

Tre dage med møder


godt gang i genbruget

Jeg føler mig en smule brugt.

De sidste dage har været fyldt med ord og informationer. Ord og informationer der skal bundfældes og skabe nyt. Nye tanker og ny inspiration. Spændende ord og informationer. Masser af ord og informationer.

Jeg strikkede, mens jeg lyttede.

Formiddagen føles brugt på ingenting. Og alligevel brugt godt. Jeg faldt ikke i søvn og biblioteket kan få bogen tilbage uden at skulle opkræve kedelige afgifter.

Udenfor regner det. Mit hår bliver sikkert vådt, når jeg skal afsted. Det skulle også gerne blive vådt inden. Og vasket.

Torsdag er uden de store planer. Hygge. Dagen uden aftenaftaler. Dagen inden ungerne tager på weekend og holder lillesøsterfødselsdag i det fædrende regi. Dej til brød skal rodes sammen inden jeg skal ud af døren.

Torsdag må gerne være langsom.. Bare det er på den hyggelige måde.

Udenfor regner det. Jeg har ingen regntøj. Men jeg kan tåle at blive våd.

tirsdag den 29. marts 2011

Tirsdag med aftaler


stangmasker i et net


Tirsdag er svær at vågne op til. Dagen føles som noget der skal blive langt. Men jeg er faktisk ikke sikker.

Det slog mig at hjemturen i aftes, trods forældremøde og langt senere tider end normalt, var lys og venlig.

Så meget lys og venlighed og varme, at jeg et øjeblik glemte alt om morgenens strabadser og bød tidsforskydningen velkommen.

Af hensyn til forældremødetider blev jeg en time længere i går og kan gå en time tidligere i dag. At der så bygges omkring en times information om ungdomshostels og studietur til Berlin oveni, det skulle være til at overkomme.

Specielt når jeg ved solen stadig er på himlen, når informationerne er bundfæstet.

Jeg er langsom og doven, roder lidt med nogle stangmasker, jeg endnu er usikker på hvordan ender, har læst endnu et par kapitler i den igangværende bog. Jeg har faktisk travlt, for biblioteket kræver den tilbage inden for ganske få dage, og jeg tager mig i at falde i søvn hver eneste gang jeg åbner en bog for øjeblikket. Den er spændende – helt sikkert.

Det er vist bare mig og trykte bogstaver, der er noget galt med.

mandag den 28. marts 2011

Macrosjov #7


lampeknap


Macrolegens regler er lavet om. Ugens billede skal har fået et tema. Knap.

Anders er stadig i gang med lampelegen, men mangler stadig de sidste dele.

Han nærmest faldt om af grin, da han alligevel ikke havde kunne vente og præsenterede mig for den første lampe, der giver lys. En anordning, med sjove ledningskonstallationer. Endnu ikke pakket ind efter reglerne.

En læselampe til mig. Ved sengen. Til lys der ikke blænder.

Jeg er ret vild med knappen.

Og lampen.

Babyhuer


små bitte huer


små bitte huer


Jeg tager straks mine ord i mig igen. Aftenens forældremøde viste sig at være både inholdsrigt og interessant.

Til gengæld havde jeg glemt, jeg havde en aftale med min mor i formiddags. Heldigvis gav hun ikke op, og vi endte med the, brød og snak, mens jeg fik færdiggjort de sidste huer til Cubaindsamlingen.

Syvogtyve blev det til i syv forskellige størrelser fra lillebitte til en almindelig størrelse nyfødt baby. En mere, og der havde været fire i hver størrelse. Men jeg kunne ikke nå mere – jeg ville have dem afsted i dag. Det lykkedes og de er afsendt. Nu håber jeg bare de når godt frem.

Alle mine bomuldsrester i mærkelige farver er væk og tilbage er kun en lille smule i et par farver jeg godt gider bruge. Med et mærkværdigt farveudgangspunkt, gav det mulighed for leg og sjov og nye sammensætninger. Personligt synes jeg det er endt ret godt.

Brugen af resterne giver plads til nyt i nye farver, der passer mig lige nu og her. De første nøgler til et nyt bomuldslager har faktisk allerede sneget sig ind. Blåt og grønt fra weekendens bytur i et mix der må ligge for, som alternative påskefarver, når jeg om lidt skal have fikset et eller andet til en påskesjovgave.

Hyggeligt har det været, og skulle jeg en anden gang have alt for meget bomuldsgarn i alt for mærkelige farver på lager, vil jeg ikke afvise at strikke en bunke huer igen.


små bitte huer


Fakta :


Design: Christunte leverede en nem opskrift på ikke mindre end syv forskellige størrelser.


