På altanen vokser og gror alle planterne, men uden ansats til knopper og sprudlende blomster. De eneste blomster vi hidtil har set, har været fra færdigkøbte bristefærdige hjembringelser.
Men nu sker der noget. Emilie fandt tre små tomme potter engang i foråret og købte tre forskellige poser med frø. Fra alle tre potter dukker vækster frem og den ene – vistnok tallerkensmækkere – vrimler det pludselig med knopper i forskellige størrelser og en enkelt har vist sit smukke indre og stråler omkap med Albert, der stadig stolt og glad frembringer den ene spidse knop efter den anden.
De skal være så velkomne.
Hvor er det dejligt. Der er altså også noget magisk ved at følge blomsten fra spire til smuk blomst :)
SvarSletHvor har du ret Mette, og i øjeblikket kan vi næsten se det hele gro fra time til time :)
SvarSlet