Endnu en afgang

Endnu engang hoppede tre forventningsfulde unger på toget mod Århus og Farmand. Tre fordi også lillesøster skal med.

De grinede, vinkede og pakkede underholdning, slik og sodavand ud, før de satte sig og glemte alt om mødrene, der stod og vinkede på perronen. De huskede lige at kigge op da toget satte i gang.

Den opførsel sætter heldigvis alle bekymrede tanker i bakgear – de er af sted og glæder sig – ingen brug for omsorgsfulde mødre. Tilbage er bare at håbe dem en fantastisk weekend.

Dog - en vis nysgerrighed omkring hvornår de vender tilbage igen. Det er gået op for Emilie at der er langt til Jylland, der er ikke sådan muligheder for lige at komme forbi – ikke at hun nogensinde bare lige er taget forbi, men muligheden har været til stede.  Det er den ikke længere.

Dermed opstod længsel og savn og følelsen af ikke at se det fædrene ophav nok. Snakken her gik på, om de måske kunne tage senere hjem? Det kræver selvfølgelig en snak med den jyske forældredel – så jeg sagde det til ham også – og håber på de får snakket mulighederne igennem.