Garn: Bomuldsrester fra lageret i alskens forskellige farver. Både ensfarvede og multifarvede blandede i en skønsom vælling. 

410 gr endte der med at gå til de 27 huer jeg fik strikket inden deadline.


Pinde: Strømpepinde nr 3. Jeg er sikker på magic loop ville have egnet sig rigtig godt, men jeg kan faktisk godt lide at strikke med strømpepinde

Størrelse: Lillebitte til almindelig nyfødt baby


Bemærkninger: Ifølge opskriften skulle bindebåndene have været hæklet. Jeg kan godt lide at hækle, men fastmasker i en række luftmasker hører ikke til blandt yndlingene, så jeg valgte at strikke rundt på strømpepinde. Jeg forsøgte mig lidt frem, men synes bedst om det rundstrikkede med bare to masker.

Øverst valgte jeg at fortsætte de sidste fire masker fem – seks omgange til små fine dutter.

Har du lyst til at se flere billeder af babyhuerne, kan de ses lige her på Ravelry

Uendelige mandag.. og tirsdag.. og..


altanliv


Mandag er tidlig. Det er altid sværere at komme op efter tidsindstillinger.

Mandag er også starten på en uendelig uge, der ikke ligefrem vælter om sig med begejstring. Ugens tre første dage byder på aftenmøder, hvoraf kun onsdagens er et jeg rent faktisk glæder mig til.

Jeg er nået til et punkt, hvor jeg helt sikkert meget politisk ukorrekt er i stand til højt og klart at bekende at forældremøder ikke er blandt mine foretrukne. Jeg møder op, men mest fordi jeg skal. Også fordi der selvfølgelig skal være et samarbejde, og jeg ikke selv har en løsning på et bedre. Men af alle de forældremøder jeg har været til gennem de sidste fjorten år, er det alligevel ganske få, jeg er gået hjem fra uden følelsen af spild af tid.

Det betyder også at når vi år efter år sidder en forældremødeaften med en eller to forældre, kan jeg faktisk godt forstå at resten har valgt os fra. Dels fordi argumentationen for at fritiden ikke er helt så vigtig som skolen er nem at komme om og dels fordi vi ikke kan bidrage med mere i forhold til at børnene har det godt.

Jeg er nemlig overbevist om, at går det ikke godt, så skal forældrene nok møde op. Og så ender jeg med at se vores tomme forældremøder som et kompliment.

Men nu er det mig der skal til forældremøder, og selvfølgelig møder jeg op. Bevæbnet med strikketøj. Og det kunne jo også tænkes, der for en enkelt gangs skyld er noget spændende at komme hjem med.

Fredag skal jeg ud igen, men denne gang i helt andre hyggelige rammer. Ugen byder nemlig også på Copenhagen Restaurant Week og vi har bestilt bord fredag aften. Bare Anders og jeg, til spisning og kærestehygge. Og som Emilie sagde, så er fredag aften rigtig godt valgt, for ungerne er alligevel ikke hjemme.

Der er vist masser af ledige borde rundt om i Københavnsområdet, så har I mulighed for en aften og en toretters menu, er det bare om at kigge godt efter et lækkert sted.

søndag den 27. marts 2011

Køkkenskriverier


Jeg er af en eller anden grund stået helt af på det der mad-noget. Jeg gider virkelig ikke. Det er ikke fordi jeg ikke kan. Faktisk er jeg ret god til at lave mad, men jeg gider bare ikke. I hvert fald ikke til hverdag. Skal vi have gæster er det noget helt andet, og det er heller ikke noget problem at bage otte bradepander pizza eller lagsagne af ti kilo kød – bare jeg er på arbejde.

Jeg har fået meldt ud, at jeg ikke gider. Og som udgangspunkt er jeg også fritaget. Til  gengæld køber jeg gerne ind. Jeg gider også godt vaske op og sørge for at køkkenet ser fristende ud, og jeg har også svært ved at holde mig væk, når ungerne i perioder bliver pålagt vedligeholdelsen.

Bage derimod. Det gider jeg godt. Det er bare ikke så tit det bliver til noget.

Ind imellem kan jeg dog ikke rigtigt løbe fra ansvaret og med børn i huset, bliver der dagligt efterspurgt ernæring, og det er svært igen og igen at spise dem af med rugbrød.


brødbagning


I dag kunne jeg godt se hvad vej vinden blæste, da Anders hoppede i tøjet og begav sig på vej mod “det onde sted” aka arbejdspladsen og løse ender, der helst skal bindes inden morgendagens skema dikterer skole de næste ti uger.

