lørdag den 28. februar 2009

Stille lørdag

Dagen gik og det blev mørkt, uden jeg rigtig nåede at være med.

I kælderen hænger vasketøjet og tørrer, nullermændene er væk og køkkenet er vist til at finde rundt i.

Den grønne trøje er nået til ærmegabet og venter nu på ærmer, inden samling, raglanindtag og senere patentbærestykke.

Emilie har gjort flittigt brug af næsesprayen og selvom hun med mellemrum snakker om ørepine, er hun fast besluttet på at turen til biografen, sammen med veninderne i morgen, skal gennemføres!

Dagen der blev væk er ikke slut endnu og snart er der the på kanden…  og mon ikke det første ærme skal rundes et par gange mere i løbet af aftenen :)

Ørepine og nullermænd

liljer

En hyggelig aften, med masser af lækkert mad, et tomt fad og en flok unger, der bare forstår at more sig.

Aftenen endte lidt tidligere end forventet, da Emilie i første omgang fik en bold i hovedet, med næseblod og ømhed til følge, det udviklede sig senere til skvattethed og ømme ører… det mente hun nu nok havde været der længe inden bolden traf. Ynkelig så hun ud, jeg tænkte mellemørebetændelse og vi tog hjemad.

Vel hjemme gjorde jeg forberedelser til en god kop the, men længe inden var barnet faldet i søvn, og her til morgen virker ørepinen snarere som en forkølelse, der har sat sig på ørene end noget andet.

Allieret med næsespray ser vi tiden an, mens jeg kører efter pulver-tomat-suppe-bouillion, som barnet mener er det eneste der virker.

i krogene opdager jeg nullermænd, jeg ikke før har set, men venter lidt med støvsugeren, for den larmer og på værelset, der stadig kun er forsynet med et forhæng og som indehaveren er fuldt ud tilfreds med, ligger Daniel og sover. Han har tilbragt natten på den lokale netcafé og skal lige have lov at vågne.

fredag den 27. februar 2009

Scoresalat

kartofler

Der skal være hygge i Emilies klasse i aften. Alle medbringer en ret til en fælles buffet. Lige nu arbejder ovnen på højtryk, for her laves scoresalat fra salatbogen, der rummer mange lækre opskrifter.

I min version bliver der tilsat kylling og med godt brød til er middagen i hus. At lige præcis denne salat også smager fantastisk, når den er kold, gør det kun endnu nemmere, lige at skulle nå arbejde og forberedelserne til aftenen, inden resten af klassens børn og forældre kommer.

Vi plejer at have nogle hyggelige aftener sammen, og det er alt for lang tid siden sidst, så jeg glæder mig til en dejlig aften, bare Emilie og jeg, mens drengene bliver herhjemme og spiller computer :)

Bærestykke med patent

Jeg har længet kigget på modeller som Pine, Shalom og Mini, der alle har et rundt bærestykke til fælles. Der var ingen af dem, jeg bare måtte strikke, noget skulle ændres ved dem alle. Min tanke var, at tage de elementer, jeg bedst kunne lide og selv regne en opskrift ud.

Indtil jeg hos den lokale garnbiks så en model, der havde det hele – I hvert fald, det hele jeg ville have.

Men opskrifter kan ikke købes uden garn, og jeg havde jo garn, og jeg skulle ikke købe noget garn. Det holdt lige indtil den søde dame i butikken, fik mig overbevist om at der ikke skulle bruges så meget garn, og det næsten ikke kostede noget. Samtidig findes opskriften i et hæfte, så der var mulighed for at kunne finde andre spændende opskrifter….

… Jeg hoppede i, købte garn og opskrift. Hjemme bladrede jeg hæftet igennem, men der er ikke rigtig andet der tiltaler mig. Igang kom jeg også, lækkert garn at strikke med, og selvom jeg ikke er helt tilfreds med mængeden af acryl i blandingen, skal den nok blive færdig.

