tirsdag den 31. marts 2009

Billedeleg

blad

Solen skinnede så dejligt i formiddags, mens jeg sad inde og kæmpede med månedens nyhedsbrev, inden afgang til arbejde.

Midt i det hele ville computeren, eller måske programmet ikke længere, og der stod jeg, et langt skridt i den forkerte retning.

Jeg troede til det sidste, det kunne reddes. Men nej nogengange vil det ikke, og i dag var en del af nogengange. Tiden gik, og jeg nåede ikke forbi posthuset med min påskegave, det bliver så på torsdag i stedet.skygger

Til gengæld nåede jeg lige at stoppe op der midt i sol, varme og fuglekvidder inden jeg svang mig på cyklen på vej mod arbejdet.

Selvom det er et fuldautomatisk kamera, kan jeg godt mærke jeg lige skal blive venner med det først. Det ville gerne tæt på et blad på fliserne, men ikke om det ville samarbejde med den lille fætter, der sad i hækken.

Jeg fik den alligevel, men ikke helt som jeg gerne ville! ladybug

mandag den 30. marts 2009

Matematik

matematikMens jeg syr sammen, får Emilie hjælp til matematik.

Der skulle divideres, hvad er så mere nærliggende end at finde knapper, der kan deles i bunker???

Man har et standpunkt… Til man tager et nyt!

sysammen

Jeg var helt overbevist om, at jeg skulle hækle firkanterne sammen. Men efter at have prøvet er jeg nået til en ny overbevisning – denne gang bliver de syet sammen. Fra bagsiden!

Jeg ville ellers gerne en brun kant rundt om hver enkelt, som en ramme… men måske, jeg er ikke færdig med planerne endnu.

Billedet er i øvrigt taget med mit nye kamera – jo det kan komme tæt på!  Læsning i manualen, vil sikkert være en god ide:)

Et kamera til mig


Hidtil har jeg brugt et lånt kamera, men hvor har jeg dog savnet at have et, der er mit. Jeg har kigget reklamer mange gange og talt på knapper i forhold til hvor dyrt et kamera vores økonomi kan bære – desværre ikke et supergodt et, der kan det hele.

I dag var det der - i begrænset antal. Jeg ringede fra mit arbejde, “Jo,jo” var meddelsen, “Der er masser”.  Afsted gik det, jeg fik fat i en ekspedient, der kunne fortælle at nu var det udsolgt!

Nej! Udbrød jeg, Det kan ikke passe – det gjorde det heldigvis heller ikke. Der var stadig et lager af kameraet, det havde bare forputtet sig bag en dør.

Nu troede jeg egentlig, efter billedet i det kulørte blad, at det ville være noget nær postkasserødt, men det viste sig at være en noget mere tøset farve. Ikke lige min kop the, jeg ville have valgt grøn, havde der været et valg. men kan det tage gode billeder (og her er alt jo relativt) så er jeg tilfreds.

Lige nu er opladningen igang og jeg glæder mig rigtig meget til billeder fra mit eget kamera. Og så fulgte der endda en taske med :)kamera

Brobygning


Vi skulle tidligt op i morges. Daniel skal som elev i 8. klasse deltage i brobygningsforløb i denne uge.

Hans valg er ret forskellige. Mandag og tirsdag skal han deltage på introkursus på Hotel- og Restaurationsskolen i Kødbyen – der skal mødes temmelig tidligt. Jeg havde lovet at følge ham, for han vidste ikke hvor han skulle hen.Hotel og restaurationsskolen

Onsdag, torsdag og fredag skal han på Teknisk Skole på Frederiksberg, der følger moderen også første dag. Det er helt hyggeligt at han stadig gider, og endda gav et knus, inden jeg vendte om og skyndte mig hjem igen.

Det var koldt i morges, efter gårsdagens forårsvejr. Tåget var det. Det ligger over København, så tykt, at der næsten kan skæres i det. Fra Dybbølsbro Station var udsigten mod Fisketorvet ikke-eksisterende og fra altanan er der udsigt til ingenting og tanker om  Intetheden i Den uendelige Historie.

Jeg kan egentlig godt lide tåge, den der uvished om, hvad der er lige om hjørnet og det mærkelige i at højhusene, der ligger lige derhenne, er væk, opslugt af ingenting!højhusene der blev væk

søndag den 29. marts 2009

Brik #85

sidstebrik Et par timer på sofaen, kun afbrudt af en tur til stationen, for at hente ungerne ved toget efter weekend hos farmand, og nu er alle brikkerne til tæppet færdige.