Jeg købte faktisk ind til mad, da jeg inspireret af Sifka var ude efter marcipan og blåbær. Jeg troede faktisk også jeg havde lyst til at lave mad og jeg var fornuftig nok, til at blande langt sundere bestanddele inden kagebagningen tog fart.

Midt i omrokeringen af Emilies værelse – et projekt hun har brugt det meste af ugen på, med opmåling, tegninger og gode ideer – glemte jeg da alt om aftensmad. Heldigvis var dejen hævet og klar til videre færd, da de første spæde barnestemmer spurgte efter evindelighederne. Friskbagt brød siger ingen af dem heldigvis nej til, og da køleskabet både kunne byde på ost og pølse af den lækre slags, var jeg reddet på målstregen.

Så håber jeg dagens indkøb indgår i forplejningen en anden dag.


dagens frembringelser

Street Art på Rådhuspladsen


Street art på Rådhuspladsen


Street art på Rådhuspladsen


Skyerne var trukket sammen, da vi satte kursen væk fra centrum og langt ned ad Vesterbrogade.

På Rådhuspladsen er pladsen trang. Langt størstedelen er hegnet ind, mens Industriens hus står noget spøgelsesagtigt tilbage. Engang om to års tid, skulle der igen være fri adgang over det hele.

På en del af stolperne der holder hegn hen over Pladsen, sidder små sjove figurer og giver anledning til smil, mens vi holdt kursen og tankerne om frokost.

de er skægge og jeg fik slet ikke dem allesammen med. Jeg håber bare de sidder godt fast, hvis vinden skulle vende og blæsten tage til.

Thebønner


Vinholt kopper


thebønne


Jeg har over årene modtaget ikke så lidt af Bedstevenindens mors keramiske frembringelser. Desværre kan hun ikke længere, og jeg havde ikke forestillet mig nogensinde igen at få noget fra hendes hånd.

Hvordan snakken var faldet på, at jeg var ked af at have smadret et par af de lækre kopper, kunne Bedsteveninden ikke redegøre for, men at det endte ud med at Moderen hendes fandt endnu fire kopper fra det efterhånden ikkeeksisterende lager, som jeg skulle have, er både sikkert og vist.

Mens jeg jublede havde kunstneren været lidt i tvivl om jeg ville føle mig påduttet hendes frembringelser. Det føler jeg ikke og Bedsteveninden er instruret i at takke mange gange, inden jeg forhåbentlig engang får mulighed for selv at gøre det.

Den lille bønne på hanken, blev vi hurtigt enige om må være en Thebønne. For jeg drikker ikke kaffe. Anders godtog straks og mente at der godt kan argumenteres for, at kaffe er en slags the.

Theen er brygget og kopperne (i hvert fald den ene) er taget i brug.

lørdag den 26. marts 2011

København i solskin


København marts 2011


København marts 2011


København marts 2011


København marts 2011


Blå himmel og kolde vinde. Jeg skulle måske alligevel ikke have ladet vanterne blive hjemme.

Med sådan et vejr tager byen sig ud fra sin bedste side, og jeg nød hvert sekundt udendørs.

Lørdagshyggerier


solskin på altanen


solskin på altanen


Lørdag starter med sol og forårsagtig varme.

Om lidt pakker Emilie og jeg taskerne og drager mod byen.

Vi skal hygge og snuse og finde finurlige ting, inden vi tager videre til bedsteveninden og sygebesøg. Bedsteveninden er skåret i knæet og jeg har lovet at varte op, mens hun sidder helt stille uden særlige muligheder for andet.

Dagen er allerede startet på bedst mulig måde og jeg er ganske sikker på, den bliver ved.

fredag den 25. marts 2011

Tip Top


tæppetop


Endelig!

Endelig er alle sekskanterne syet sammen.

Det var bestemt ikke det nemmeste arbejde.

Mens symaskine og tæppetop kan få lov at vente på mine videre overvejelser om kanter, baggrund og alt det midt imellem, er det på tide at få endnu et stort projekt på benene. Projektet, jeg har lovet søsteren min, men ikke tør fortælle mere om.

Lige nu sker dog hverken den ene eller det andet. For jeg skal på arbejde og helst ud af døren lige om lidt!

Fredag bliver lang


glade blomster


Jeg faldt over en masse dejlige farver i går. Nu står de på altanen og giver lidt farve til en ellers temmelig grå dag. Som en start er de alle havnet i en aflagt pande, der fungerer fint som underskål, men jeg forestiller mig de nok flytter lidt rundt i løbet af de kommende dage.

Mens Ungersvenden har påbegyndt arbejdet med at muge ud i egne gemakker forbereder jeg mig på en fredag, der først bliver til weekend engang efter mørkets frembrud.

Vi skal spille. På computere. Syv-otte drenge, min søde kollega og så mig. Det er anden gang vi stiller op, med vores egne fire maskiner og drengenes medbragte. Denne gang satser vi på at blive hjemme i Caféen, men skulle det gå galt er computerrummet booket.

Den IT-ansvarlige lærer har lovet assistance med ekstra huller til netforbindelse, bestilling af trådløst netværk og jeg skal komme efter dig.

Det var sjovt sidste gang, og jeg kan ikke forestille mig andet, end at det bliver det igen.

Maden er planlagt og af den nemme slags. Ingen computeraften uden pizza og cola. Når pizzariaet så endda ligger lige ovre på den anden side af vejen, så kan det ikke blive nemmere.

Lige nu nyder jeg roen.

torsdag den 24. marts 2011

Betragtninger


Nogen gange kan det være helt rart at få tilsendt tanker om en påtænkt fyring. Til tider kan en fritstilling ligefrem føles som en lettelse.

Somme tider kan det være svært at greje næste skridt. Ofte kan der være grund til at søge hjælp.

Men det hører til sjældenhederne at en fyring trækkes tilbage og arbejdsgiver pludselig er i tvivl om det nu også var den rigtige løsning.

Så er det rart at vide, at Fagforeningen står bag en, og kan give klar besked.

For der er jo grænser for, hvor meget man har lyst til at være til grin.


Det handler hverken om mig eller mine allernærmeste. Men historien er helt sandfærdig.

onsdag den 23. marts 2011

Inden første april


babyhuer


babyhuer


Der er stadig et par dage inden Christunte har kaldt til samling og samler huer.

Jeg har stadig en lille smule bomuld på lager, og mens det optrævlede garn tørrer  og venter på genbrug, løber endnu et par af de små huer af pindene.

Brunt blandet med lyserød og lyseblå.

Tilbage er endnu en lille kugle af grønt.

Jeg strikker gerne en grøn hue eller to, men så er det vist også ved at være slut.

tirsdag den 22. marts 2011

Forunderlige himmel


Vi bor i en lille lejlighed med tynde vægge. Vi bor i et kedeligt kvarter, med alt for meget beton. Vi har ikke ret meget plads, og kan til tider nærmest følge naboernes samtaler. Ofte drømmer jeg om helt andre omgivelser, men vi kan næppe finde et sted, hvor huslejen er lavere end her.

Men himlen.

Vi bor øverst, og har fri udsigt hen over Vestvoldens træer. Og himlen. Den udsigt kan få mig til at glemme alt det kedelige ved lejligheden – som jeg faktisk godt kan lide, men sig det ikke til nogen.

Fra jeg kom hjem, til det blev for mørkt til billeder, udspandt disse syn sig lige for øjenene af mig. Gennem den store vinduesflade ud mod altanen. Åbner jeg døren og går udenfor, har jeg en bænk i den rigtige retning, der gerne giver støtte til nydningen.

Det endte helt lyserødt, men der kunne kameraet desværre ikke følge med.


Himlen set hjemmefra


Himlen set hjemmefra


Himlen set hjemmefra

Skarpe knive og blå striber


Hak sagde det, og vores fine nye meget skarpe kniv sad i blommen på Emilies finger.

Blodet løb og barnet fik mere end een gang sagt, at hun gad altså ikke at skulle på skadestuen. Et kort øjeblik overvejede jeg om det var så dybt, at det kunne blive nødvendigt.

Selvfølgelig havde jeg ikke fået købt plaster, men det virkede også som om det var bedre at klistre snittet sammen med den uundværelige “englehud”, som min mor kaldte det, og som jeg netop fra min mor har lært altid at have i huset. Det er i øvrigt også rigtig godt til forebygning af vabler på sommerfødder, der efter en lang vinter har smidt strømperne og hopper i nye sandaler.

I morges blev fingeren (og resten af hånden) vasket i sæbevand og et stort kirurgisk plaster klippet til, så der ikke kom snavs i. Hun havde åbenbart ikke helt tiltro til mig, så da sundhedsplejesken havde åbent, var hun forbi og er blevet forvisset om, at det ser fint ud.

