torsdag den 6. januar 2011

Computerissues – igen, igen…


januar 2011


Mens nytåret gik i luften, valgte Anders’ computer den anden vej og endnu engang har vi uløste computerproblemer.

Eller det vil sige problemerne var i forvejen ikke endeligt løst, men havde dog fundet en fornuftig sammenhæng.

Min harddisk har i lang tid gæsteoptrådt i Anders’ computer. Indtil jeg fik den geniale ide, at flytte ind i Ungersvendens computer i stedet. Han  har nemlig to, og siden sidste års fødselsdag gav mulighed for en bærbar, har den stationære kun stået til pynt. Ungersvenden var med på ideen og siden har jeg haft adgang til en maskine, jeg i daglig tale kan kalde min. Og når jeg endda bruger min egen skærm, mus og tastatur, føles det også som min.

Men så gik Anders’. I første omgang troede han det var strømforsyningen, men det er tjekket og det er ikke der problemet ligger. Hvad det så er, er endnu uvidst, men fakta er at maskinen starter og slukker helt af sig selv, og det er ikke helt i orden.

Så nu er stikket trukket og delingen endnu engang en realitet.

Med Friends som gode venner, har jeg slet ikke tid til computeren, alligevel oplever jeg en følelse af at være hjemløs i forhold til computeren, når den er i brug af andre. Og det selvom jeg slet ikke har intentioner om at skulle bruge den… mærkeligt!

4 kommentarer:

  1. En computer skal altid virke, jeg kender godt det der med rastløsheden når den er itu eller optaget.... Skræmende! Tak for din kommentar på mine zauberball sokker, de er som altid strikket efter dine anvisninger :-)

    SvarSlet
  2. Jeg oplevede engang det samme på en stationær pc. Troede det var strømforsyningen inden i pcén som var problemet, men det viste sig, at det var selve tænd/sluk-knappen, som var defekt. Måske det kan være en ledetråd?

    SvarSlet
  3. Uuuh, I har godt nok nogle *mandagscomupere*. Jeg håber I får løst problemet og i mellemtiden er Venner bestemt værd at se.
    Klem

    SvarSlet
  4. Til min computers forsvar må jeg nok sige, at den efterhånden er gammel. Den anden - ved jeg ikke rigtigt, men jeg vil lade ideen om tænd/slukknappen gå videre :)

    SvarSlet