Det giver så startskudet til en gang puslespil, og senere sammenhækling. For ikke at sige en tur efter garn til samme..

Men først skal jeg lige læse for Emilie, de har et par kapitler for til dansk i morgen og herhjemme er det mig der læser, i hvert fald de svære bøger klassen læser sammen, så læser Emilie i langt lettere bøger, når det er hendes tur :)

Smadret

skovly

Et kursus over to dage, der hele tiden kræver koncentration og afprøvning af nye input, kræver kræfter.

Kræfterne er væk, brugt og fortærret, men det hele værd.

Nye værktøjer er lært, prøvet og øvet og en samlet personalegruppe glæder sig til at lege mere med det, huske og blive bedre.

Lige nu skal der ikke læres nyt, eller prøves noget uprøvet… Kalder sofaen ikke?

lørdag den 28. marts 2009

Personaleweekend


Tasken er pakket om og lige om lidt er jeg på vej ud ad døren til to dage i selskab med mine kolleger til en personaleweekend, hvor der skal diskuteres visioner og vejen mod samme.

En weekend med oplæg fra manden, jeg før har stiftet bekendtskab med, når jeg har deltaget i kurser han har holdt for kommunens ansatte. Kurser der altid har været spændende.

Endelig en weekend i dejlige omgivelser på Skovly, kommunens lejrskole og kursuscenter, der selv er leveringsdygtige i lækker mad, lavet udelukkende med af økologiske råvarer og som byder på en smuk natur lige udenfor.

Jeg glæder mig!

Jeg rider ikke altid den dag jeg sadler


Jeg har boet i mit hjem i lidt over 6 år, efterhånden er der kommet gardiner op på børnenes værelser, men der mangler stadig.

I stuen for eksempel, der vender mod vest og gennem de store vinduer har en fantastisk udsigt mod solnedgangen, har planterne i vindueskarmen også en tendens til at blive svitset lidt. I sommerhalvåret spiser vi tit iført solbriller, for solen er ikke til at komme udenom. For lang tid siden fik jeg endelig sat en wire op, netop med henblik på solafskærmning. Jeg har også haft stoffet liggende temmelig længe.

I går satte jeg mig, for at hækle endnu en firkant, og fik attter engang solen lige i hovedet – hvad der skete ved jeg ikke rigtigt, måske en art kortslutning i hjernen, i hvert fald havde jeg en halv time senere gardiner for vinduerne.

Det er faktisk rigtig hyggeligt og forhåbentlig overlever det ene citrontræ, der er begyndt at vise tegn på forbrænding.

gardiner

fredag den 27. marts 2009

Så er det sket!


Min 15-årige søn har lige købt sin første koncertbillet til et band, jeg aldrig nogensinde har hørt om…!

Knopperne vælter frem


Vel ankommet til Danmark gik turen med toget mod Rødovre. Tilbage på egne enemærker, synes der bare gråt og trist mod gårsdagens solskin over Oslo.

Men tættere på er der masser af forår og farver lige om hjørnet, buske og træer er godt på vej mod lysere og varmere tider.

Tænk at jeg ikke kunne se det :)knop1knop2

knop3

Strik mod Norge


Ingen af os kunne tage afsted uden strikketøjet. Selvom byturen ikke bød på de store strikkeseancer, blev det skam luftet alligevel.

På færgen godtnok ved caféen og mest i kahytten, der ikke var særlig hyggelig, men hvad gør det, når selskabet et godt. Så godt at jeg rask væk strikkede to nøgler fuldt og færdigt, måske med en anelse om at det ikke var helt perfekt, før jeg endelig fandt på at prøve.

Jeg strikker oppefra og ned, hvilket giver godt muligheder for prøvning undervejs. Hvis ellers jeg havde tænkt det noget før, havde det ikke været nødvendigt at trævle begge nøgler op igen, tilbage til der hvor jeg var, da vi entrede færgen i første omgang.

Nu har jeg så det meste af to nøgler til gode til weekendens personaleweekend, der også gerne skulle indbyde til masser af strik.

Eller – forhåbentlig når jeg længere end det :)

strik

Mærkeligheder


Hvor mange kilometre vi fik gået i løbet dagen i går, har jeg ingen anelse om, men vi havde begge ondt i knæene inden vi igen nåede ombord på færgen.elbiler

Midt på Karl Johans Gata mødte vi en række elbiler. Gad vide om de er særlige for Oslo, eller hele Norge? Står de allesammen lige her, fordi der er mulighed for opladning? Jeg fik ingen svar på de spørgsmål, men smarte er de i en by og ingenting fyldte de.

At der står så mange ens biler på række, minder mig om tidligere tiders Østeuropa, da der stors set kun fandtes et bilmærke, og alle derfor kørte i den samme slags.

Længere henne ad gaden lå det grønne hus. Min yndlingsfarve er grøn, så jeg kunne ikke gå forbi uden et billede, hvad det rummer eller hvilken historie det kan fortælle ved jeg heller ingenting om.grønthus

Tilbage ved færgen mødte vi en 8. klasse på vej hjem fra lejrskole, dem fik vi glæde af langt ud på aftenen, men de morede sig og vi kunne godt leve med larmen.

Til gengæld kunne vi ikke leve med det ubesvarede spørgsmål om hvad egentlig DFDS står for. Sådan nogle spørgsmål dukker op ind imellem og bliver hængende hvis ikke de bliver besvaret.

Jeg var ude i noget med Fragt- og DampskibsSelskab, Sille havde ideer om at F’et skulle stå for Færge, inden vi henvendte os til informationen hvor tre ansatte måtte erkende at der var noget de skulle læse op på.

Deres bud lød på: Danske Forenede Dampskibs Selskab og De Forenene Damskibs Selskab. Hjemme igen kunne jeg ikke modstå selv at undersøge og kom via DFDS’s egen hjemmeside frem til Det Forenede Dampskibs Selskab.. Den test vi og personalet nåede ind på, burde måske indføres, selvom det må siges de var tættere på end vi :)

dfds

Oslo Rådhus

Oslo RådhusPå turen rundt i byen, gik vi lidt på må og få ad gader til den ene og den anden side. På den måde nærmede vi os pludselig rådhuset, der umiddelbart ikke havde nogen tiltrækning på os.

Tættere på, lagde vi mærke til uret, der bestemt var et ophold værd og da jeg samtidig havde brug for et toilet, besluttede vi der nok ville være et indenfor, så vi gik nærmere.

Rådhusuret

Det var en god beslutning, langs begge sider af gården har kunstneren Dagfin Werenskiold udsmukket med de flotteste relieffer alle med tilknytning til den nordiske mytologi, mange af dem handler om Yggdrasil – verdenstræet, her hælder Nornerne vand på træet.Nornerne og Yggdrasil

Indenfor var hallen udsmykket med kæmpe vægbilleder, jeg ikke ved hvem har lavet eller hvad forestiller, men flot så det ud. Mens Sille fotograferede i hallen, fik jeg foreviget mig selv, og tænker endnu engang på paradokset om hvorfor jeg aldrig har nogen billeder af mig selv, men masser af alle de andre!

Sille migToiletterne var rigtig pæne og rene, som sådan nogle tit er på så fine steder og fra store vinduer bagerst i hallen var udsigt til skulpture, jeg umiddelbart ville gætte på er lavet af Gustav Vigeland – måske tager jeg fejl.

Rådhussal

Historiske Oslo


Olso er ikke en særlig stor by, men meget smuk og fyldt med historiske bygninger. Mellem de gamle bygninger er også nye, men selvom beton og nyere byggestile også var at finde, fungerede det sammen til et smukt hele.osloslot

Fra morgenmaden gik vi mod slottet, men ad en mindre befærdet gade og kom bagom universitetet. Gennem slotsparken, var der udsyn til slottet, et hejst flag og vagter med strittende øre – det så koldt ud!

Overalt lå der sne, og på avisoverskrifterne kunne vi læse om “snøkaos”. Heldigvis først om et par dage, vi havde klar sol og måtte finde solbrillerne frem.nationalscenen

Fra slottet gik vi ned mod Karl Johans Gata, hvor vi først mødte National Scenen. Derfra var udsigt til forsiden af universitetet gennem de mange smukke skulpturer, der referede til tidligere tiders forfattere og opsætninger der til stadighed bliver spillet på scenen.