Om hun så lærer det med ikke at fægte med skarpe knive, det er en hel anden sag.


blå striber


Men det var slet ikke det jeg ville. Jeg ville vise de her fine blå dimser. Spændinger vistnok.

Anders har stadig gang i lampeprojekterne, og selvom der stadig ikke er et færdigt produkt, har jeg set flere gode ideer. Han har bestilt komponenter langvejs fra og fået rigtig mange, men mangler stadig det sidste til at kunne samle og få lys.

De blå dimser her, er jeg ganske overbevist om kan bruges til meget andet and lamper, og da han har nogle andre til en anden størrelse spænding, og de her alligevel ikke kunne bruges, er jeg nu indehaver af omkring hundrede små stykker ståltråd med blå striber på midten.

Nu mangler jeg bare en god ide. Eller flere.

Men jeg har ikke travlt. De må gerne bare ligge og se fine ud.

Den søde ventetid


æbler i lage


Min søde kollega laver snaps. Han blander de mærkeligste ingredienser, venter og har oceaner af tid mens han muligvis fremsiger mærkelige remser, så det færdige resultat bliver helt rigtigt. Han er god til det og hans færdige heksebryg smager altid godt.

Ind imellem går det galt – siger han, men det får andre ikke lov at smage – og så venter han tålmodigt, lader det stå, prøver med andre blandinger og ender måske, måske ikke med noget godt.

Mange er de gange Anders har nydt godt af min søde kollegas blandinger og tidligere har det også smittet, så han selv måtte i gang. Men det blev aldrig rigtig til noget.

Nu forsøger han igen og ude i skabet står et aftræk af ingefær, æbler, vanilie og vistnok også nogle hemmelige ingredienser. Det skal efter sigende stå i tre måneder.

Nu er spørgsmålet så, hvor lang tids der går før Anders begynder prøvesmagningen – en aktivitet der i princippet kan stå på, til kanden er tom, og der ikke længere er noget at prøvesmage…

mandag den 21. marts 2011

Macrosjov #6


macrosjov #6


Mandag er macrosjov hos Catarina.

Mandag er et nyt billede, så tæt på som mit minikamara tillader.

I dag stod der visne blomster på mit bord, og skønt de var skønne, da de blomsterede på deres højeste, synes jeg også de har en egen skønhed her på falderebet.

En hurtig beslutning


Det glade genbrug


Det glade genbrug


Jeg målte, skrev ændringer ned, pillede syninger, monteringer og hægter op og af. 

Nu hænger det optrævlede til tørre efter et skyl, der forhåbentlig retter ud, og skulle jeg nogensinde have været i tvivl om ægtheden af at produktet er uld, gav den våde udgave mig klar besked.

Jeg kan faktisk godt lide duften af våd uld.

En dag med skønne kvinder


Det blev sent inden jeg nåede hjem i går. Langt senere end beregnet og med en smule dårlig samvittighed, for jeg havde jo lovet Emilie ikke at være for sent hjemme.
Jeg tror jeg vækkede hende, da jeg bøjede mig ned for at ønske godnat. Hun fik både et kys og et knus, inden hun fortabte sig til søvnens tåger igen.
Jeg er tilgivet, og på kalenderen er sat et kryds næste lørdag, der skal handle om bytur og gaveindkøb til en lillesøster, der fylder år.

altanen, marts 2011

Det var ellers med et noget bævende hjerte, jeg tog afsted i går. Afsted mod fremmede kvinder i det hyggeligste hjem jeg længe har set. Afsted mod varme og hjerterum og en eftermiddag der fløj af sted.
For mig er det grænseoverskridende at mødes med andre, jeg kun kender fra et virtuelt univers. Mennesker, jeg tror jeg ved noget om, men som hurtigt kan vise sig helt anderledes end forventet.
Jeg havde skruet ned for forventninger, ud over en tro på at det ville være godt. Og så sommerfuglene, der helt automatisk fulgte med. Og det var godt. Tusind Tak Miri, fordi du turde at lægge hus til en flok kvinder og en eftermiddag helt uden mulighed for på forhånd at vide hvordan skulle ende.
Jeg synes det er sejt!

altanen, marts 2011

Hjemturen blev forlænget. Forlænget af et besøg, jeg er glad for jeg gav mig tid til. Et besøg, der gav mig mindst lige så meget som den besøgte. Et besøg, der ved afslutningen føltes som det helt rigtige og en blomstring, jeg helt bogstaveligt kunne se, som tiden gik.
Nu nyder jeg formiddagen, inden ugen for alvor bliver skudt igang. En formiddag, der hurtigt nok skal få ben at gå på. En formiddag, hvor jeg endnu engang kan mærke, jeg glæder mig til at komme på arbejde.

søndag den 20. marts 2011

Om igen


Færdig og helt forkert


Det går forholdsvist stærkt på en pind seks. Så jeg strikkede og strikkede – hele vejen rundt på een gang.

Alting virkede fornuftigt, men somme tider kræver det en sammensyning at forstå hvor forkert det fædige resultat er.

Ærmerne er gode. Måske fordi jeg valgte at strikke dem om et par gange, da jeg ikke var tilfreds med opskriften. Kroppen derimod. Der fulgte jeg slavisk opskriften – bortset fra at strikke både ryg og forstykker på een gang, uden sidesømme til efterfølgende sammensyning.

Færdig og sammensyet kan jeg konstatere at kroppen er ikke mindre end tyve masker for bred. Tyve masker på en pind seks er ret meget. Overvejelser om hårdt og brutalt at sy gennem det hele er lige nu forkastet. For i sidste ende, tror jeg ikke jeg vil blive tilfreds.

Tilbage er så muligheden at pille det hele op, og strikke igen. Det positive er, at det går forholdsvist stærkt på en pind seks!

lørdag den 19. marts 2011

Et kompliment


marts 2011


Jeg bliver altid glad for komplimenter og jeg forsøger virkelig at sige pænt tak og udvise både interesse og glæde, når komplimenter bliver uddelt.

Jeg har lige fået et, men desværre er jeg voldsomt i vildrede med hvad jeg egentlig blev komplimenteret for.

Jeg har været hos Bedsteveninden. Vi har brugt hele aftenen på at hygge, strikke og se alle BBC’s godt seks timers Stolthed og Fordomme. Jeg skulle ikke se godt ud og havde derfor hverken makeup på eller på nogen måde gjort noget ud af håret.

Jeg havde strikketøjet med i en kurv, jeg havde over armen. I bussen på vej hjem sad jeg og strikkede – kun en lille smule, fordi turen er så kedelig, og jeg bliver køresyg, hvis jeg strikker for meget.

Jeg havde min blå hæklede nederdel på, der egentlig er en lysedug, men hæklet med dobbelt bomuldsgarn på en meget stor hæklenål og derfor blev tilpas stor til at kunne bruges til nederdel. Derudover havde jeg min omsyede brune jakke, med sjove detaljer som ekstra vide ærmer af noget broderet silkestof jeg købte til formålet, fine hægtelukninger og broderi på ryggen og mit store hvide strikkede sjal.

Nå ja, og så de nys lavede filtede vanter, Tøsebarnet ikke gider bruge, sorte strømpebukser og sokker, der stikker op af støvlerne. (Damn, med fare for at have omdefineret mig til en modeblog, stopper jeg øjeblikkeligt med mere tøj)

Da jeg stod af bussen stod også en mand af. Vi gik begge mod fodgængerovergangen, og mens vi ventede på grønt, lagde han ud med at fortælle, at han havde lagt mærke til mig i bussen, pegede nærmest op og ned af mig og ville bare sige, at det var squ i orden.

Tak sagde jeg, og blev lidt i tvivl om han mente påklædningen, eller det faktum at jeg strikkede i bussen. Han fortsatte, at han havde overvejet at sige det til mig allerede mens vi sad i bussen, men det synes han alligevel ikke. Jeg takkede igen, specielt da han fortsatte snakken om at det var fantastisk og så meget i orden.

Jeg gik ud fra han mente mit udseende. Men da han spurgte om jeg havde været på Christinia, blev jeg alligevel temmelig meget i tvivl om, hvad det egentlig var han mente. Da jeg kun kunne svare nej til spørgsmålet og i øvrigt fik indskudt at jeg faktisk ikke sådan lige kan huske, hvornår jeg sidst har været på Christinia, undskyldte han nærmest og fik pludselig meget travlt.

Jeg har på ingen måde noget imod Christinia. Men jeg er stadig i tvivl om sammenhængen og hvad han egentlig mente.

Hjemme spurgte jeg Anders, som blev en smule øh, bøh agtig, inden han mente manden måske mente jeg havde defineret mig selv godt og det var det, han synes så godt om.