Jeg bilder mig ind at videnskaben er blevet meget bedre til fremstilling af kunstige fibre, og det færdige resultat skal alligevel ikke helt tæt på kroppen, såh….. Bilder jeg mig ind :)patentForeløbig går det derudaf med glatstrik. Nogen synes det er kedeligt, jeg kan egentlig godt lide det, og det så dejligt nemt til fjernsynsstrik eller til den kommende personaleweekend… om en måned, hvis ellers der til den tid er mere glatstrik tilbage. Ellers må jeg til den tid finde noget andet!

torsdag den 26. februar 2009

Det vokser

broderi2

Det går stille og roligt fremad med kålhovedet.

Jeg er ellers tilbøjelig til at sy med alt for lang tråd. Men når tråden, som her bliver  slidt, hvis der er alt for meget af den, finder jeg alligevel ud af at klippe afmålte mængder af.

Lidt klatter her og lidt der, med indtagelse af nye områder af det hvide lærred, vokser det fremad.

Jeg kan endnu ikke se et kålhovede i det jeg har lavet, men det kommer vel. Jeg synes også det buler vel meget sine steder, men mon ikke et opskyl, pres og så videre i sidste ende vil hjælpe lidt her.

Mens jeg sidder der og syr, begynder en tanke om rødkål at presse på… Hvis nu alle de grønne nuancer byttes ud med røde og lilla… Vi får se… måske, måske ikke..

onsdag den 25. februar 2009

Hygge


Jeg vil gerne være med – reglerne findes her :)

Roser

roserJeg har aldrig været specielt god til det der med at modtage ros. Jeg kan jo egentlig godt lide det, alligevel får jeg lidt røde ører og føler mig nødsaget til at bortforklare, når nogen roser mig alt for meget.

Da vore fælles tillidsmand i morges kom trampende ind ad døren, kiggede på os og sagde hun altså lige blev nødt til at sige at hun havde hørt den mest skamløse ros rettet mod os som samlet personale og ydermere mig som enkeltperson, kunne jeg bestemt godt mærke varmen stige op over hals og kinder.

At ordene fantastisk, proffesionelt og gennemført ydermere kommer fra en mand, der ellers ikke er kendt for at rose, med mindre han virkelig mener det, ja så bliver jeg bare endnu mere glad!

Alligevel synes jeg ikke det er helt fortjent, vi gjorde jo bare som vi plejer.

Men jo det var mig, der holdt fast på, at festen i år skulle blive en fest, ungerne synes værd at bruge tid på. Jo det var mig, der skrev alt det ned, vi plejer at gøre for at synliggøre for andre, hvad jeg mente. Jo det var mig, der deltog i møder med læreteamet og påtog mig størstedelen af opgaverne. Jo det var mig, der lavede indbydelse og det var mig, der pludselig stod for køb, maling og dekoration af tønderne. Jo det var mig, der brugte dagen i går på at stille borde op og flytte vores store anlæg til festsalen, så musikken kunne spredes over hele lokalet. Og jo det var  mig, der hele aftenen stod og solgte slik og delte pølser ud til sultne børn – men det gjorde jeg jo ikke alene.

Min chef skal i hvert fald have del i roserne, for det var sammen med ham indkøbene blev planlagt og ham alene, der købte ind til den store guldmedalje og brugte hele aftenen ude i vind og vejr sammen med 500 pølser og en grill.

Jo, jeg ER glad for rosen, også selvom, vi bare gjorde som vi plejer, og jeg glæder mig helt til vi skal evaluere aftenen.

Fest for de store

fastelavnstønder

Festen for de store elever, blev en rigtig god aften. Der blev danset, leget kysseleg, smadret tønder, spillet  spil og hygget på tværs af klasser.

Vi havde gjort klar til en fest, der stod i  lystens tegn. Gør hvad I har lyst til, når I har lyst! Der var mad, når ungerne var sultne, pølser og brød grillet efter alle kunstens regler over åben ild (eller grillkul) der ikke havde helt så meget lyst til at lege med, som hvis det havde været en varm sommerdag.

