tirsdag den 30. juni 2009

Hej ho, Hej ho…


Husløg

Vejret er dejligt, fuglene kvidrer og om en time er jeg på vej på arbejde – jubii!

mandag den 29. juni 2009

Smock med ærmer


Ikke sidste gang
En idé skulle afprøves, og virker fint.
En smocktop med ærmer. Ca 15 cm syet til langs toppen af smocksyningen, både for og bag. Mod halskanten 5 rækker smock, kanten rundet og lagt op.
Største vanskelighed bestod i at afgøre hvor mod halsen “ærmet” skulle starte  - og efterfølgende forklare Kæresten nødvendigheden af en nål til afmærkning på ryggen, i forventning om en smule symetri :)

Dommen


Lidt bange for om jeg nu også ville nå op til flere skift i mit nye noget langsomme tempo, endte jeg med at stå midt på Enghavevej på samme klokkeslet, som Rejseplanen havde planlagt busafgang hjemmefra.

Helt uforberedt var jeg ikke, så ventetiden blev fordrevet i samarbejde med det irgrønne ærme. Lige før sidste aflukning blev der tid til mig og misundelse over strikkefærdigheder delt.

Ærmer

Knæet blev kigget ud, trykket på og vurderet. Jo det er helt normalt med spændinger, der vil sikkert komme flere. Bare op og ud og igang lød opskriften, gå og cykle i adstadigt tempo – ikke noget med at forcere Valby Bakke sådan lige med det samme.

Men – fik hun også indskudt – jeg skal huske på, at der ikke kun er rodet med minisken, der var også lige noget med en slimhinde og så irritationsvæv på bagsiden af knæskallen, hvilket betyder forventninger om mén mindst tre måneder frem.

Så jeg gik.. først hjem til Bedsteveninden, der havde the på kanden og gerne snakkede mens ærmet blev færdigt og det næste påbegyndt alt mens stuen fik mere og mere rang af stue efter nyindkøb, der krævede omrokeringer.

Hjemturen gik om biblioteket, centret og stofbutikken. Klokken blev mere end klippekortet kunne holde, og endnu en gang genoptræning sat i værk.

Hjemme er endnu en lilje sprunget ud og varmen har fundet vej, jeg finder propellen og en bog, puder der kan understøtte trætte led, og glæder mig til morgendagen og gensyn med kolleger, jeg ikke har set alt for længe.

Flere liljer

søndag den 28. juni 2009

Luftfart


Aftensmaden blev indtaget på altanen under en aftensol, der havde pakket middagsvarmen væk, og nu bare var behagelig.

Vi fik Daniel-mad, hvilket betyder ovnbagte kartofler og et par kyllingelår, fordi vi andre synes kartofler alene måske er lidt egensidigt.

Når Emilie står for planlægningen af maden handler det mest om pasta, laks, lasagne eller andet med hakket oksekød. Med en uge uden Emilie, må det være Ungersvendens yndlingsmad der står for skud. Ikke at han har så mange yndlingsretter, han er frygtelig kræsen.

Men kartofler!!!

Allerhelst hasselbagte, så det skal vi også have en dag. Anders kan stadig huske første gang netop det blev serveret og knejten, der ellers altid sad og stak til maden spiste 7 store kartofler til middag og 3-4 stykker mere inden han nåede i seng…..

Jo! Han skal proppes med kartofler – hele ugen. Okey så!  Også pizza en af dagene, så han kan mærke hende tøsebarnet, der helst vil have fisk, ikke er hjemme :)

Luftfart

Vi blev siddende på altanen, fandt de lige nu aktuelle bøger frem sammen med the og kaffe. Undervejs i læsningen fik jeg hævet blikket og der langt ude i horisonten hang en enlig ballon af den slags, der handler om eventyr.

Vi troede først den havde retning mod os, men den forsvandt længere og længere ud i horisonten, så et bedre billede blev det ikke til.

Med solens sidste stråler, kom også kulden snigende og jeg er trukket indenfor med både thekanden og bogen.

I morgen er min ufrivillige status som hjemmegående forhåbentlig forbi for denne gang. En uges arbejde inden ferien for alvor går i gang er nærmest tiltrængt, og jeg håber sandelig ikke, lægen anbefaler noget andet.

Blomstring


Anders’  lilje der, gennem hele foråret og den del af sommeren vi har haft, er blevet nurset til store guldmedalje har endelig foldet sig ud og vist hvad den kan. Den første blomst, i en række af mange higer mod lyset og bliver nydt af ejermanden, der glæder sig over frodigheden.

Udsprunget lilje

Vasketøjet, der i sidste weekend blev syltet, er efterhånden ved at nå bristepunktet, så jeg sorterede og Anders slæbte. Nu roterer fire maskiner i kælderen og jeg må hellere sidde stille den næste time, inden turen igen trin for trin, går ned ad trappen til ophængning.

Jeg kunne selvfølgelig overlade det til andre, men mens jeg hellere end gerne overlader alt muligt andet til andre,  er vasketøjet mit, og ingen skal røre det – selvom jeg ved de kan. Vi har vel alle vores særheder og en del af mine handler om vasketøj!

Turen til Vanløse i går, gav indtryk af et knæ, der begynder at kunne igen. Det kan dog ikke mere, end turen har sat spor. En dag uden alt for mange højtragende bevægelser er vist at ønske.

I morgen går turen igen med bus mod byen og et kontrolbesøg på knæ-klinikken. Hvorefter jeg forhåbentlig  kan tage på arbejde. Jeg er ved at nå et stadie, hvor det at komme ud og se andre mennesker og vægge end mine egne er påtrængende.

Jeg har en fornemmelse af at have set fjernsyn nok for de næste mange år i løbet af de sidste 14 dage. Til gengæld er kålhovedet færdigt og lige nu spændt op, inden jeg finder et stykke stof til baggrund og en ny pude kan pynte min sofa.

lørdag den 27. juni 2009

Et rent snit


giantscut

Hjemturen gik forbi giganterne, der nu står med blade  og endnu engang får tanker om kæmper og et enkelt sværdhug til at poppe op i hovedet på mig.

Jeg bliver lige forundret hver gang, jeg ser træerne :)

Frokost


Frokost

Inden bussen med tøsebarnet tog afsked, nåede vi at blive sultne. Så inden vi fandt bussen hjem igen, gik vejen forbi et pizzaria og ved Damhussøens bredder, fandt vi en skyggefuld bænk.

Det ville have været skønt at gå hjem, men med knæet i baghovedet besluttede vi det bedst at finde en bus.

Den videre færd bragte os forbi de kunstige fugleøer i den østlige side af søen. I det lave vand mellem øerne stod der masser af fugle og kiggede på os, da vi gik forbi. 

fugleliv

Vi nåede nærmest kun lige frem til stoppestedet, da bussen mødte op og turen kunne gå hjemover til en Ungersvend, der glæder sig til en første uge af ferien uden lillesøster og voksne, der heldigvis forsvinder mod arbejde i dagtimerne.

Det er ham vel undt, til gengæld holder jeg fast på at ugen hos farmand skal han afsted, så vi herhjemme får en uge til kæresterier uden børn.

Han gider godt, og han ved det, selvom det er nemmere at blive hjemme i betryggende afstand til computeren.

Sommerferiestart


Tøsebarnet er afleveret og taget afsted med mormor og Annelise på en uges koloni.
Allerede på turen til Sommerland Sjælland for 14 dage siden med samme mormor, fandt hun sammen med et andet tøsebarn, der også skal på lejr. Næppe var vi nået frem, for de to faldt i armene på hinanden og ikke levnede meget tid til os andre.
Pladser blev fundet i bussen og lige inden den skød ud fra kantstenen mod Falster og en uge med både hygge og oplevelser, blev der alligevel tid til et hurtigt knus og et farvel.
Ikke at der blev lagt den store entusiasme bag, det var klart vigtigere at komme afsted. Som forælder står jeg tilbage og tænker, det er ikke så ringe endda, når ungerne når dertil, hvor det at komme hjemmefra er fantastisk og super og spændende.
Lige inden afgang blev der, efter et kig i stofbunkerrne, i går og i formiddags tid til at sy to toppe, så barnet kunne føle sig en smule nyekviperet. Smocksyning med elastik og en enkelt flæse, tøsebarnet var fuldt ud tilfreds og jeg undres igen over hvor hurtigt den slags tager at lave.
smock

fredag den 26. juni 2009

Tørlagt

kaalhovede

De sidste dage er mest af alt gået i samvær med hvidkålshovedet.

Jeg skal lige, og nej hvor er det spændende at se den næste farve, og så gik den dag…

Anders har af et par gange været sendt afsted efter mere garn, desværre var jeg og butikken løbet tør for den farve, der er mest af. Den kunne først leveres i dag, så turen til centret trak voldsomt.

Emilie tog med og sammen fik vi hentet garn og gik en tur på biblioteket.

 

.. - Jeg tror lige kålhovedet og jeg tager en tørn mere :)

Med et ben


Så blev tøsebarnet behørrigt afleveret, og der blev sagt farvel til både børn og voksne.

Den sidste dag inden sommerferien, men også sidste dag inden ny skolestart. Vi glæder os, tøsebarnet glæder sig og hos fylder det mere, end at skulle sige farvel.

Først da jeg stod der, og snakkede med et par af en andre forældre, gik det op for mig, at de også skal sige farvel. Farvel til ikke mindre end to børn, der ikke kommer tilbage efter sommerferien. To børn, der begge har været i klassen siden skolestart og som kommer til at mangle for de tilbageblevne.

Heldigvis bor vi nær hinanden, så selvfølgelig vil vi ses. Spørgsmålet er så bare om det alligevel bliver det samme.. Jeg har faktisk også truet med at tage med på den årlige weekendtur for børn og forældre.

Frem og tilbage på cykel. En lidt mærkelig øvelse, når det ene knæ ikke vil bøje. En øvelse jeg kun tør, fordi skolen ligger tæt på, uden store veje, men klart bedre end at gå.

Formiddagen er min og mon ikke det næste stykke tid, kunne bruges med benet oppe i selskab med hvidkålshovedet, inden jeg om et par timer skal overveje om servicebussen og jeg skal have endnu en tur.

I ønskes alle en dejlig fredag.

lavendelblomst

torsdag den 25. juni 2009

Standby


Min verden er gået lidt i stå, jeg foretager mig ikke ret meget, så der sker tilsvarrende lidt. Min knæ er spændt det meste af tiden, jeg går ud fra det er normalt – sådan rent logisk, skal der vel komme en reaktion på alle de remedier, der har været indenom.

Det afholder mig dog ikke fra, at synes det er afsindig irriterende, som i … Nu må der godt snart ske noget, f.eks at jeg kan bøje i knæet.

Undskyld hvis jeg lyder ynkelig, det er ikke meningen. Det fylder og jeg bliver lidt mærkelig af at gå rundt herhjemme.

Jeg har været ude tre gange nu. Tredie gang i dag. Emilie skal på lejr med mormor fra på lørdag, og de sidste ting skulle indkøbes. Jeg har samlet sammen og da de ringede fra garnbutikken i går og fortalte mit gavekort lå og ventede, kunne jeg ikke vente længere.

Vi har en servicebus i Rødovre, der snegler sig gennem kommunen på kryds og tværs. Den kører forbi lige herneden for. Jeg tjekkede planen og blev nærmest kørt fra døren til centret.

Da Emilie havde fri fra skole kom hun cyklende og sammen fandt vi nye badebukser, balsam, solcreme og is til sidste skoledag i morgen, der også er et farvel til klassen, da hun efter ferien starter på Ordblindeskolen. Der blev også nye sko og strømper til Ungersvenden og gavekortet havde jeg hentet i forvejen.

Det haster ikke, jeg har måske en enkelt plan, men lige nu har jeg garn nok. Det ærgrer mig lidt, de ikke i garnbutikken kunne give mig en liste over hvilke garner jeg har mulighed for at bruge gavekortet til, så jeg tror jeg skal lave lidt research inden jeg bestemmer mig.

gavekort

At have fået det, er ganske rart. Fint er det med billeder af de vindende modeller på forsiden over en bund af min bluse :)

Servicebussen var kørt, da vi endelig var færdige, så det blev den ordinære bus hjem, der ikke kører helt så tæt på.

Hjemme igen går tiden med mit projekt, der vokser og hvidkålshovedet, der også vokser og er perfekt med “Det lille hus på Prærien” som baggrund og gensyn. Jeg har lånt første sæsson på biblioteket og ser et par afsnit eller flere hver formiddag – ren nostalgi!

onsdag den 24. juni 2009

Evaluering


opvask

Jeg lovede at vende tilbage om vores køkkenplaner efter 14 dage. Der er gået lidt over 14 dage og køkkenet har aldrig set så pænt ud, som det gør nu. – Eller det er ikke helt sandt, men næsten…

Standarten er ikke altid helt som jeg kunne ønske, nogen har mere lyst til at deltage i projektet end andre, men alle er med. Der er stadig ting, der skal læres, rutiner der skal indøves og nogen der skal hjælpes.

Alt i alt er jeg glad for projektet. At alting ikke er helt i orden (efter min mening) er helt okey, for når bare de store linier er i orden, får jeg ikke en voldsom lyst til bare at vende om og gå ud igen, når jeg nærmer mig køkkenet.

Småtingene, dem klarer jeg gerne og havde egentlig også regnet med, at der ville falde opgaver af til mig undervejs… Derfor er jeg kun sat på en dag, mens resten af familen har to.

Samtidig giver det mening at det er mig, der liger runder i løbet af formiddagen og sørger for at næste kan overtage uden alt for mange hængepartier. Det giver mening taget i betragtning at jeg er hjemme de fleste formiddage og først møder på arbejde, lige inden skolebørnene får fri.

Tanken var ikke ny, spørgsmålet er bare hvorfor jeg var så lang tid om at gøre det… Jo jeg er lidt naiv…

tirsdag den 23. juni 2009

Styr på det!


900 og nogen billeder senere… :)

Arkivsystemer


stik

At holde orden er ikke min stærke side, eller måske er det rigtige at jeg faktisk meget god til det der med mappesystemer, og ved også hvor jeg skal finde og arkivere både dette og hint.

Problemet er i højere grad at gøre det. Ofte ender alting i store bunker, der så engang imellem bliver ryddet og sat i system.

Det samme gælder computeren – jeg har en mappe hvor alle billeder ukritisk bliver hældt ind fra kameraet. Meningen er så med jævne mellemrum at arkivere og navngive, det der er værd at gemme i rette mapper og arkiver.

Når jævne mellemrum er efter to måneder – så er der ret mange billeder i sådan en mappe… Hmm, jeg fortsætter bare…

Ærmestart


ireland

Kroppen blev færdig for et par aftener siden og sad perfekt .. og varmt. Den bliver god varm til vinter eller en kold sommeraften, men lige nu er den ikke noget for en mand, der er god til selv at holde varmen.

Ærmerne måtte laves om. Jeg havde målt på den gamle model – som efter sigende skulle være helt perfekt! Men, men… ribkanten i ærmerne havde efter års brug givet sig, og nye i den gamles mål, var absolut ikke helt perfekte.

12 masker mindre og målet var nået. Nu skal der så bare tages ud og ud og ud, lige til jeg ikke længere holder til strømpepinde og finder rundpinden frem igen.

Alt for slippe for, for mange sammensyninger :)

Hengemt


projekt

Med udsigt til en hel uge mere hjemme, har jeg fundet et gammelt projekt frem. Et projekt af den art, der enten bliver til noget eller ikke, men bestemt har potenciale til at udvikle sig i en spændende retning.

Hvordan gør han det?


sko

Ungersvenden blev sendt efter nye sko i går  - de gamle… tja…

Jeg ved ikke hvordan han gør det, men dygtig dét er han :)

Og helt sikkert er det, at det bliver ikke sidste gang, der bliver behov for udskiftning i løbet af sommeren!

mandag den 22. juni 2009

Underholdningen er hjemme


hjembragt

Som en anden prinsesse på ærten sidder jeg dagen lang med benet oppe, mens ungerne bliver sendt efter ærinder og Anders tog turen på biblioteket efter den længe vendtede bog, mere uldgarn til kålhovedet og endda kom hjem med en posefuld af den ekstra gode chokolade.

Dagen er sprunget afsted med besøg af Bedsteveninden, med snak til følge og selvom knæet hæver op i løbet af dagen, hvor gåen omkring ikke helt kan undgåes, går det også fremad. Men ikke mere end en snak med chefen resulterede i en aftale om, at vente og se tiden an til mandag efter kontrolbesøg.

Tøsebarnet har lavet mad og solen skinner fra en næsten skyfri himmel – hvad mere kan man ønske!

Følelser


Ved vores nys overståede fødselsdagskomsammen, kom snakken ind på ægtheden af følelser. Ikke de følelser vi har for hinanden, men følelser hos andre dele af planeten end mennesket.

Talen faldt først og fremmest på fisk og kroge, påstanden lød på at fisk ingen følelser har og ikke kan sanse en påvirkning udefra. Derpå fulgte snakken op på andre levende dele af jordens befolkning og planteriget blev trukket frem.

Diskussionen blev opgivet og andre emner fundet frem. Alligevel blev noget hængende og fulgt op på de følgende dage.

Jeg er ikke ude på at menneskeliggøre dyr og planter som en anden Disneyversion, og nej hverken dyr eller planter føler på samme måde som os – rent faktisk ved jeg det ikke, men går ud fra at alle levende væsner er i stand til at lade sig påvirke af omgivelserne.

Skærer vi en gren af et træ, reagerer træet og danner gennem tid en art sårskal om såret, solsikker følger solens vandring over himlen og marguritterne på altanen åbner og lukker som dagen skrider frem.

feelings

Ligeledes kan fisk føle, der er lavet undersøgelser af smertepåvirkning af netop fisk, der viste at fisk kan føle.

Om fisken rent faktisk føler smerte med en krog i gabet, kan jeg ikke svare på, men helt uden sansepåvirkninger tror jeg ikke på, noget er.

søndag den 21. juni 2009

Sushi


sushi

Klistrede ris marineret i den rette blanding eddike og tilpas småt udskåret fyld rullet i tang. Jeg troede snildt jeg kunne stå stille og roligt, om ikke andet, så bare på det ene ben, men midtvejs måtte jeg give op og overdrage opgaven til Anders.

Det blev det ikke ringere af. Jeg har ham mistænkt for at være pre-trænet til det der rulleri, for han kan rulle smøger i hånden, mens jeg aldrig har røget og derfor aldrig har haft brug for netop den kunst.

Det smagte helt rigtigt og selvom det ikke er tung mad, føler jeg mig alligevel temmelig fyldt. Det hjælper selvfølgelig også når maden bliver serveret smukt anrettet på en bakke, med alle fornødenheder inden for rækkevidde.

Jeg tror lige, jeg kan klare lidt flere knæbøjninger og lidt mere strik, mon ikke der kommer en film, der kan kigges på imens, før turen går mod dynerne.

Som tiden går


lilje

I dag har Anders og jeg været kærester i 6 år.

Jeg undres til stadighed over, hvad der skete dengang og hvordan mit liv kun er blevet rigere siden.

Det er ikke en dag vi markerer. Vi registerer datoen og undres lidt over, som tiden går.

Vi plejer at være alene på årsdagen. Datoen er af en eller anden grund altid faldet på en dag, hvor ungerne har været hos deres far. Men ikke i år – eller faktisk er denne weekend øremærket Farmand, men han var inviteret til fest uden børn, så i år er de hjemme.

Jeg har lovet Emilie at vi skal lave sushi til aften. Jeg har prøvet en gang før, dengang endte det med alt for meget ris og alt for lidt fyld. Jeg tror jeg har luret nogle trick af og regner bestemt med, det bliver bedre i dag.

lørdag den 20. juni 2009

Jeg gjorde det!


Turen gik til Fakta. En tur der normalt tager 20 minutter, måske lidt mere hvis der er kø.

Der var ingen kø, så det var ikke undskyldningen for de næsten to timer det tog, fra jeg gik ud ad døren, til jeg kom hjem igen.

Hvorom alting er, fuglen fløj – meget langsomt, med cyklen som støtte og pakæsel – og det var skønt.

æblekinder

Ved Fakta stod det lille skønne træ med både røde og grønne kinder og indbød til pause, lige der ved cykelstativet.

Hjemad drejede jeg lidt tidligere end normalt, for tøsebarnet ringede og manglede råd. Tre tøser og et telt der ikke ville samarbejde. Det gav mening, for lige dér gik det op for mig at telte af den type med stænger og en overligger må siges at være fra forgangne tider – også selvom det var måden, da jeg var barn.

Mine børn – derimod – må tilhøre iglooteltgenerationen, der ikke forstår stænger, der ikke bøjer. Huller i teltdugen og lange spidser, de hellere ville sætte ned i jorden, det er ikke for nutidens børn!

telt

Vi fik det samlet og mens overteltet stod fint, gik det op for mig at inderteltet netop er fra et iglootelt. Man må sno sig, og op kom det, surret fast om overlæggeren.

Tæpper er hentet og tøserne har lovet ikke at komme hjem i nat. Gad vide hvornår hun dukker op efter en lygte?

Jeg vil ud!


glyphs    - Får du pip, af at være spærret inde hele tiden?


Spurgte Anders inden han gik – over til en kammerat – for det duer jo ikke, hvis vi begge får pip!

Nu overvejer jeg så om jeg skal turen ned til den lokale, bare for at komme lidt ud. Jeg kan vel opfinde et eller andet absolut nødvendigt at købe – aftensmad f.eks.

Det værste er vel egentlig trappen, men den kan tages et trin ad gangen og selvom turen skulle tage det meste af eftermiddagen, så har jeg ikke travlt….

… Hmm - tænker lige..

Trappegang


Det gør ikke længere ondt i knæet – kun når jeg bøjer for meget, eller nogen rammer det fra en forkert vinkel.

Jeg har et eller andet sted fuld forståelse for, at det kan være svært at komme udenom et ben der stritter til den ene eller den anden side. Det stritter dog mindre for, hver dag kan det bøjes lidt mere, og her til morgen, synes jeg trappen udenfor burde have besøg Det blev til et par gange op og ned mellem 2. og 3. sal - et trin ad gangen. Det virkede som en god ide, og når trappen nu er der lige uden for døren, skal det klart bruges.

Jeg havde egentlig forestillet mig, at det kunne blive mig, der hentede posten i dag. også selvom det skulle tage mig en halv time at komme ned og sidenhen op igen, men Emilie har hentet, så det bliver en anden dag.

hvidkål

Hvidkålshovedet vokser, og er hyggeligt at sidde med. Tæt på er det stadig bare en forvirret samling prikker i alle afskygninger af grøn, men lang fra ligner det et hvidkål – det er da altid noget!

Jeg ved med mig selv, at når først det er slut, er det også slut med at brodere det næste lange stykke tid.. lige indtil jeg igen får en vanvittig ide om at det er da bare det bedste jeg ved…!

fredag den 19. juni 2009

En lang pause


forbinding

Dagen har stået i strikkens tegn. Den irgrønne er delt til ærmegab og en fornemmelse af at alting går meget hurtigere.

Et par samtaler med kolleger, både fysisk og via sendte beskeder fik følelsen af at pjække  (for jeg er jo ikke rigtig syg, jeg kan bare ikke gå! ) til at formildes lidt.

Nu er strikketøjet pakket væk og hvidkålen fundet frem… bare for variationens skyld.

Der er stadig en smule hævelse at spore og måske har jeg alligevel stavret lidt for meget rundt i lejligheden i dag.. men jeg kan ikke holde ud at sidde stille HELE tiden!

Om lidt er jeg klar til at pakke mig i sengen, det trætter sådan at lave ingenting.

Skyformationer


skyformationer

Vejret har været temmelig omskifteligt i dag, og mens jeg det meste af dagen har siddet foran fjernsynet med strikketøjet og set gamle serier, nye serier og serier jeg ikke anede jeg burde se i skøn forening, har det skiftesvis regnet, buldret, stormet og skinnet udenfor.

På et tidspunkt måtte jeg op og ud, for det syn der mødte mig fra sofaen, kunne jeg ikke holde mig fra.

de to billeder er taget samtidig, men i hver sin retning fra en vestvendt altan. det øverste var himlen mod sydvest, mens himlen mod nordvest så ganske anderledes ud.

Nok bor vi i en lille lejlighed, men det skue vi hver dag har fra vinduespartiet og altanen lige udenfor er aldrig kedeligt, altid nyt og ofte spændende.

Ferie


kogle Vi har ikke haft planer, en sommer hjemme var i udsigt og ingen af os klagede af de grund.

Sidste år tvang vi ungerne på cykeltur Bornholm rundt. En uge, der både var hård men også superrhyggelig - det at komme hjemmefra giver en anden måde at være sammen på.

Sent i aftes fik vi mulighed for at låne sommerhuset i Asserbo. Et sommerhus vi for et par år siden lånte i efterårsferien, og som ungerne begge med mellemrum har talt om siden.

I morges, lige inden de skulle ud ad døren, fik de beskeden og begge lyste op og så glade ud.

Vi glæder os :)

torsdag den 18. juni 2009

Dag 1

sartrosa

Bedsteveninden kom forbi, stoppede endda på vejen efter chokolade.

Mens vi fik vendt, alt det der skal vendes, var det gæsten der overtog rutefarten mellem snak og thebrygning. Der blev befamlet på det nye garn og endnu et par cm føjet til den irgrønne. 44 cm er langt, når jeg absolut ikke vil sy sidesømme og i stedet strikker hele vejen rundt – der er endu et stykke, før der kan deles til ærmegab.

Emilie-tøsebarnet rundede hjemmet, fyldte rummet med lyde og ord, før hun dragede videre til kolonimøde i mormors kirke. Hun er inviteret med på den årlige sommerlejr for de enlige børneforældre uden de store midler, sognet hvert år tager på lejr med.

Min Fru Moder og Fru Moders Kæreste er ivrige frivillige i kirken og tøsebarnet glæder sig. På den årlige bustur ud i sommerlandet for et par weekender siden, var hun også med og fandt sammen med en pige, der også skal på sommerlejr.

Jeg skulle have været med i aften, men med et knæ, der ikke går på trapper, duer det ikke og tøsebarnet mente hellere hun ville køre selv, end alternativet der lød på brormand eller Anders. Hun tog afsted også selvom mormor ringede og måtte blive hjemme – med et maveonde. Men Annelise er der, så der var ingen ko på isen.

Anders er sendt efter broderegarn og plaster. Med alt det vand der endte i låret er der sevet og sevet og sevet… plastre og gaze er gennemblødte og det ekstra jeg fik med hjem er ligeså vådt. Der må nyt til, men det almindelige i metermål er knap så sterilt som det lægen anbefalede… så mod apoteket det går.

Imens er Daniel sendt ned og tømme postkassen og bringe the og kopper.

Jo jo… Det går fremad, i meget langsomt tempo :)

De små ting


blyant

Typisk må være, at når jeg sidder godt stablet op i sengen, ligger blyanten på skrivebordet, ved computeren… Når jeg har fået stablet benet op ved computeren, ligger blyanten på sengen…

Hvorfor er det lige, at med alle de blyanter vi har i husholdningen, er der kun den ene i soveværelset???


Ha!

- Og så forsvandt bedøvelsen…

onsdag den 17. juni 2009

Vand i låret


lavendel

Jeg ved ikke hvor almindelige knæoperationer er, men de sidste dage synes jeg der er dukket mange op, der har prøvet det før. Fælles har udsagnet været at det værste er bedøvelsen, her er jeg helt med. Ikke at det gjorde ondt – bare voldsomt ubehageligt og en følelse af spænding, der gjorde det svært at slappe af.

Følelsen af værktøjet mod knogler – eller hvad de ramte, var meget mærkelig og en lille smule ubehagelig.

Muligheden for at følge med på en skærm, fandt jeg ret spændende. Jeg havde regnet med noget grynet sort/hvid, og fik i stedet et klart billede i farver. Pæne hvide knogler og en knap så pæn flænge i minisken tonede frem, sammen med en tang, der klippede og klippede.

Det værste var da knæet skulle bøjes i en mærkelig vinkel med en lårmuskel der bare gjorde ondt til følge. Da jeg ikke kunne flytte på benet, gjorde det mere og mere ondt i muskelen og det at slappe af blev mere og mere umuliggjort.

Det viste sig så, at det slet ikke var musklen, der havde svært ved at slappe af, men snarere fordi det vand, der under tryk bliver sprøjtet ind i knæet under operationen for bedre at kunne komme til, havde fundet et hul bag knækapslen og fyldt låret med væske, med et trælår af dimensioner til følge.

Lægen blev helt ked af det og forklarede at det sker nogengange, men nok skal forsvinde i løbet af et døgn. Det er allerede væk og den umiddelbare smerte ved at gå på benet stærkt på retur.

Nu venter en uges tid med afslapning, forsigtig brug af knæet og misbrug af familien til afhentning af alt hvad jeg kan finde på fra de nærmeste butikker – eller noget :)

Uro

piller

Der er vis spænding at spore.

En kikkertoperation i knæet er ikke blandt de største eller mest komplicerede operationer, der kan udføres.

Den tanke hjælper ikke synderligt på spændingen, for jeg har kun mig selv at sammenligne med og de største indgreb, jeg har oplevet, har været besøg hos tandlægen – og det synes jeg er slemt nok.

En del af spændingen kan helt sikkert også spores tilbage til den cocktail der skal indtages om en god halv time. Mit eneste tidligere sammenstød med 600 mg Ibuprofen hjalp helt sikkert på de smerter, der skulle afhjælpes, men slog mig også helt ud. Blandingen med endnu en pille, kan jeg godt blive lidt nervøs over.

Jeg tager sjældent piller – ikke engang vitaminpiller er jeg særlig god til at spise. Tanken om tilført kemi huer mig ikke, så lige nu har sommerfuglene i maven mest at gøre med de to små tabletter, der ligger klar.

tirsdag den 16. juni 2009

Luftguitar


Tirsdag aftener er hygge og spisning – jeg har sagt det før, jeg ved det godt.

Enkelte tirsdage er der også plads til forældre, ikke mange men enkelte.

Éen tirsdag er for alle de nye, nye forældre, nye børn og også alle de “gamle”. En aften med lækkert mad, stegt på grill, udendørs spisning og kage til kaffen. En aften med omkring 100 spisende, en aften sammen med Klubben.

Vejret blev kigget ud, ville det holde tæt? Skyerne i horisonten lignede noget, der kunne byde på lidt af hvert. Turde vi? Eller skulle festsalen, der var booket tages i brug.

Vi krydsede fingre og flyttede ud.

skyer

I år blev arrangementet udvidet med underholdning – KlubFaktor, kaldte vi det.

En minescene og et endnu mindre bagtæppe blev stillet op, vores store lækre karaokeanlæg flytte ud og tøserne – for det er sjovt nok altid piger – sang, både skønsang, noget der lignede og noget der var mindre rent.

Som de sidste deltagere, kom der alligevel mandlige hormoner på scenen. Sigurd havde udfordret min søde kollega. han tog imod og sammen sang og rockede de sig gennem “Fed Rock” med luftguitar soloer og hvad de ellers kunne byde på.

Det var ikke kønt, hverken at se eller høre på, men det var sjovt og de hyggede sig. Bifaldet holdt da heller ikke igen, da de sidste toner rullede ud af højtalerne.

Jeg er sikker på at flere af ungerne vil ærgre sig over at være gået glip af den oplevelse og jeg glæder mig over at arbejde et sted, hvor man aldrig keder sig og der er plads til de mest utrolige indfald!

luftguitar

Efter vask


sage-done
Fiks og færdig og rar at have på.
Efter en tur i vaskemaskinen er den noget nær perfekt.
Sage Blouse – et hit til sommeren, jeg tager den aldrig mere af!
Jeg ændrede lidt – lagde udtagningerne jævnt fordelt over forstykket og droppede retrillerne.
Hvordan jeg formåede at gemme kamaraet bag et blad.. det ved jeg ikke, men det ser da ret smart ud :)

Dyrekøbte erfaringer


timian

Vi ønsker alle at skærme vores børn mod alskens modgang.

Vi kan ikke altid. På deres vej vil igen og igen dukke mennesker og situationer op, der kan være svære at kapere.

Vi kan hjælpe dem, så godt vi kan. Vi kan tale med dem, indgive dem mod og tro på sig selv, og vi kan tro på dem.

Jeg ved hvor svært det kan være at sige fra. Jeg har oplevet at føle mig manipuleret og bagefter måtte tænke over, hvad det lige var. Men jeg ved hvem jeg er, jeg ved hvad jeg står for og jeg i stand til at sætte mig ned efterfølgende og tænke tingene igennem.

Når man er 10 år og oplever det samme, har man ikke den samme erfaring at trække på. Mavekramper og forstyrrede tanker, der får worst case senario til at ligne tredie verdenskrig er ikke langt væk.

Tårer og knus kan hjælpe. En god snak og endnu en. En nat med en god veninde og endnu flere knus og mere snak, kan være med til at gøre morgendagen lidt lettere at se i øjnene.

Hvor ville jeg ønske, det ikke var nødvendigt at møde mennesker, der igen og igen kan få en til at føle sig helt forkert og indgive en dårlig samvittighed, der er helt uden proportioner.

Det kan jeg ikke, men jeg kan være her, jeg kan lytte, kan snakkes med og indgive alt det mod, jeg kan finde frem.

Jeg ved også at uanset hvad, er der nogle erfaringer, man er nødt til at gøre selv. Jeg kan kun håbe jeg har klædt mine børn godt nok på hjemmefra.

Jeg kan kun håbe på, at de kommer ud på den anden side og har lært og blevet gode erfaringer rigere.

mandag den 15. juni 2009

Morgenplaner


Morgenen startede langsomt og hyggeligt. Nogen havde sværere ved at komme op end andre. Tøsebarnet nærmer sig på flere områder teenagealderen – barnet der tidligere stod op klokken halv seks, sover længe og skal vækkes blidt op til flere gange.

irland 

Ungersvenden havde karakterblade der skulle underskrives og Anders skal på tur, så der var tid til kærtegn efter kaffen var drukket, og inden manden var på vej ud af døren.

Formiddagen byder på hjemmearbejde, selvom den irgrønne trækker og garnvinden venter.

Lister fylder mit hovede, for ting skal ordnes, før jeg efter onsdag kan se mig indespærret et par dage. Huller skal fyldes op og stillinger skal tages, nye ideer dukker op og om lidt kalder arbejdet for alvor, inden det bliver for sent.

En dejlig dag til jer derude.

garnvinde

søndag den 14. juni 2009

Blind Guardian


Blandt gårsdagens gæster var Anders’  kammerat, der er at sammenligne med et levende musikleksikon. Det han ikke ved om musik, er ikke værd at skrive hjem om.

Han hørte en enkelt strofe eller to af Ungersvendens for tiden foretrukne musik og foreslog at han skulle lytte til et band, der hedder Blind Guardian. Samtidig kunne han fortælle, at alle deres tekster er inspireret af Lord of The Rings.

Ungersvenden søgte, lyttede og konstaterede tørt:


glyphs

    … Jeg kan ikke huske Valhalla i Lord of the Rings!

    … Eller Excalibur!


Til sit forsvar svarede Musikleksikonet at han ikke havde nået at læse alle deres tekster!

Blind-Guardian

En skøn eftermiddag


gerberis 

Bordet er rykket på plads, de sidste kaffepletter tørret af og en enkelt stol står tilbage og skal i kælderen. Den kan vente til næste tur med vasketøjet, der er ingen grund til at løbe flere gange end højst nødvendigt.

I køkkenet er de sidste tallerkener og krus sat i opvaskemaskinen og kun en posefuld boller vidner om, at for kun et døgn siden sad 12 mennesker bænket om bordet til det store kaffebord og hygge. Bænket i en grad, så det krævede planlægning at komme frem og tilbage.

En rigtig hyggelig dag, der også var lidt anderledes end foregående fødselsdage. Dels fordi vi måtte sande at græsset og jorden under ikke lagde op til tæpper i det fri, og derfor måtte blive indenfor. Men også fordi vi havde formået at samle en samling gæster der for størstedelens vedkommende tilhørte Anders’  familie og venner. Det var så bare helt i orden, for det plejer at være omvendt – og forandring fryder.

Jeg fik blomster, dybrøde står de nu og pynter på det rene bord. Anders havde snydt og havde gemt en gave - et armbånd, der passer til øreringene og halskæden, jeg havde i forvejen.

Nu er sættet pludselig komplet, og selvom det ikke er dele jeg selv ville have kigget ud, er de helt rigtige, for Anders har valgt dem. Farven derimod ville jeg helt sikkert være faldet over.

Jeg har aldrig tænkt over at skulle være glad for en speciel type sten – men peridoter, de er nu ret flotte :)

bracelet

En ny yndling


Langt tidligere end beregnet ringede telefonen. I den anden ende sad Emilie og ønskede godmorgen efter en nat hos farmand i campingvognen.

Da først jeg var oppe, benyttede jeg lejligheden til at nyde morgenen alene sammen med cascaden, der blev taget i brug i aftes, da de fleste gæster var gået og kun Anders og Regin sad tilbage med computere, musik og debat.

Jeg kunne ikke vente længere!

slidtDen gamle sweater Anders har haft for evigt kan ikke længere og meningen med Cascadebestillingen var i første omgang en ny i samme format. Der blev målt, beregnet, tegnet og fortalt. Masker blev slået op og længe efter jeg skulle have været gået i seng, sad jeg stadig oppe, mens den ene maske efter den anden byttede plads.

Hvor er det lækkert at strikke af, maskerne ligger sig jævnt ved siden af hinanden og følelsen af garnet gennem pindende er helt fantastisk.

Egentlig var det grønne til mig, men Anders ændrede mening og faldt pladask for det, da først pakken var åbnet. Nu bliver sweateren grøn, og så må jeg se om det andet kan blive til mig, eller om endnu en swaeter i samme dimensioner finder vej.

anders-start

Anbragt på sofaen i morges, gik det op for mig at mit mønster kunne være bedre, at retriller i stedet for ren vrang giver et mere åbent mønster, der ikke trækker helt så meget sammen.

Det skulle til, og da første beslutningen var taget, var der ingen vej tilbage. Optrævlingen af halvdelen af aftenens arbejde og strik endnu engang.

Nu er jeg tilbage ved udgangspuntet og det er så meget bedre.

lørdag den 13. juni 2009

Endelig nyt


garn

De sidste dage har jeg åbnet for postkassen i et evigt håb om at finde det vundne gavekort. Endnu er det ikke dukket op. I dag var ingen undtagelse.

På vej ud, efter proviantering til dagens festligheder, kiggede jeg endnu engang efter post. Ingen gavekort men en postanvisning på garn fra USA.

Jubii, juhuu.. pakken er hentet og selvom der faldt en toldafgift oveni, var tilbuddet dengang så billigt at jeg stadig ikke har betalt fuld pris for garnet.

Mens dejen til de obligatoriske kanelsnegle, der er blevet bagt lige vel meget på det sidste, står till hævning er garnet befamlet og fundt både dejligt og blødt.

Uhm, jeg glæder mig til at sætte pindene i det!

Hawaii fest


Da klokken slog fire, lukkede Caféen og et nyt kapitel af arbejdsdagen startede.

Min søde kollega tog tidligere i dag på weekendtur til Sverige med 5. klasserne i Klubben, så i stedet havde jeg Anja med mig til fest.

Vi pakkede sydfrugterne og satte kursen mod Rødovre FritidsCenter, der danner rammerne om de fester vi holder hver anden måned for 6. og 7. klasses elever fra hele kommunen.

Der var travlhed at spore, da vi dukkede op. Aldrig har vi haft så travlt inden dørenen kan åbnes til en fest. Der skulle sættes bagtæpper med palmestrande op på bagvæggen, kommunens planteværn af siv og strå var omdannet til eksotiske baldakiner og værn mod DJ-boksen, der skulle palmer på væggen, pustes badedyr og –ringe op, bygges palmer og alle hulakransene findes frem og gøres klar til at hænge om halsen på de feststemte deltagere.

Ud over de 100 hulakranse jeg, mine kolleger, med Anja i spidsen og nogle af ungerne har produceret  havde jeg fået den glorværdige opgave at lave to fritstående palmer.

Det krævede fantasi, men med en gang bølgepap, grønt karton, en lang lægte og en juletræsfod kan man komme langt. Ydermere blev palmerne forfremmet til bananpalmer, med rigtigt bananer, lige til at plukke.

Super ide, var vi flere der synes … og plukket blev de – og brugt til kasteskyts … måske ikke så super en ide alligevel…

Fem minutter inden dørene skulle slås op, sad vi og tyggede den sidste bid mad, og mens ungerne strømmede ind, blev der samtidig ryddet af bordet, solgt det første slik, hængt kranse om halsen på de tilstrømmende og budt på giftigfarvet velkomstdrink, der skulle have været af slushicetypen, men efter fem timer, var der stadig ikke den mindste smule ansats til grød og ungerne fik det serveret au naturel.

hawaiifest

Og de strømmede til. I løbet af den første halve time væltede de første 100 ind ad døren, derefter vendte strømmen og blev mere moderat. Alt i alt nåede vi omkring 150 gæster. Noget mindre end de sidste fester, men taget i betragtninge at byfesten starter i dag, synes vi fremmødet var helt i top.

Ydermere har der næsten været for mange til de sidste meget besøgte fester. Varmen stiger proportionelt med mængden af fremmødte og alt for mange skaber et så overophedet lokale at mange vælger at tage hjem.

En rigtig hyggelig aften, der efter oprydningen endte helt derude hvor alle er færdige af grin, alting rammer alt for lavt og hvor ingen rigtig fungerer efter alt for mange timers arbejde.

Jeg glæder mig til endnu et års fester efter sommerferien!

fredag den 12. juni 2009

Flødeboller


toppe

Så blev de færdige – flødebollerne, der stod som hvide toppe og ventede på overtræk.

21 færdige chokoladeovertrukne herligheder blev det til – og en enkelt, der ser så mærkelig ud, at Anders har fået lov at spise den, inden han, når chokoladen er størknet, pakker resten væk til i morgen.

200 gram chokolade måtte suppleres med endnu 200 gr, inden alle var hlet dækkede. Måske øvelse gør mester, for jeg følte mig mest som en hund i et spil kegler i den anledning.

flødeboller

Der findes sikkert tricks og fiduser till hvordan sådan noget gøres bedst, dem kan jeg så ikke, men hvad gør det, når reultatet ser godt ud og de nok skal blive spist.

Udenfor har regnen taget til igen og planterne på altanen står i vand til knæene. Lige om lidt skal jeg ud i den, til en arbejdsdag der byder regnen trods, når vi senere åbner dørene til palmer og varmere himmelstrøg.

Hav en dejlig dag!

vådt