Jeg vælger at tro på noget i den stil, selvom det stadig er mærkeligt at modtage et kompliment, jeg ikke er helt sikker på jeg forstår.

Pandekageweekend


pandekagebagning


Emilie har snakket om pandekager hele ugen, og jeg lovede at weekenden skulle indeholde en god stak.

Mens vasketøjet har roteret i kælderen er dej rørt sammen, og mens vasketøjet kom på snorene hvilede samme dej. Nu er der gang i pandekagebagningen og selvom jeg ikke er husstandens bedste ud i svingende pander, dufter her alligevel dejligt og om lidt kommer jeg nok også til at prøvesmage lidt.

Men kun lidt, for en hurtig aftale er kommet i hus og når pandekagerne er færdige,er jeg på vej ud af døren mod mere urbane forhold og en Bedsteveninde jeg ikke har set alt for længe.

Uhm, det skal blive dejligt- vist både pandekagenydning og venindehygge.

Et stk fodtøj


broderet sko


Sent i aftes, efter Emilie var faldet i søvn og jeg følte det nødvendigt at overvåge afgørelsen i X-faktor, for at kunne videregive her til morgen, satte jeg de sidste sting i skoen.

Jeg er ikke helt sikker på om stikkestingene burde have været der, om ikke jeg bedre kunne lide den før de kom på. Nu er de der, og der er stadig to sko til en anden gang. Og dermed endnu to gange til overvejelse af stikkesting.

Den har været hyggelig at lave. Fornøjelsen helt på min side. Og da min søde kollega viste sig at ligge inde med BBC’s fortolkning af Stolthed og Fordomme, var den helt rigtige underlægning til små sting hjemme.

Jeg fortsætter helt sikkert en anden gang, men lige nu er der andre projekter der trækkker, eller måske snarere ønsket om andet end nåle og tråd mellem fingerene, der lokker til nytænkning eller andre genre af håndarbejdet.


små krydser tæt på

fredag den 18. marts 2011

Endnu et hvidt lag


den sidste sne - forhåbentlig


Jeg fristes til at sige; er det allerede fredag?

Ugen er gået hurtigere end jeg nåede at komme med. Jeg har nået en masse, og alligevel kommer det bag på mig at vi er nået til enden og weekenden banker på. Ikke at den ikke skal være velkommen. Jo, jo helt sikkert – velkommen weekend.

I aftes faldt jeg i søvn i Emilies seng, med armene om hende i det der skulle have været en kort og kærlig putning. To timere senere vågnede jeg, og kunne søvndrukkent børste tænder og vælte videre ind i mine egne gemakker.

Der sad Anders foran computeren, og computere kan nogen gange tage så meget tid, at det slet ikke var gået op for ham, hvor længe jeg havde været fraværende. Sådan kan vi ind imellem være sammen og hver for sig selv på ganske få kvadratmeter.


den sidste sne - forhåbentlig


Længe inden vi nåede sovetider havde meteologerne lovet os regnvejr, og regne gjorde det da Emilie og jeg kørte hjemad engang i går aftes. Længe inden vi nåede slutdestinationen slog regnen over i hagl. Da provianteringen var overstået lå haglene, der stadig faldt i så tykt et lag, at det i kanterne var helt hvidt og alle andre steder knasede.

Just på vej af den videre færd, mødte vi en dame der gik noget usikkert og var bange for at også vi skulle blive påvirkede at det meget nedfald. Derfor udbrød hun i en tone, jeg ikke helt kunne lade være med at smile af, og meget højt:


     Pas på, her er glat – ISGLAT!


Hun havde jo sådan set ret, og vi både passede på og glædede os over omsorgen.

Nu venter en fredag, der helt har glemt det spirende forår, for haglen slog i løbet af aftenen og natten over til sne. Sne der nu ligger i en fint lag overalt.

Jeg håber mine spirende tulipaner overlever angrebet og vælger at nyde lyset i alt det hvide.

torsdag den 17. marts 2011

En dejlig overraskelse


sjov og hygge


Længe før sneen lagde sig i tunge dyner, fandt jeg nogle sjove kugler med hyggelige mønstre – ikke de smukkeste, for nogens vedkommende nærmest kiksede – men hyggelige, der nærmest blev kastet i nakken på mig.

Omkring samtidig blev dahliaknolde skiftet ud med tulipanløg i de udendørs krukker og mens knoldene endte i kælderen, pakket godt ind i aviser, endte kuglerne på den kedelige jord, som pynt inden tulipanerne skal pynte.

Da sneen faldt, gav de runde kugler oplæg til hyggelige organiske former på snedyngerne, så selv gemt væk, pyntede de runde kugler.


tulipanskud


Siden gik jeg og troede, at heroppe i højden uden tag over hovedet, ville der gå lang tid inden løgene ville finde frem fra underneden.

Stor var overraskelsen derfor, da jeg tilfældigt fik løftet på den ene af de runde, og der under alle kuglerne - der tydeligvis også har givet læ - er forår på vej.

Jo, jo, det er her lige om lidt – og vinduet står på klem og fugletriller strømmer ind.

onsdag den 16. marts 2011

Hvad man ikke hører


Drengene sad og spillede Playstation.

Den ene brokkede sig over controlleren og ville bytte. Der var både det ene og det anden i vejen. Mens han klagede sig over knapper der ikke ville virke, udbrød den anden:


Hey, du laver selvmål!


Den første havde ikke mange positive bemærkninger til den udtalelse, og der skulle en del overtalelse til, inden han godtog målet var scoret af ham – i banens forkerte ende.

Tyve minutter senere sidder de stadig og spiller.

Pludselig lyder et glad og overrasket udbrud fra den første:


Jeg her scoret flest mål – jeg lavede også et selvmål!



Jeg var bare glad for at kunne gemme mig bag en plante, mens jeg forsøgte ikke at klukke for højlydt.

tirsdag den 15. marts 2011

Masser af krydser


broderi

For mange år siden fik jeg en masse broderegarn. Garn af den fine slags fra DMC. Meget af det ligger i fine æsker fra en forgangen tid, mens en stor del af det er sat fint op i mapper og farveorden.

Jeg har broderet med det, hæklet og lavet alt muligt andet sjovt. Alligevel er det ikke lykkedes mig at gøre det store indhug.

For et stykke tid siden faldt jeg i Fakta over et broderikit med tre sko og blomster på række. Det var let at beslutte at sy skoene hver for sig, mens jeg stadig ikke har besluttet hvor de skal ende. Det er heller ikke vigtigt, for det var hyggen ved at sidde med det, der fik mig til at købe.

Skoene er syet på aidastof. Jeg er ikke specielt begejsteret for den baggrund, så springet til at fylde hele baggrunden ud var ikke stor.

I lageret fandt jeg en farve, jeg mente ville være fin og startede ud.

Nu var det vel nok temmelig naivt at tro den ene dukke i den valgte farve ville række og med garn fra en svunden tid, at kunne finde nøjagtigt den samme.

Hverken det ene eller det andet lykkedes, men det lykkedes at finde en farve der kun varierer en anelse i tonen, og med en viden om at mange af krydserne bliver et mix af begge, vælger jeg at tro på, det nok skal ende fint.

I mellemtiden hygger jeg videre med kryds på kryds.


broderi


broderi

mandag den 14. marts 2011

Tvivl


øhm...


Jeg kører eller går forbi skiltet hver dag. Ofte flere gange.

Som regel ser jeg det slet ikke, men ind imellem kan jeg ikke lade være mmed at stoppe op og grine lidt over ordlyden, der kan forstås på flere måder.

Jeg er ikke i tvivl om hensigten med ordene, men jeg kan alligevel ikke lade være med enten at føle en smule forargelse over manglende formulering/tegnsætning eller grine lidt i mit manglende skæg over hvem teksten egentlig er rettet mod.

For jeg kan ikke lade være med at få assiciationen, at det er børnene, der skal køre forsigtigt :)

Og så er det jeg ikke kan lade være at tænke videre, at et enkelt komma og et “legende” ville have givet et helt andet resultat.

 

På den anden side ville jeg ikke have haft noget at grine af.

Macrosjov #5


Jeg har aldrig før følt lyst til at lege med når der leges i Blogland.

Men Catarinas Marocsjov er jeg blevet bidt af. Så ramt at jeg tager mig selv i at planlægge næste uges billede, og i løbet af ugen få masser af gode ideer, inden det igen er mandag og der skal træffes et valg.

I denne uge vælger jeg at gå bort fra blomsterne og i stedet gå tæt på min nålepude.


macrosjov #5


En nålepude der rummer meget mere end nåle og krøluld. En lille sag syet af Bedstevenindens mor, brugt, slidt og med indmaden tittende frem de mærkeligste steder.

Med til minderne hører at de mange små sting siden er blevet for meget og gigtplagede fingre aldrig igen kan sy så småt.