mandag den 6. september 2010

Frisk frugt og grønt






Er der noget mere lækkert, end at vågne, række hånden ud efter mobilen, for lige at kende klokken, have modtaget en sms, for derefter at kunne opfordre sin intetanende kæreste, der går rundt helt i egne tanker, om at åbne hoveddøren og kigge udenfor.

Sådan en opfordring meget tidligt på morgenen kan godt behøve at blive gentaget, før den noget forbløffede kæreste, der mest af alt så ud som om han mente jeg sikkert stadig sov og talte i søvne, endelig modtog opfordringen, kun for at komme ind igen endnu mere forbløffet og med en kasse fyldt med frugt og grønt.

Sms'en var fra Svogeren min, der håndterer alskens dejligheder på grønttorvet natten igennem og mod hjemturen, havde synes at vi nok manglede, og derfor lige havde stoppet op, taget trapperne og anbragt det skønne på dørtrinet.

Måske er det ved at være på tide at tage ham ordet og mod betaling få en lind strøm af den sunde kost bragt til døren.... Jeg tror det!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar