torsdag den 13. maj 2010

Sjov i Tivoli


m idt i alt det kolde og våde, mellem glade smilende børn, fandt vi en overdækket bænk med en varmekanon inden for rækkevidde.

mens vi sad der, snakkede om lidt af hvert – noget alvorligt, noget sjovt og noget midt imellem – kom en flok drenge fra en af kommunens andre institutioner forbi.

De havde købt is, fjollede og havde det sjovt. Lige ud for os, satte den ene farten ned, mens en anden satte farten op og inden vi så os om havde den forreste is i hele baghovedet.

Mens vi grinede, fandt en af kammeraterne en serviet den stakkels dreng kunne tørres af med. Pludselig standsede en af drengene op, kiggede på os, pegede på min søde kollega og sagde:


Hey, det er dig fra ungdomsklubfesterne…


Det kunne min søde kollega jo ikke benægte, hvorpå drengen pegede på mig:


Hey, du var der også, det er dig der står i baren… Er I kærester??


Mens vi benægtede slægtsskabet og grinede af drengene, der så helt forvirrede ud, stoppede en de andre drenge op og vidste med et, at vi selvfølgelig også var i Tivoli med en flok unger…

Efterfølgende var der lidt forvirring om hvilken skole vi repræsenterede, for feststedet og vores tilhørssted er ikke det samme…

Senere mødte vi flere unger fra andre skoler og havde flere sjove sammenstød. Vi kom omkring årets nyhed – RasmusKlumpLand, hvor det gode skib Mary er gået på grund på en hval, der i øvrigt også fungerer som en lille cafe, der kun serverer pandekager – i mange afskygninger, og en udemærket kop varm maskinchokolade, der varmede på den videre færd.

Der er altså sjovt i Tivoli :)


Det gode skib Mary

4 kommentarer:

  1. Jeg får helt lyst til at køre ungerne en tur i Tivoli, men detsværre er der jo ret langt når man stadigt væk bor på Fejø. Da vi boede på Frederiksberg havde vi årskort (noget aktie noget) og kom der hele tiden. Min ældste lærte jeg f.eks. at gå rundt om Tivoli søen på de stille formiddage. Det tænker jeg stadigt på hver gang jeg ser søen.

    SvarSlet
  2. Marina, min søde kollega og jeg tager altid turen rundt om søen et par gange, når vi er der. Der er så smukt.
    Jeg har også ind imellem haft årskort, og ofte brugt det til gennemgang. Tivoli er en oase midt i den dampende by :)

    SvarSlet
  3. Jeg er ikke den store tivolifan - der er flere år, hvor jeg slet ikke kommer derind. Til gengæld er jeg stor fan af Rasmus Klump, så jeg glæder mig til at se det nye Rasmus Klump land! :D

    SvarSlet
  4. Jens, det er vist lige blevet færdigt, så det skønneste var duften af helt frisk træ.
    Men faktisk synes jeg det lignede en rigtig god legeplads - set med mine knap så barnlige øjne :)

    Jeg kommer efterhånden kun i Tivoli på den årlige tur med alle ungerne. Det trækker ikke helt så meget, som jeg erindrer fra tidligere. Til gengæld er det helt vildt hyggeligt, når man er så mange sammen :D

    SvarSlet