Den lange ørkeløse dag, der bød på arbejde i alt for mange timer - heldigvis med indlagte glimt af skønne øjeblikke endte, og søvnen tog over.
Tøsebarnet der skulle have været afsted til farmand allerede fredag, men valgte at deltage i både den mødepligtige skolefødselsdag og senere årets første fest, der viste sig som en succes, havde svært ved at komme op og få øjne lørdag morgen... Selv synes jeg heller ikke det var var det nemmeste.
Men op kom hun, og heldigvis var tasken pakket, så turen mod toget var til at overse. Da hun på stationen mødte et par piger hun kendte og som skulle samme vej, var det næsten helt hyggeligt at tage toget alene.
Efter vink og ønsker om en fortsat god weekend sprang jeg på toget i modsat retning, for at mødes med Anders på gaden fyldt med computerbutikker. Føniks lå inde med en ny harddisk og ny håber jeg at installering og kunstigt åndedræt ikke tager alt for lang tid... Jeg glæder mig til jeg kan flytte hjem igen.
På Solbjerg Plads, spillede DR Underholdningsorkestret Mozart fra nedgravede højtalere, mens vi spiste lune bagels og nød solen på betonstubbe i noget der ligner en flydende have.
Hjemme igen dukkede computergeniet op, lokket af aftensmad og kage, han vistnok selv havde besluttet at lade sig lokke af - og så er alle jo glade.
Kagen blev muffins, men min muffinbog er væk og en opskrift ikke sådan lige at finde. Jeg søgte uden at finde noget der lignede noget, der ville være godt, og endte hos Sif, der selvfølgelig lå inde med en opskrift der skulle prøves af.
Jeg havde frosne hindbær og blendede godt med et læs sukker, hældte halvdelen af dejen op, en god skefuld hindbærmos, efterfulgt af resten af dejen. Da først de nåede ud af ovnen gik der ikke mange øjeblikke, før de var dømt inde og helt sikkert tåler en gentagelse.
Billeder øhhh...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar