tirsdag den 5. januar 2010

Morgenmørke


lys i mørket

Fordelene ved at gå tidligt i seng, var helt klare til morgen. Mens opvaskemaskinen kører, ungerne er ude af døren og der dufter af friskbagte boller, sidder jeg med starten på et ærme mens fyrfadslys og resterne af adventskransen lyser op.

Her er koldt, og jeg har fundet både tykke sokker og pulsvarmere frem. Der bliver ikke meget varmere, skulle jeg skrue op for varmen. Lige så varm og lige så meget stillestående luft vi oplever om sommeren, når solen bager på de skrå vægge, lige så koldt er her om vinteren.

Det er en gammel ejendom og ikke særlig velisoleret, men jeg kan lide den som den er og finder tæpper og ekstra varmt tøj frem i vintermånederne. Samtidig skal der ikke mange mennesker til at varme op i de små rum vi opholder os i. En hyggelig aften med flere om bordet kan her hurtigt føles varmt. Men her i de tidlige morgentimer, når jeg sidder helt alene føles kulden dobbelt.

Jeg skal strikke lidt mere, før der skal ryddes en lille smule op og turen mod kontrol mentalt skal forberedes. Udenfor ligger et endnu ubetrådt lag hvidt og måske jeg skal beregne ekstra tid til turen.

11 kommentarer:

  1. Jeg sidder her med kolde tæer trods to par sokker, vinterstøvler og varmeblæser. Kontoret er simpelthen bare gennemkoldt!
    Kunne godt have brugt et par ekstra timer derhjemme i morges med varm te og strikketøj...
    Hav en dejlig dag og nyd turen i det hvide lidt for mig. Her midt i byen er der allerede masser af grågrumset sjap og det er ikke videre kønt ;-)

    SvarSlet
  2. Krydser fingre for alt går vel :-)

    SvarSlet
  3. Lotten, jeg nyder alt hvad jeg kan, også selvom her ikke er alt for hvidt længere heller :)

    Tak, Losarinas mor :)

    SvarSlet
  4. Jeg krydser også fingre for dig og håber alt går vel.
    Det lyder rigtigt hyggeligt med sådan en morgen. Måske man skulle prøve - engang. Lige i øjeblikket har jeg mere end almindeligt svært ved at komme ud af fjerene ;o)
    KH Frau Putz

    SvarSlet
  5. Tak, Frau Putz.
    Det er vist også mere undtagelsen end normen at jeg kommer så frisk og tidligt op. Det var dejligt så længe det varede, men det var vist en stakket frist - nu er jeg parat til at hoppe i seng igen :)

    SvarSlet
  6. Ja jeg har fået varmen nu, men også her er der koldt om morgenen og først ud på eftermiddagen bliver der varmere igen.

    Rigtig god dag og knus
    Henriette :)

    SvarSlet
  7. Så er det jo godt du kan fabrikere noget med uld i. Held og lykke i dag.

    SvarSlet
  8. Jeg har tænkt på dig de sidste dage, om hvordan det mon gik. Jeg ønsker det bedste for dig i dag :)
    I øvrigt er det jo ganske i tidens tråd at tage varmt tøj på, når det er koldt inde... også selvom det er af nødvendighed.

    Klem fra Mette

    SvarSlet
  9. Krydser fingrene. Det er godt, vi ikke har fået så meget sne som i Jylland, når nu man skal ud i trafikken.
    Mange hilsener fra Laura

    SvarSlet
  10. Der intet som stille morgner - når alle er gået om man sidder der og lytter på radio med striktøjet.... Jeg har en kurv i stuen den er fyldt med tæpper - dem pakker vi os altid ind i og det er altså rent hygge.....

    SvarSlet
  11. Tak skal I have allesammen :)

    Jeg er også glad for mine tykke sokker og sweaters og tæpper, når kulden sådan finder vej.

    SvarSlet