Tøsene drypper lys. En beskæftigelse jeg selv fandt megen glæde i som barn.
De hygger og dæmpet snak lyder gennem døren. Jeg holder mig fra stuen, passer mine ris, der snart skal koge og filosoferer lidt over brugen af de fine dryppede stearinflager.
Jeg kan ikke huske hvor de endte, dengang jeg var barn. Jeg forestiller mig de vil være flotte hængende i vinduet, hvor solens stråler kan skinne gennem de tynde steder. Men det duer ikke, solens stråler vil nemlig også blødgøre stearinen, så den tynde sytråd de hænger i skærer sig igennem.
Måske er det i virkeligheden mere processen end resultatet der tæller, når man sidder der med tændte lys og nærmest meditativt ser den ene dråbe efter den anden falde blødt mod vand.
Det kan jeg huske ! Lærte også mine egne unger det :-)
SvarSletPs kan heller ikke huske, om jeg brugte dem til noget...
tror bare det er fryden ved ild !
Dem har jeg også lavet mange af...men kan heller ikke huske, hvad de blev brugt til...derudover smeltede min søster og jeg også hønseringe i en teske, holdt over et stearinlys , satte en sikkerhedsnål i og fik de flotteste brocher (det har nok ikke været helt sundt, for jeg husker også stanken af smeltet plastik)
SvarSletLosarinas mor, ja fryden ved ild, det drager helt sikkert :)
SvarSletAnne, brocher af smeltede hønseringe i en teske, det lyder både helt fabelagtigt og helt sikkert forbudt :)
Det er godt jeg ikke er den eneste der ikke ved, hvad resultatet skal bruges til, så vil jeg helt uden skrubler "komme til" at smide de fine flager ud, når nyhedens interesse er aftaget og nyt er dukket op :)
Det kan jeg også huske, jeg lavede da jeg var barn. Og nej, det er nok mest fryden ved at lave dem, der tæller :)
SvarSletDet tænker jeg også Mette b :)
SvarSletTror også det er processen. Har også lavet dem - uden at kunne erindre noget som helst om den videre brug.
SvarSletKH Gittemay
Gittemay, det er sjovt vi alle har den samme manglende erindring om resultatet, mens alle husker processen :)
SvarSlet