søndag den 30. august 2009

Aftentur i mørket


Humle

Sent i aftes, længe efter mørke var faldet på, var det på tide at få noget frisk luft.

Vi gik tur, i den milde aftenluft og snakkede om alt og intet. Omme bag Byggeren vokser humle. De er smukke, de små blomster, men mørket gav ikke mulighed for billeder og i stedet måtte de ligge til solen igen stod op. Det kan ses, men de er stadig smukke.

Sådan en tur ud i natten, når selv bilernes færden er på et minimum og nye lyde dukker frem er hyggeligt og forfriskende.

I dag er der huslige pligter at passe, vasketøjet bugner og køkkenet trænger til en overhaling. Det bliver nok alligevel holdt på et minimum, for næste uge byder på travlhed og mange aftaler, og endnu en dag uden det store er klart at foretrække.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar