Tirsdag morgen. Frost og klar himmel.
Emilie tog afsted i god tid, for der var planlagt og der skulle laves sjov med nissevennen, inden han nåede at dukke op.
20 minutter senere stod hun med tårer ned ad kinderne, cyklen ville ikke låse op, låsen var frosset. Og det allerværste, nu kunne hun ikke nå alle planerne inden nissevennen dukker op!
Anders var nået forbi mens hun stod og forgæves forsøgte at låse op. Han havde forsøgt og til sidst sagt hun måtte løbe … men hvor skulle hun løbe hen? I sin efterhånden noget hysteriske omtågethed vidste hun ikke hvad han mente… Skulle hun løbe hele vejen i skole? Eller skulle hun bare løbe til bussen??
Og det allerværste var stadig at alle planerne gik i vasken.
Jeg kogte vand, fandt olie og grafit. Sammen gik ned til den genstridige lås, og besluttede at nu er tiden, for cykler i kældreren – hele tiden.
Forsigtigt for ikke at få vand i låsemekaninsmen, hældte jeg udenom for at tø lidt op, sendte skyer af grafit i låsen, om låsen og på nøglen. Endelig lykkedes det og udsatte steder fik et sprøjt af olien, inden Tøsebarnet satte afsted mod bussen, for hvis nu hun nåede bussen, var der måske alligevel en mulighed for at planerne kunne klares.
For vente til imorgen… det duer ikke!
Kan vi ikke bare blive enige om at det var da en gyselig start hun fik på dagen...
SvarSletJeg håber at hun alligevel nåede det hun havde regnet med, og at I får en god dag alle sammen:)
Knus
Henriette
Lille, søde pige!Så samvittighedsfuld og engageret.
SvarSletÅrhforhulandaosse. Sikken en øv-start på en dag med masser af ideer og glæde-spredning. Jeg håber, at alle planerne var til at udføre, og at dagen er (og bliver) god.
SvarSletForhåbentligt nåede Emilie det planlagte - men husker ihvertfald helt sikkert, at hun blev taget alvorligt af sine forstående voksne. jeg tænker at dét også er vigtigt - på sigt :-)
SvarSletHun er ikke sådan at slå ud, allerede inden hun tog afsted slog hendes sædvanlige glade jeg igennem og hun nåede det hele, bare i omvendt rækkefølge. Cyklede til skole og nåede frem lidt efter klokken havde bimlet. I en pause fik hun lavet små sedler og den efterfølgende pause blev brugt til at sætte i scene. Det lykkedes og hun var glad :)
SvarSletEndda så glad, at hun kan grine af både morgenens hysteri og tårer :D