Længere nede ad gaden er fire beboelsesejendomme ombygget til et stort butikscenter i tre etager. Udefra ligner det beboelse, mens det indeni bugner af fristelser – vi kom hurtigt ud igen :)

statue

Som et led i aksen kom i også forbi Stortinget. Vi var ikke inde, men der er sikkert smukt.

stortinget

Brunch


For år tilbage var jeg med en anden veninde på minicruise til Oslo. Dengang gik vi efter ankomst op i byen og fandt et fantastisk sted at spise brunch. Senere tog vi ud til Vigelandsparken – jeg synes skulpturerne derude er fantastiske og vil gerne se dem igen, men det var ikke målet for denne tur.

Vores første mål var at finde det fantastiske brunchsted. Jeg kunne ikke huske hvad det hed og kun vagt i hvilken retning det lå, men jeg havde en ide om det og når jeg samtidig er i besiddelse af en rimelig god sted- og retningssans fandt vi også stedet i første forsøg.

På båden serveres en udemærket morgenmadsbuffet med det hele til en rimelig pris, på restauranten vi fandt serverede de desværre ikke længere brunch, og så mest ud som om, de ikke vidste hvad det var.

Vi gik videre ud i byen og spurgte i en butik efter et sted med brunch, blev vist ned ad et par gader og rundt om hjørnet til en café der skulle kunne opfylde vores ønske. Caféen var nem at finde, men lukket. skomager

I ventetiden fandt vi en hyggelig lille skomager, der kunne reparere mine støvler, der bestemt har set bedre dage og nu begyndte at give op. En italiensk skomager, der lå på den hyggeligste sydlandske plads med sol og måger og duer i massevis.

Endelig åbnede caféen, men brunch havde de ikke. Vi blev mere og mere kede af ikke at have benyttet tilbudet på båden og ledte videre. Undervejs mødte vi Kong Christian d. 4.  før vi endelig fandt et sted der reklamerede med brunch.

En sølle tallerken med brød, spejlæg, maltrakteret salat, pomme frites og en lidt kedelig juice. Måske var det bedre end jeg synes, men nu havde jeg lige sat næsen op efter den store brunchbuffet med pandekager, frugt og friskpresset juice.kongchristian

Oslo Fjord


Sille og jeg havde aftalt at mødes på seminariet, når hendes sidste timer var ovre, men allerede mens jeg stod i bussen på vej mod Frederiksberg, ringede hun at nu var det slut.

Mens jeg skiftede bus, nåede Sille at købe et par bagels til vores aftensmad og da jeg og bussen kørte forbi Frederiksberg Centret, stod hun klar og hoppede på.oslofjord1

Langt tidligere end forventet ankom vi til Nordhavn og færgen mod Oslo. Vel inkvarteret i en lille lyserød kahyt dybt inde i skibet, satte vi os med mad, cola og strikketøj og fik styr på vores del af verdenssituationen.

Langt senere begav vi os mod butikker og udskænkningssteder og måtte sande at DFDS sandelig har tænkt sig at tjene på overfarten. Ingen steder at sidde uden også at købe noget.

En kop the i en cafe, hvor vi heldigvis fik lov at sidde længe mens snakken gik og pindene arbejdede derudad, før vi fandt tilbage til køjerne og en god nats søvn.oslofjord2

Efter morgenbadet arbejdede vi os op på dækket og udsigten mod Oslo Fjord. Der var smukt, solen skinnede og i læ, var der rigtig varmt.

En dejlig dag kunne begynde.

oslofjord3

onsdag den 25. marts 2009

Jeg er ved at være smuttet

pakketFormiddagen er mest brugt til at tulle lidt rundt, pakke lidt, strikke lidt, beregne lidt og ellers bare blive færdig.

Dmi lover vinter og overskyet og noget nær frostgrader i Oslo i morgen, så vintertøjet er pakket ned. Nu er det vist begrænset hvor meget tøj, der skal bruges til sådan et minicruise, så størstedelen af pladsen er optaget af garn. Jeg skulle jo nødig løbe tør!

Lige om lidt er jeg den, der er gået. Jeg vender tilbage fredag, forhåbentlig med billeder fra indsejlingen i Oslo Fjord.

Jeg glæder mig til et par dage sammen med bedsteveninden, mens jeg trygt overlader ungerne i Anders’  varetægt.

Beregning

beregning

Det går fremad, mine ideer ser ud til at virke.

“opskriften” derimod, eller måske nærmere beregningerne, der senere skal ligge til grund for en opskrift, giver ingen mening. I hvert fald ikke, når andre end mig, kigger på det.

Et papir oversået med tal og tegninger og kruseduller, nogen endda streget ud eller rettet, sådan ser  mine opskrifter altid ud – måske det er et udtryk for en noget krøllet hjerne :)

tirsdag den 24. marts 2009

Designkonkurrence

kantJeg havde en ide – den har længe ligget og ulmet, men inden jeg nåede til beregning, tilpasning og alt det, der hører til ideudvikling faldt jeg over et konkurrenceopslag.

CoatsCraft vil gerne have promoveret deres garn, det går jeg i hvert fald ud fra, og har derfor udskrevet konkurrencen.

Tænke, tænke… I min tid på seminariet hørte jeg flere gange skrækhistorier om stjålne opskrifter etc.. På den anden side ville jeg jo alligevel udføre min ide, hvorfor ikke bare gøre det!

Når så garnet, der skal bruges, passer min i forvejen besluttede strikkefasthed, ja så er beslutningen næaten taget på forhånd. Nu er garnet indkøbt og det grønne må finde et andet projekt.

Næste spørgsmål er om jeg bliver færdig i tide, og om idéen fungerer i virkeligheden!

Sne i marts

sne

Vi nærmer os april, men det betyder ikke nødvendigvis sol og varme.

I morges sneede det og et fint lag pudder ligger overalt på altanen. Lige nu skinner solen fra en næsten skyfri himmel og lige om lidt er sneen væk igen.

Jeg satser på støvler i dag, varmen er vist ikke med i dag :)

mandag den 23. marts 2009

Tabt!

ørenringEt par yndlinge, øreringene købt på gaden i Århus for mange år siden.

Ifølge kunstneren var kobberet fra taget på Århus Domkirke, der dengang var ved at få skiftet dele af taget med nyt.

Der var to, for et øjeblik siden viste der sig kun at være en. Hvornår den anden er tabt er ikke til at vide. Jeg har haft dem på hele dagen, både arbejde og indkøb. Chancerne for at finde den anden igen, kan jeg nok se langt efter :(

Navne


For et par år siden fik Emilie tilføjet Julie til sit navn.

Da vi sad hos den lokale kordegn, for at søge om navneændringen fortalte vi en historie, han i første omgang kategorisk nægtede som noget, der kunne have fundet sted.

Historien er sand, og Emilie fik tilføjet navnet.

Da Emilie skulle døbes, var det af en meget ny præst, der lige var startet i et vikariat.

Præsten var helt nyuddannet, og ville gerne gøre alting rigtig godt. Hun tog derfor på hjemmebesøg inden dåben, i stedet for bare at mødes i kirken og hun brugte meget lang tid på at fortælle om det lille stykke papir med barnets navn, der ville ligge på hjørnet af døbefonden.

Ved flere lejligheder var det nemlig sket, at fadderen af ren nervøsitet hevde glemt navnet på den lille ny verdensborger. Som en hjælp sørgede de fra kirkens side derfor for denne lille lap med navnet. Hun understregede flere gange at det ikke var for præstens skyld, for denne var selvfølgelig forberedt.

Men selv den bedste kan fejle, eller være nervøs. Da vi nåede dåbsdagen var der to små piger, der skulle døbes. Først blev den anden lille pige døbt – hun skulle hedde Julie.

Derefter var det Emilies tur. Min søster bar, og sagde højt og tydeligt hendes navn. Alligevel fik præsten døbt hende Julie. Jeg havde svært ved ikke at grine og selvom jeg prøvede at rette fejlen, gennemførte hun dåben uden at lade sig afbryde.

Efterfølgende undskyldte Kordegnen, og selvfølgelig hed barnet Emilie, dåbsattesten var jo skrevet på forhånd.

Jeg overvejede allerede dengang at få tilføjet navnet, men endte med at vente til Emilie blev stor nok til selv at vælge. Min fætter derimod, kalder hende konsekvent Julie, når vi ses!

navn

Emilies andet mellemnavn – Eng –  er et familienavn fra hendes fædrende slægt, som kun kvinderne må bære.

