tirsdag den 15. juni 2010

Jeg tror, jeg er klar


juni 2010


Dmi lover godt vejr, både sol og timer uden for mange skyer. En enkelt lille byge skal der også være plads til, men ikke mere end plan B og indendørsopstillingen forhåbentlig er stemt ned på forhånd.

Selvfølgelig kan det lade sig gøre, men jeg har alligevel svært ved at synes hestevæddeløb og affyringer af bue og pil op og ned ad gangene er helt så godt som ude på fodboldbanen.

Jeg er træt, træt som i helt kvæstet, og så er vi ikke engang gået i gang endnu. Allerede i aftes gik jeg i brædderne, glædede mig over Emilies køkkendag og faldt omkuld. Sov. 
Vågnede tidsnok til Emilies gode mad og gik ellers omkuld igen.

Lige nu føler jeg mig ikke meget mere frisk, men jeg ved det kommer. Når først jeg for alvor kommer igang, stiller op og slæber rundt, og når de sekshundrede gæster, der allerede er tilmeldt dukker op, skal jeg nok være frisk. Når hele arrangementet er overstået og der skal ryddes op, skal jeg også nok være aktivt igang, men når klokken engang i aften slår færdig og den sidste øl bliver delt, så ved jeg allerede nu, jeg ikke vil være mange sure sild værd… Hvordan i morgen så bliver, tør jeg slet ikke tænke på…

Nå, jeg skal lige finde de der sko, der godt kan gå for indianermokkasiner, tømme kamararet for billeder og være helt sikker på alt er pakket.. og så er jeg vist på vej ud af døren.

Gid I alle må få en dejlig tirsdag :)

2 kommentarer: