tirsdag den 7. juli 2009

En dag med planer


dahliaknop

Godmorgen. Solen skinner, himlen er blå, med et par enkelte uldtotter, og en enkelt Dahlia ser ud til at ville beære os med besøg.

Dagen byder på en hurtig aftale med min mor, før turen går videre mod Bedsteveninden og muligvis et biografbesøg, når aftenen falder på. Det er ikke til at vide. På den anden side er det aldrig rigtigt til at vide, hvad vi føler mest for og finder på.

Undervejs fra den ene aftale til den anden, skal jeg lige finde og sende et brev, måske en pakke, til ungerne - allermest Emilie, for jeg kunne ikke overskue andet end tage til og fra arbejde i sidste uge, da hun var med mormor på koloni og alle andre end Tøsebarnet havde deres forældre med. Jeg havde lovet, men måtte love om og lovede i stedet at sende noget i denne uge, mens hun er hos Far og Farmor og Farfar.

Jeg har pakket hørgarn og pinde, for i nattens løb er en ide dukket op. Ikke en helt ny ide, snarere en genfortolkning, af mit vinderprojekt, der ikke helt artede sig, som jeg ønskede. Måske en anden tilgang og helt sikkert også en helt anden ide om det færdige resultat, kan give en bedre arbejdsgang.

I må alle have en dejlig dag.

4 kommentarer:

  1. Rigtig god dag også til dig, Pernille, det lyder dejligt med hygge med veninde og en tur i biffen :O)

    SvarSlet
  2. Madame, det var en dejlig dag, også selvom vi besluttede at gemme biografen til en dag, mit knæ kan holde ud at sidde bøjet så længe ad gangen :)

    SvarSlet
  3. Hej Pernille. Du kan tro jeg har haft en super dag også med strik og garn. Jeg glæder mig da til at se hvad dit projekt så ender med.

    Sov godt og kærlig hilsen
    Henriette :-))

    SvarSlet
  4. Det lyder dejligt Henriette :)

    Jeg glæder mig også til at se mit projekt. Foreløbigt er det ideer og linier der forfølges, men måske ændrer det retning undervejs... jeg ved aldrig :)

    SvarSlet