Solen var gået ned, og de smukke røde, orange og pink nuancer forsvundet fra aftenhimlen. Tilbage var dyb mørkeblå, da Emilie mente, at nu var hun klar til at gå tur.
Vi fandt overtøjet frem og gik ned til branddammen og tilbage igen, mens lidt af hvert blev vendt, drejet og kigget efter i sømmene. Emilie genoplevede oplevelser fra hendes korte tid som Byggerbarn.
Det jeg troede ville være det helt rigtige for et barn, der altid legede ude, viste sig ikke at holde stik. Hun havde nogle hyggelige måneder på Byggeren engang i løbet af tredie klasse, før hun vendte tilbage til Klubben og de noget mindre udendørsarealer.
Nu her er aftenmørket, kom endnu engang historien om dengang hun kom lidt for tæt på kanten og endte i søen. Heldigvis blev hun trukket op, og min erindring rækker ikke videre end til alt det våde tøj, der hang på badeværelset, da jeg kom hjem.
Ingen tvivl om at pigebarnet her, synes mor er god at have i nærheden, men er der ingen mor, klarer hun det hele selv. Hun er nemlig til tider supersej!
Med på turen, var også kameraet. Med blitzen sat til, forsøgte jeg mig med samme motiv, som tidligere på dagen. Knap så hyggeligt og uden det store kunstneriske isælt. Til gengæld vidner det om, hvor mørkt der er lige henne om hjørnet, når gaden og den faste belysning forsvinder.
Om lidt er det tid til endnu en gang dej til morgenboller. Jeg tænker at boller en lørdag morgen, gerne må være lidt sødere og lidt mindre grove – så måske jeg bare skal lade kernerne og det grove mel være denne gang :)
Godnat og sov godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar