At tage til Asserbo uden adgang til bil kræver planlægning. Til det er Rejesplanen min bedste ven. Når der så oveni meldes om hjemkomne bøger på biblioteket, kræver det ekstra planlægning, for netop de bøger, ville vi gerne have med.
Altså måtte vi lidt tidligere afsted og endte med at vente på en bus i selskab med en fugl, der højlydt gjorde opmærksom på sig selv i en toneart, vi ikke tidligere havde hørt. Den virkede ikke helt tilfreds med sine omgivelser og ville sikkert have haft glæde af at komme med.
Efter at have sagt den skrattende fugl farvel, skiftet et par gange mellem tog og bus, kunne vi endelig gå ned ad en stille skovvej på vej mod det lånte sommerhus.
Her nåede vi lige at sige farvel, til en udlåner, der havde haft travlt med rengøringen, men ikke mere travlt, end en snak, inden turen gik videre og vi blev overladt til os selv.
Jeg startede med en tur rundt på grunden, med kameraet i hånden og sugede stemningen af ro, fred og natur til mig. Der er nogle urkrafter over stedet, der ligger på kanten af Tisvilde Hegn, Asserbo Plantage, tæt ved vandet og med naturgrunde, hvor der overalt er taget hensyn til naturen i valget af byggematerialer og planlægning af grunde. Måske i virkeligheden nærmere manglen af planlægning, for på langt de fleste grunde i området får naturen lov at råde og nok er der ryddet, så solen kan komme til, men der er masser af plads hvor mennesket endnu ikke råder.
Overalt står der mange gamle træer, rigtig mange med nåle og min erfaring for sammenhængen mellem nåletræer og myg, blev gjort til skamme. Nok har resten af familien reddet sig et myggestik eller to, men jeg har ikke fundet et eneste, og det selvom jeg ikke plejer at blive forbigået. Masser af myrer mødte vi, men ikke mange andre insekter, eller i hvert fald ikke nogen, der generede os.
Vi fandt pladser i solen, syslede med hvert vores og så frem til tre dage, uden børn, bare os to alene, før ungerne de sidste dage slog os følge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar