Kagebagning

øsebarnet pegede og ville bage kage i går. Pegede mod en færdigpakning på hylden i supermarkedet da vi købte ind efter garderobeudvidelsen.

Suk tænkte jeg og fik sagt noget om at gøre det fra bunden og ordentligt og videre i den dur. Suk, også fordi hun er god til at bage, er god til at måle op og hælde sammen.

Men nu duede kun papversionen, og hun fik lov, for somme tider skal der være plads til at hoppe over hvor gærdet er lavest.

Hun blandede og rørte og brugte smør i stedet for margarine, bagte og lavede topping, der kom på i sidste øjeblik. I sidste øjeblik, for før bagningen gik igang var det allerede sent, og sengetider kom på tværs af kagespisning – og det selv om hun fik lov til at smage lige inden dynerne for alvor kaldte.

Næ nej, sagde hun, gik i seng og ventede på morgendagen. Vi andre derimod måtte gerne smage. Så det gjorde vi – smagte og var ikke synderligt begejstrede.

I morges hoppede hun selv på vognen og spurgte senere om min vurdering.. Jeg duer ikke til at lyve så jeg sagde efter bedste overbevisning at jeg fandt kagen en smule kedelig.

Tøsebarnet blev stille, kiggede lidt og svarede så: “Det synes jeg også..”

Engang imellem er de lave gærder ikke besværet værd og når hun i løbet af weekenden sikkert kommer og vil bage igen, er hun helt sikkert også klar til målebægre og mel fra posen med mel uden andre blandinger.

Nogen ting skal læres af egne erfaringer.