engang jeg var barn, føltes det taburiseret at få lus – i dag er der ingen tvivl om at ingen vælger bevidst at hoppe rundt med lus, og tættekamme bruges rask væk i ethvert hjem med børn. Ingen får det dårligt ved at vedgå at lige nu er der lus i hjemmet, og ingen føler skam.
Anderledes føltes det da Emilie fik udslæt rundt om på kroppen, som umiddelbart ikke havde noget grundlag. Efter at have prøvet med creme – jeg troede fejlagtigt hun var tør og trængte til fugtighed – endte vi hos lægen, der pludselig sad med et forstørrelsesglas og kiggede mellem fingrene.
Æv! og Ad! tænkte jeg - og ganske rigtigt, lægen mente det var fnat.
Fnat! Det husker jeg også fra min barndom. Jeg husker ikke at nogen havde det, jeg har aldrig selv stiftet bekendtskab, men hvor var det ulækkert!
Det er stadig ulækkert – som Emilie udbrød, da hun havde fået forklaret sammenhængen: “Ad! Det skulle du aldrig have fortalt mig!”. Ideen om bittesmå kryb der gnaver gange i huden og lægger æg, formerer sig yderligere og i øvrigt lever af hornlaget i huden er mildt sagt ULÆKKERT!
Kuren er enkel og møgdyr. En tube NIX® creme, fyldt med gift og formaldehyd, pr person. Alt vaskes, alt skiftes, alle går i bad og når huden ikke længere er varm efter badet smøres hele kroppen, fra kæbelinien og ned, ind. HELE kroppen – alle sprækker og mellemrum, navlen, mellem tæer og fingre, under neglene, de mere intime områder og bare overalt!
Næste morgen skal alle i bad igen, for at vaske cremen af – og igen nye håndklæder. Efter en uge gentages behandlingen…
Tal lige om logistik!
Dagen efter vaskede jeg – ALT - og som dagen skred frem blev jeg mere og mere paranoid. Hvad nu hvis der var mider i det tøj, jeg rørte ved. Hvad nu hvis jeg fik det (igen). Odds for vi alle var smittede var i første omgang ret stor.
Jeg læste på nettet og søgte alle de oplysninger jeg kunne finde, og både apoteket og netdoktor stillede gavmildt oplysninger til rådighed, men ingen har ellers skrevet om det – Det tager jeg som et signal om tabu. Derfor skriver jeg nu – og indrømmet, det skal lige på afstand, før jeg har lyst til at tale højt om det. Jo, jo – her er vi også taburiseret.
Tilbage til vasketøjet, alle tæpper, puder, betræk, sengetøj, almindeligt tøj og alt det andet tøj røg i maskinen. Jeg glemt overtøjet – det huskede jeg så ugen efter og håbede der ikke havde gemt sig en enkelt lille mide på en ribkant.
Det lader til krybet kan overleve op til 2 døgn i puder og tæpper og hvor de ellers kan holde varmen til en ny vært kommer forbi. De ting, der ikke kan vaskes, skal så behandles anderledes, f.eks sendes udenfor eller i fryseren… Jeps mine igangværende strikkeprojekter endte i fryseren i flere dage, mens jeg strikkede endnu et par sokker…
Jeg aner til dato stadig ikke hvor hun fangede det henne. I princippet er det også ligemeget, og med tre ugers inkubationstid, kan det været kommet så mange steder fra, at det nærmest er ligemeget at forsøge at finde kilden. Det der ikke var ligemeget, var at forsøge at modvirke smitte i størst muligt omfang, så frem med telefonen og ringe til alle, der muligvis kunne have været smittet. Det betød også skolen, hvor lærerne i første omgang bad mig om at skrive på forældreintra. Det ville jeg ikke, det synes jeg ikke var mit ansvar og endte hos skolelederen, der tog det meget alvorligt og sidenhen behandlede oplysningerne på bedste måde.
Også ungernes far havde jeg fat i. Vinterferien var nemlig tilbragt sammen med ham, og kløen startede mens hun var der. Sandsynligheden for at smitten var overført var rimelig stor og jeg forventede (mente egentlig også jeg udtrykte den forventning) at han derfor blev behandlet inden jeg næste dag sendte ungerne på weekend…. Det viste sig senere at det havde han ikke gjort, og at han kløede. Om det var fnat eller ganske uskyldigt vidste jeg på daværende tidspunkt ikke, men paranoierne slog endnu engang ud i lys luge, og jeg havde allermest lyst til at meddele ham, at ingen unger skulle sendes hjem uden at have været behandlet endnu engang.
Jeg gjorde det ikke … men tro mig, hele ugen mellem de to behandlinger synes jeg det kløede over hele kroppen. Samtidig er det ikke særlig fordrende for troen på at behandlingen virker, at Tøsebanet oplevede kløe flere uger efter behandlingen.
At jeg havde læst mig til, at det er ganske naturligt og de døde mider stadig kan give kløe indtil de naturligt bliver afstødt i forbindelse med hudens naturlige udskiftning, er en ringe trøst.
Nu er det snart fire uger siden den første behandling. Kløen der holdt ved på specielt hænder og over brystet på Tøsebarnet, er forsvundet. De mange sår hun havde på hænderne er næsten væk, og jeg tør endelig ånde lette op ved tanken om det er væk.
Tilbage står vi så med en måned der krævede ekstra næsten 1500,- kr på creme, der hverken strammer op, dufter dejligt eller på anden måde gør smuk, og tanken om tabu er med til at sætte prisen i vejret, er svær at undgå. For hvorfor skal en behandling af et overfald, der åbentbart sker en hel del oftere end der lige bliver talt højt om koste så meget? (Fnat dukker op med mellemrum, i nærmest epidemisk omfang – senest i 2009, læste jeg mig til) Og hvor mange familier står tilbage med en smitte, der ikke er råd til at betale?
Her er der overstået, men hvornår slår det til et andet sted, og hvornår forsvinder tabuet?
Puha, sikke en omgang, I har været igennem. Det er bare rigtig godt, at du fortæller, så vi tør tale med om det.
SvarSletVi har heldigvis ikke døjet med fnat, men med 5 langhårede i familien har vi så haft luseepidemier flere gange om året.
Jeg har et spørgsmål: hvordan smitter det? Kan man på nogen måde gardere sig?
Jeg krydser fingre for, at det var sidste gang, at I havde den omgang hos jer.
Klem fra
mette
Mette b, jeg er faktisk ikke helt sikker. Jeg tror ikke vi andre fik det, selvom det kløede over det hele, da vi var midt i det.. men måske gjorde vi alligevel.
SvarSletDet smitter ved kontakt. Nogen steder står der temmelig tæt kontakt, andre steder lyder det som om, man knap skal røre hinanden. Et sted læste jeg at har en smittet rørt ved noget og afsat en mide, kan den næste der rører samme sted blive smittet derfra.
Jeg er ikke 100% sikker på, hvad der er rigtigt og forkert, hvad der er overdrivelse og underdrivelse, men jeg fik pludselig travlt med spand og klud, samme aften vi første gang behandlede og styrtede rundt (fulgt af paranoier) og tørrede alle de steder vi alle rør - hele tiden... karme, håndtag, telefoner, tastaturer, borde, storlrygge.. - you name it.
Jeg tror man skal ret tæt på, ellers ville det være meget mere spredt, end det er - tror jeg.
Her krydser vi også fingre. Det er ikke noget jeg nogensinde ville ønske for nogen, heller ikke min værste fjende :)
Pyha, det er da en rædsom omgang at skulle igennem. Det har floreret på min datters efterskole, men ramte ikke hende. Jeg blev lidt bleg da jeg læste om det og tabu det er det, højtabu. Urimelig dyr behandling taget i betragtning at det er så smitsomt. Mine store piger får stadig lus som teenagere og jeg er helt desperat og hys over det selvom det er en meget mindre ting end fnat.
SvarSletHåber det var eneste gang for jer og tak for at oplyse og dele.
Gitte, lus kender vi og har helt sikkert ikke set for sidste gang, men fnat - det håber jeg aldrig nogensinde igen at stifte bekendtskab med.
SvarSletJeg synes det er så sejt at du skriver om det, ---jeg er sikker på at en masse mennesker slet ikke tør gå offentligt med at de har været udsat !!!Det er jo vanvittigt. Og prisen er da helt hen i vejret, og opfordrer jo ikke til at tage det seriøst, så kan man jo frygte folk finder på løsninger, der slet ikke holder....
SvarSletDa mine unger boede hjemme prøvede vi af og til lus, og det var da hårdt nok, både prismæssigt, og så at de dårligt turde fortælle om det i omgangskredsen......skørt!
Tove, jeg håber at lukke lidt op, for selvom det er slemt, er det ikke noget, hverken vi eller Tøsebarnet har opsøgt med vilje og jeg har heller ikke mødt nogen, der trådte tre skridt tilbage og nægtede at tale med mig. Hvorfor det så skal være så taburiseret, det har jeg svært ved at forstå.
SvarSletOg prisen - det er helt hen i vejret, om det er de rent faktiske omkostninger eller simpelthen fordi ingen gør modstand, det ved jeg ikke.. men jeg har mine ideer om den sag :)
Lus derimod, dem har tit haft besøg af - så tit at mine børn ingen kvaler har ved at fortælle vidst og bredt at nu har vi besøg igen. Måske er det også derfor det er så længe siden sidst - fordi der kommer bund i smittekilden, når alle er åbne om det.
I forhold til priser er det også længe siden vi droppede kemikalierne og i stedet kæmmer og kæmmer og kæmmer til de alle er væk - hvilket også efterhånden er det apoteket anbefaler :)
Og velkommen i klubben :-) Jeg fik det som sygeplejeelev og følte mig så billig, heldigvis havde min mor prøvet det lige efter krigen hvor hun havde været i togkupe med tyske flygtninge ;-)så hun støttede mig. Vi skrubbede og skurede ikke på kollegiet, som I gjorde, og ingen andre blev smittet, men jeg måtte til afdelingssygeplejersken, for jeg kunne jo have smittet patienter.
SvarSletLene, det er jo lige netop den følelse, der bør gøres op med. For ingen går vel ud og opsøger det med den gode vilje.
SvarSletJeg skal ikke kunne sige om jeg overdrev. der stod i instruktionerne at alt tøj og sengetøj osv skulle vaskes eller fryses. Der stod ikke noget om at skrubbe og skure - jeg kunne bare ikke lade være :)