onsdag den 20. januar 2010

Varme om halsen


Percy - Emilie lagde ryg til

I enhver bog om astrologi kan man om tvillingerne læse, at de altid har mange projekter igang. På det område er jeg en ægte tvilling, at de gængse udlægninger af tvillingerne så ikke altid på andre områder stemmer overens, det er ligemeget i denne her sammenhæng.

Med mange projekter, der arbejdes mere eller mindre på samtidig, er der også en mulighed for at færdiggøre en hel masse inden for meget kort tid.

Det fine lille sjal af mohair og silke, startede jeg på for længe siden. Pind på pind er det stille og roligt vokset frem, og da Emilies tunika blev færdig, et projekt der ikke havde langt til enden, og var lige til at kaste sig over.

Percy, hedder det. Opskriften fandt jeg på Ravelry. En hel igennem hyggelig oplevelse og et mønster, der var let at forstå… da først jeg havde gennemskuet starten.

Fine feminine mønstre, der bliver lidt væk i det bløde, varme, langhårede garn, men som anes og gør det ekstra luksuriøst. Stort er det ikke, men lige tilpas, til at varme en kold nakke, eller en lidt for dyb udskæring en kold vinterdag.

Jeg elsker det allerede, men skal nok holde godt fast, for Emilie nød blødheden og Anders udtrykte at godtnok er det ultra feminint, men ligger det lidt for tæt på, på vej mod altanen, kunne det godt tænkes at få lov at varme.

sjalsspids

5 kommentarer:

  1. Hvor er det smukt! Jeg kan godt forstå der er rift om det :)

    SvarSlet
  2. Hvor er det fint. Og lækkert fluffy! Jeg håber du beholder det - ellers må du strikke et mere ;-)

    SvarSlet
  3. Det er mit, og det skal det blive ved med at være, selvom det godt kan lånes ud, hvis andre får akut brug for det :)

    SvarSlet
  4. Det er lige præcis sådan noget, der gør, at jeg ærgrer mig over, at jeg ikke kan strikke og hækle 'rigtigt' - og at jeg formentlig ikke har tålmodighed til at færdiggøre så stort et projekt (alt over halstørklæde-strik er et stort projekt!). Hold op, det er lækkert!

    SvarSlet
  5. Og det er så blødt, så blødt Maria :)

    SvarSlet