Når hendes far ikke havde navnet, var det ikke så simplet at få lov at bruge det. Det krævede derfor en ansøgning med medsendelse af dåbsattester og vielsesattester flere led tilbage.

Det var meget sjovt dengang at opspore alle de attester. Heldigvis gik ansøgningen fint igennem, men først efter dåben.

søndag den 22. marts 2009

Sammenhækling

sammenhækling

Selvom jeg stadig mangler 20 firkanter, før der skal lægges puslespil, kredser mine tanker en del om hvordan, de i sidste ende skal sættes sammen.

Jeg har haft mange tanker om at hækle sammen, og i aften blev jeg nødt til at prøve. Det passer mig godt, det kunne godt gå hen og blive løsningen.

Men inden da – 20 lapper mere…

Søndag eftermiddag


Sådan en familiefrokost søndag eftermiddag er ikke noget, vi gør meget i, her i hjemmet. Men når familien selv inviterer på besøg, så bliver der frokost.

Inden jeg fik set mig om bugnede bordet af alskens lækkerier. Inden da nåede min Far at komme og tage væggen til Daniels værelse i øjesyn. Projektet blev godkendt, han synes det så godt ud.

Efter en god frokost og lidt snak om lidt af hvert, tog han hjemad igen og Emilie fik sorteret vasketøj, mens jeg fik bund i bunken af strygetøj.

Nu snurrer maskinerne i kælderen, Daniels cykel er forhåbentlig køreklar i morgen og Emilie har fundet matematikken frem.

Jeg  har lovet at hjælpe, og det kan klares med en hæklenål i den ene hånd :)

Systemer

system

Min far har inviteret sig på frokost. Mens jeg nusser rundt og prøver at få hjemmet til at tage sig ud fra sin bedste side, har Emilie delt min grønne bunke bomuldsgarn i 5 nye bunker, til 5 nye firkanter.

Det er et system der virker, jeg kommer gennem hele bunken og får nogle farvesammensætninger til tæppefelterne, jeg ellers ikke ville få.

Lå det hele i en bunke, jeg tilfældigt satte sammen efterhånden som hæklingen skred frem, er jeg sikker på, jeg ville række ud efter de samme farver igen og igen.

Det ultimative ville være at se mig selv som en anden hippie eller noget i skrædderstilling på gulvet omgivet af garn, jeg tilfældigt satte sammen – men sådan er hverdagen ikke – der skal være et system!!

Påskegult

påskeglad

Papirgarn, lim og perler

Påsken nærmer sig, jeg har fået en adresse på en ukendt, jeg skal overraske. Det er en overraskelse, så I får ikke mere :)

lørdag den 21. marts 2009

På skøjter

skøjter

Efter 8 timer i et mørkt lokale sammen med 12 unger, der levede sig med i spillet, hvad enten de skød sig selv eller hinanden – de foretrukne spil, vendte jeg hjem klokken halv syv i morges.

Selvfølgelig kunne jeg ikke sove, men fandt noget der kunne gøre det ud for baggrund i fjernsynet og hæklede en firkant mere, inden Emilie stod op og vi snakkede lidt og jeg endelig kunne mærke trætheden komme snigende.

tre timer senere væltede jeg mig selv ud af sengen og fik Emilie igang. I dag er dagen klassen tager i skøjtehallen til lidt socialt samvær og Emilie ville så gerne med.

En tur i kælderen efter skøjter, en drikkedunk og et par bananer blev pakket og nu er hun afleveret i hallen, hvorfra hun selv finder hjem, mens jeg må se i øjnene, at det bliver nok ikke til mere søvn lige nu, men bestemt heller ikke de store armbevægelser… Gad vide om der er noget tilpas i afdelingen af ikke-de-store-tankers-programmer i fjernsynet?

fredag den 20. marts 2009

Klar til afgang

checkBlødt tøj, sokker, pulsvarmere til kolde fingre og en ekstra sweater, the, slik og cola – check

Jeg er klar, om lidt tager jeg afsted. Afsted til en nat sammen med 12 teenagere, der alle på skift har hoppet de sidste af spænding over nattens begivenheder.

Jeg ved det bliver sjovt. Ikke så meget fordi jeg synes det er sjovt, men fordi ungerne er spændte og glæder sig og nok skal sørge for larm og glade dage – hele natten!

Bunkevis

lappebunke

85 firkanter skal der til, et par stykker ad gangen og nu mangler der bare 27.

Det tæppe jeg troede kunne være år undervejs, har vist sig at presse på, og nu vil det være færdigt, uanset pauser og hvad der ellers kommer i vejen.

Jeg glæder mig til at arrangere og sætte sammen. Men jeg er stadig i tvivl om hvordan de i sidste ende skal samles… Skal jeg sy, skal jeg hækle og i givet fald hvordan.. Har nogen gode ideer?

Helt ud til hjørnet

hvidkålshjørne1For at skåne håndledet, kom der gang i broderiet igen. I løbet af de sidste dage er hjørnet nået og fyldt ud.

Farverne, der længe mest af alt bare har virket som prikker uden egentligt indhold, begynder nu at ligne noget. Konturerne af et hvidkål dukker frem, også selvom farverne måske ikke er de helt rigtige.

Jeg tror det bliver godt :)hvidkålshjørne2

Kan man sove på forhånd?


I aften og nat skal jeg på netcafe – sidde 8 timer sammen med 12 unger og en kollega og spille computer.

Jeg ved jeg bliver træt!

Vi gjorde det sidste år. Det var en fornøjelse. Jeg troede på forhånd at jeg undervejs ville falde sammen af træthed og ikke kunne gennemføre de 8 timer fra 10 aften til 6 morgen foran en computer.

Men der sker noget, når man sidder så mange sammen uden mulighed for at gøre andet ( ikkeryge lokalet i den lokale netcafe har nok store skærme og gode stole, men man sidder som sild i en tønde). Det overraskede mig, da der pludselig var gået de 8 timer.

Jeg er dog ikke mere naiv, end jeg godt kan regne ud, at jeg ikke længere er 14 og ikke bare kan fortsætte og fortsætte og fortsætte. Planlagt er allerede at de 4 timer mellem vi lukker til vi mødes igen i aften til fællesspisning inden turen går mod netcafeen, skal bruges på søvn.

Måske skulle jeg også tage mig en lille en på øjet i løbet af formiddagen, inden jeg skal på arbejde…

Arbejdsdagen i dag skal mest af alt gå på forberedelse af aftensmaden. Vi skal have lasagne, det er så let. Forbered alting, læg det hele sammen og bag delvist og smæk den i ovnen, lige inden vi skal spise i aften. Så er det klaret :)

Ungerne mener jeg skal spille Counter Strike med dem… det tror jeg nu ikke. Jeg tror jeg holder mig til WoW – det ved jeg hvad er!

I morgen derimod – der skal jeg sove, helst hele dagen…

På tour


Selvom jeg ikke mente at skulle hækle alt for meget, kunne jeg i mandags alligevel ikke lade være at tage turen til Frederiksberg efter arbejde, for der ligger en garnbutik, med masser af forskellige farver bomuldsgarn.

Vejret viste sig ikke fra sin bedste side i mandags, det var nærmest gråt i gråt. Fra Rødovre mod Vanløse passerede jeg Damhusengen fra den nordlige side. Som der ofte gør, lå der et fint tæppe af dis over engen, hvorover der i de tidlige morgentimer som regel hænger en regulær mosekonebryg. damhusengen

Damhusengen er tidligere mose, så den tætte tåge er ikke så underlig. I tidligere tider fyldte søen hele området hvor engen i dag er skåret fra med dæmningen. Mangen en Sankt Hans Aften har den tætte suppe over engen været med til at danne det helt rigtige bagtæppe til hekseafbrænding og opsending.

Lidt længere henne ad Jyllingevej kom jeg forbi dette flotte skilt. Jeg har aldrig hørt om skyggelandet, men det viste sig at være en fantasybog – måske jeg skulle henvise ungersvenden, han har lige brokket sig over at have læst den igangværende bog færdig, og nu ikke have noget at læse i!skyggelandet

Op mod Ålekistevej er kirken i Vanløse et vartegn, der kan ses langt væk. Det er ikke egentlig en særlig smuk kirke, men jeg kan godt lide tårnet, der kan ses fra flere retninger. Samtidig bringer den minder.

Begge mine børn er døbt i Vanløse kirke. Da den første kom til verden, havde vi egentlig besluttet at han ikke skulle døbes, men presset fra familien blev alligevel for stort.

Jo mere jeg tænkte over det, jo mere enig blev jeg med mig selv om, at jeg godt kunne leve med dåben set som en præsentation og fremvisning af barnet. Samtidig bygger mine moralske og etiske holdninger på kristendommen, så i sidste ende kunne jeg godt forsvarre at døbe mine børn, selvom jeg ellers ikke kommer i kirken.

vanløsekirke

Jeg har senere hørt at de tanker har et navn – det hedder at være etnisk kristen – dengang havde jeg ikke brug for et navn!

Fra kirken kørte jeg videre mod stationen. Vanløse Station fik en ordentlig overhaling for nogle år siden, og ser så fin ud med den nye røde maling. Lige efter Vanløse Station ligger Flintholm Station, der med alt sit glas giver et ganske andet indtryk.

De er meget forskellige de to stationer, hvor Flintholm er et produkt af vor tid, med glasfacader, –tage, metro og en effektivitet er Vanløse det gamle, der ligger klemt inde mellem nye bygninger og fastholder det hyggelige, langsommere tempo.

Vanløse Station rummer også minder om besøg hos min mors moster, en bramfri gammeljomfru, der tog tingene som de kom, og gerne sad timer i et busstoppested og kiggede på de mennesker, der gik forbi.

Jeg holdt meget af at besøge Esther. Hun boede tæt ved Vanløse Station og jeg kendte vejen fra stationen til hendes hjem, men anede ellers ikke hvor i verden jeg var. Først da min mor mange år senere flyttede til Vanløse, gik det pludseligt op for mig, at her var et område, jeg kendte!vanløsestationflintholm

I tasken har jeg papirgarn, jeg har meldt mig til Operation Påskeglad, og jeg har en ide.

Lige der mellem Vanløse og Flintholm Stationer hang jeg fast i tandhjulet til cykelkæden og lynlåsen på mine gamle støvler, der fligtigt har fulgt mig de sidste 4-5 år, kunne ikke reddes. Heldigvis kunne den øverste halvdel af lynlåsen stadig lynes, jeg kunne ellers lige se mig fortsætte med flagrende støvler – de holdt til jeg kom hjem og Anders måtte hjælpe mig ud af dem.

Nu går jeg så og overvejer om det er værd at få sat en ny lynlås i – jeg gør det nok, for jeg er glad for de støvler!qq

Bagom Flintholm drejede jeg mod Frederiksberg og tog omvejen forbi Frederiksberg Hospital, hvor begge mine børn er født. Daniel da ombygningen af fødeafdelingen netop var begyndt og de meget grønne vægge på fødestuen ofte fik blege fædre til at se syge ud, Emilie efter renoveringen på en fødestue med yndige hvide lammeskyer på vægge og lofter.frederiksberghospital

På Godthåbsvej fandt jeg garnbutikken, lige der hvor jeg huskede den lå. Bare med et nyt navn, men stadig med masser af bomuldsgarn til billige priser. Dog ingen i lige de farver jeg ønskede mig. Jeg fandt i stedet indenfor og fandt grønne nuancer jeg kunne lide.

Godthåbsvej bragte også minder om dengang Daniel var helt lille og skreg flere timer hver aften. Indtil jeg fandt ud af at pakke barnet i barnevognen og gå i mindst to timer, hver aften i 4 måneder. godthåbsvej

Dengang var jeg glad for at vi boede i en lille lejlighed på ydre Frederiksberg. Jeg havde 3-4 ruter, nogle om Nørrebrogade, nogle om Godthåbsvej eller Fasanvej, hvor butikkerne heldigvis skiftede udstilling hver uge, så der var noget at kigge på, mens jeg gik og gik.

De var rare de ture, og efterhånden lærte jeg hvornår vi skulle afsted og hvor længe vi skulle være væk, ellers virkede det ikke og barnet blev bare ulykkelig, når vi nåede hjem.

Hjemad kørte jeg ad Den grønne Sti, der der anlagt gennem Frederiksberg for cykelfolket og fodgængere og på ingen tid og uden bilos fører gennem stille områder af Frederiksberg og de omliggende kommuner. grønnesti

Jeg fortsatte ud ad Roskildevej og nåede Damhussøen fra den modsatte side. Også her var der gråt, så gråt at himmel og vand nærmest havde samme farve og var svære at skelne fra hínanden, hvis ikke lige det havde været for den strimmel træer, der står langs dæmningen.

damhussø