Himlen var blå, solen blændende og vejene ferietomme da Emilie og jeg i morges cyklede mod Klubben og en dags arbejde, inden jeg kan tage fat på en flok fridage.
Fridage jeg troede skulle bruges til ingenting og lige det der faldt for, men som fik andre planer. Sådan skal det være.
Cyklen blev lappet i går aftes og undervejs viste det sig at mit baghjul er noget mere ekset end godt er. Nu står den hos cykelsmeden, han mente nok det kunne rettes op – jeg håber. Et nyt baghjul er en udgift jeg godt kan undvære.
Der er ikke mange børn i Klubben sådan en feriedag. Kun en enkelt af “mine” fra Caféen mødte op, resten var klubbørn, der for fleres vedkommende listede ind i Caféen og spillede computer eller kiggede over ryggen på andres spil.
Det gav tid til strikketøj og hyggelige spil, Emilie fortograferede og bestemte spillenes rækkefølge, ind mellem bolle- og kagebagning.
Under vejs kom chefen lige forbi, han var syg i sidste uge og skulle alligevel den vej forbi. Jo jeg kan da sagtens tage en uge fri og følges med ældstebarnet på lejrskole. Nu er jeg spændt på hvad klassen siger til det!
Hjemme er tæppet syet sammen og hæklenålen fundet frem.
Når jeg vælger at sætte firkanterne på spidsen er der langt rundt. Tak på tak på tak…
Jeg higer mod 3 rækker fastmasker.. måske flere. Det vil vise sig.
Glæder mig til at se tæppet! Lyder fedt med takkerne :)
SvarSletEr det en strikket nederdel du har på, på billedet, hvor du strikker? Jeg blev lige nysgerrig :)
Du ser helt rigtigt Mette. Nederdelen er strikket. Jeg kan ikke huske hvor opskriften kommer fra :)
SvarSlet