onsdag den 23. juni 2010

Dimission


fællessang på scenen


Jeg ved ikke hvornår det begyndte, men at gøre så meget ud af en niende klasses afslutning er efter min mening lige i overkanten.

På den anden side så ungerne ud til at elske det. I det stiveste puds mødte de op med glade smil. Flere af dem havde lænset tøjkontoen på nye jakkesæt, balkjoler og højhælede sko.

Lærerne havde skrevet et fantastisk eventyr, hvor hver og en af eleverne var repræsenteret med hver deres forskellighed. Pakket ind, så kun eleverne kunne skelne nuancerne.

Inspektøren holdt en lang tale. Sagde rigtig mange gode ting, og rigtig meget, der med fordel kunne have været klippet ud af den store saks.

Afgangsbeviser blev uddelt, der blev klappet og endelig udfordrede inspektøren til sang. Hun fik samtlige elever til at gå på scenen og synge den afskedssang, de selv havde skrevet tekst til og som egentlig hørte til årets revy.

Og de gjorde det.

Så var der mad og oprydning. Jeg troede det var ganske naturligt at blive og få sat borde og stole væk, der ikke skulle bruges til den efterfølgende fest. I min optik kan det ikke være anderledes.

Jeg gloede noget, da flere af de forældre der på forhånd havde meldt sig som vagter til aftenens fest takkede for hjælpen…


dimissions dag med skjorte og pæne bukser under den store trøje


Siden var der fest – efter Ungersvendens mening ikke den bedste fest nogensinde, og han nåede da også hjem inden festen sluttede. Nogen blev tilbage og hyggede, mens andre smuttede – det er vel egentlig som det skal være.

Nu sidder han tilbage med et eksamensbevis og karakterer der dækker bredt og har selvindsigt nok til at sige – okey, der hvor jeg ikke læste op gik det knap så godt. Og lige nu er han klar til at give den en skalle i tiende næste år, indhente der hvor der mangler og blive endnu bedre, der hvor alting bare kører.

Men først er der sommerferie.

6 kommentarer:

  1. Pernille...du beskriver 9.klasse afslutningen meget præcist, hvornår blev det dog sådan et udstyrsstykke?
    Held og lykke og tillykke til ungersvenden :-)

    SvarSlet
  2. Jeg ved det ikke Anne, men det er selvfølgelig også mange år siden jeg gik ud af niende, fik et knus og et eksamensbevis og drog videre ud i verden :)

    Og Tak :)

    SvarSlet
  3. Ja, der er sket ting og sager, siden vi andre forlod folkeskolen - ikke alt sammen til det bedre :-). Forstår det heller ikke helt.
    Held og lykke med ham :-)

    KH Gittemay

    SvarSlet
  4. Ja, det er godt nok langt væk fra min afslutning fra 9. klasse.

    SvarSlet
  5. Min yngste gik ud af niende for to år siden og det var slet ikke sådan et udstyrsstykke, så måske kommer det lidt an på, hvor man er i landet??? Men tendensen til udstyrsstykker er vist i den grad kommet for at blive - konfirmationer, studenterafslutning, bryllupper, hvor alt skal være perfekt - desværre - for der er jo en vis charme i alt det skæve ;-)

    PS: Din kjole med de hæklede blomster er underskøn - en rigtig midsommerkjole med helt perfekt snit, den sidder hamrende godt :-)

    SvarSlet
  6. Næ, jeg forstår det som sagt heller ikke, og vil meget hellere have det skæve end alt det perfekte :)

    Tusind tak Strikkeheksen, jeg tænker også jeg skal lave nogle flere i samme snit :)

    SvarSlet