Der var salg af silk og sodavand, udlån af diverse spil, musik med DJ hele aftenen, tøndenedslagtning for alle klasser og ellers bare plads til at mose rundt og hygge, som hygges skal. Dvs de seje drenge så seje ud, de tøsede piger fjantede rundt og en hel klasse sad med en flaske og formåede at vende den gamle “den flaskehalsen peger på” til en kysseleg, der varede hele aftenen.

Alt forløb som det skulle. Den af de seje, der lige skulle se hvor langt rebet var, tog min gode kollega i kravebenet og sammen forsvandt de ind mod Caféen og vores billardbord og spillede et par timer.

Da alle var sendt glade hjem og oprydningen var overstået sagde flere lærere samstemmende, at hvis det er sådan at holde fest, er det jo nemt.

Jeg kan kun give dem ret, og glæde var der også at spore her, hvor der ellers har være mere negativitet end godt er.

Festerne for de store omkring fastelavn har været holdt de sidste 3-4 år. Vi blev inviteret med sidste år og stor var min forundring over hvor forfærdelig sådan en aften kunne være. Jeg havde på forhånd afskrevet alle ungernes horrible historier om forfærdelige fester, som noget de selv måtte være med til at gøre bedre. Jeg måtte tage mine ord i mig og tænkte mit.

Míne tanker gik i høj grad mod en flok lærere, der ikke virkede synderlig interesserede i at holde fest, og måske derfor ikke havde vist den store interesse i forberedelse eller afholdelse. Den efterfølgende evaluering lagde kun til de tanker. Jeg oplevede en flok lærere, der følte festen trukket ned over hovedet på dem, og egentlig ikke havde lyst til at deltage.

Vi påtog os derfor at vise at fester kan holdes på en fornuftig måde, indenfor et rimeligt budget og uden de store forberedelser. Jeg kan så alligevel ikke komme udenom at festen skiftesvis har hængt ud af halsen og været noget jeg glædede mig til. Mest hængt mig ud af halsen fordi de aftaler jeg troede lavet, alligevel ikke fungerede!

Den glæde jeg oplevede fra lærerne i går var udløsende for alle frustrationerne.

Det var en rigtig god aften!

tirsdag den 24. februar 2009

Fest på en tirsdag aften

Netop hjemvendt efter en fantastisk aften… Zzzzzz jeg skal sove nu… mere i morgen :)

mandag den 23. februar 2009

Sort og Rødt

rødt I morgen aften holder skolen fastelavnsfest for overbygningen – dvs eleverne fra 6. – 8. klasse. Vores børn!

Vi skal med, faktisk er det noget nær os, der holder festen. Eller i hvert fald har stået for planlægningen, indbydelsen, indkøbene, maden, dekoration af tønderne etc…

Temaet er Sort og Rødtrødt-closeupSort er ikke noget større problem, jeg kan godt finde noget sort i min garderobe… men rødt!

Der blev gravet dybt i skuffen med perler og alskens andre ting, bånd og et hårbånd blev indkøbt, et par capisskaller malet røde med en porcelænstuch og forvandlet til øreringe. Bånd og perler blev udvalgt og sat sammen. Nu er jeg så den lykkelige ejer af lidt røde finurligheder, der nok skal lyse op.

Det bliver en fed fest!

Oprydning

tøj

Måske i virkeligheden snarrere udrydning!

Bevæbnet med en kande the, har jeg brugt morgenen til endelig at få ryddet ud i mit tøj.

Om jeg har for meget tøj, eller for lidt plads vil jeg lade stå hen i det uvisse. Men at der ikke længere var plads til det jeg havde, og efter at have overtaget en del andre steder fra, var det tiltrængt at få ryddet ud.

Nu er der plads igen, skabe og skuffer kan lukkes og der er luft om stablerne. Drømmen om at omdanne endevæggen til hylder og bøjlestænger, med plads til det hele popper igen op – og en dag, en dag skal det nok lykkedes.

Lige nu overvejer jeg hvordan, jag skal få fragtet den store blå IKEA-pose, jeg lige har fyldt med tøj, til den nærmeste genbrugsstation. Som første del af løsningen, ryger den en tur i kælderen, så finder jeg nok råd en dag.

Imens glæder jeg mig over mine luftige skuffer, der igen kan rumme drømme om nyt tøj!

søndag den 22. februar 2009

Rastløs søndag

 

Mellem tøjvask og opvask er jeg rastløs. Sådan en søndag efter en uge uden planer, uden børn og uden at skulle noget, går jeg rundt om mig selv og kan ikke finde ro.

Jeg vil sy, jeg vil læse, jeg vil have styr på de opgaver der ligger og venter, og måske skulle have været klaret for et par dage siden.

Som en ægte tvilling har jeg alt for mange bolde i luften. Hvorfor ender jeg altid med mere end et projekt af gangen. Ikke bare et stk strik eller to, men også symaskinen kalder sammen med kålhovedet.

rastløshed

I aften kommer ungerne hjem. Jeg glæder mig. Glæder mig til luften fyldes med glade stemmer, der fortæller og fortæller og fortæller … og aldrig holder op!

Vi har snakket sammen, nærmest hver dag, og selvom de til tider har udtrykt ønsker om at tage hjem, har der også været oplevelser der ventede og betød at de blev.

Fastelavn hos far er nu fastelavn hos far. Der er ganske specielle traditioner og de skal passes. For et par timer siden ringede Emilie, bare for lige at sige hej midt blandt tøser der klædte ud og sminkede og fnisede, så ingen kunne høre noget.

Daniels store ønske er den lovede fisketur. Noget han har set frem til længe. Gad vide om han fanger noget..?

Nej nu holder det ikke længere.. Nu skal jeg videre, om ikke andet, så et par sting mere på kålhovedet :)

lørdag den 21. februar 2009

Grønt i grønt

broderi1Jeg kunne da ikke vente, med måtte straks igang.

Allerede efter de første sting, måtte jeg indrømme at farvevalget ikke helt fungerede. Nogle af de farver jeg havde valgt lå for tæt op ad hinanden, så idag har turen gået forbi garnbiksen og nye farver er fundet, samtidig med at nogle af de allerede indkøbte skiftede plads.

Jeg havde glemt hvor hyggeligt det faktisk er at brodere, jeg havde også glemt hvor hurtigt, jeg kan få ondt i ryggen af at sidde bøjet over disgrammer og firkantede felter.

Jeg glæder mig til det færdige resultat, men jeg glæder mig også undervejs. Det targer tid – det gør det, men sådan et lille tællearbejde er lige noget for min til tider alt for praktiske og logiske hjerne.

Jeg er sikker på, den færdige pude bliver perfekt i min lille grønne umagelige sofa, jeg holder så meget af :)

fredag den 20. februar 2009

Hvidkål

broderiVar omkring biblioteket i går, og fandt bogen med hvidkålshovedet (jeg tog fejl, det var ikke blomkålen, jeg dengang forelskede mig i). Hos garnbiksen fandt jeg farver efter bedste overbevisning… så nu er der linet op til broderet pude i sofaen.

Det kommer til at tage tid, men det er helt okey, jeg har kigget langt efter den pude de sidste mindst 20 år, så går der 2 eller 3 år mere, er det helt okey :)

Afleveret

 male-tænderI aftes fik Anders lagt sidste hånd på værket og hele udstyret var klar til aflevering.

Netop hjemvendt fra min mission, fik jeg afleveret det hele. Emilie og Lillesøster cyklede ned og mødte mig på Høje Taastrup Station, hvor jeg kom med toget.

Alt blev set igennem, tænder og krone prøvet, det hele blev omgående godkendt, med ordene henvendt til Lillesøster: “Hun er ret god til at sy.. synes du ikke?” Og så kunne det ikke gå hurtigt nok tilbage, for nu skulle det prøves. med-tænder-og-kroneEn SMS er indløbet, med besked om at tøjet passer.

Jeg glæder mig til at se det hele på, og jeg glæder mig over at hendes fantasi og hukommelse kan udtænke kostymer som dette. Det er ikke mange år siden udelukkende prinsesser duede.

Med hukommelse mener jeg, at det ikke er første gang hustanden her er udgået med blodige tænder. Sidste gang var dengang for tre-fire år siden, da Daniel skulle være en farlig Orc, grøn i huden og viltert hår. Det kostyme var sjovt at lave :)

orc

torsdag den 19. februar 2009

Vampyrkjole

 

vampyrkjole Så er den færdig – Vampyrprinsessekjolen til Emilie. Det har taget tid, men det har vist været det værd.

Anders har stadig gang i tænderne… barnet har bestilt blodige tænder. Hun har også ringet HVER dag, siden hun tog mod farmand og ventetiden inden kostymet dukker op.

Jeg har lovet det er færdig i morgen, så tager jeg til Høje Taastrup og afleverer. Hun har lovet at møde mig på stationen.

Som det sidste har jeg lavet en krone, af den slags, der sidder ned i panden og som et smalt bånd rundt om hovedet. Perler, knapper og tråd af forskellig slags blev fundet frem. Selv et par af perlerne fra min mormors gamle krystalkæde fandt plads på prinsessens pande.

Åh ja … der er også de ørenringe, hun har bedt mig finde frem… og hvad med sko? Det er da halvbesværligt, når det hele skal med hjemmefra og hun ikke selv er her.

Jeg lover billeder af barnet i det hele, når engang hun er hjemme igen.

krone

onsdag den 18. februar 2009

Sorte negle


- Vi skal snart have en ny neglebørste.

Sagde Anders i går.
Efter ved selvsyn at have konstateret, at han nok har ret, mente jeg mig fuldt ud i stand til at finde en ny på vejen hjem.

Vi har et velassorteret center, så sådan en smule neglebørste skulle vel ikke være et problem…..

… Mangler nogen toiletbørster, opvaskebørster, knager, sæbeholdere eller –dispensere eller noget andet der tilnærmelsesvis bruges på et badeværelse, så ved jeg nu hvor det kan findes… men en neglebørste…

Joh… Matas havde en lille fin lyserød en, der knap kunne holdes med tre fingre, men den lod jeg ligge. Det er dog Anders, der er den store bruger af neglebørster i det her hjem, og små lyserøde sager, der knap kan holdes på, vil nok ikke falde i god jord.

Så hellere sorte negle, mens jeg leder videre.

tirsdag den 17. februar 2009

Streger

  

Tilfældige sorte streger på rød – sagde hun. Men sådan noget stof kunne jeg ikke lige købe….

…. En sort stoftush og størstedelen af eftermiddagen. Der bliver ikke noget syning i dag, det må vente til i morgen. Men meget hyggeligt var det, og jeg gider jo godt. Nu håber jeg bare striberne er “rigtige”

 

Gråt strik


I tusmørket løber jeg ned af trappen, med kamera og færdig trøje, finder en brugbar gren på et vintergråt træ.

Den færdige February Lady Sweater. Den har allerede hængt på mig de sidste dage, og det bliver den ved med. Den er hyggelig, let og varm på en mormoragtig måde, jeg allerede holder meget af.

Biografmørke og forårspletter


Nej at strikke ret, vrang og striber er ikke godt at kombinere med biografmørke. Næste gang må jeg fluks opfinde noget glatstrik!

Jeg behøvede nu ikke strikketøj, for at være underholdt. Karla og Katrine er en helt igennem socialrealistisk film, med masser af humor og finurlige indlæg. At vi dækkede en aldersgruppe fra omkring 6 til 68, gjorde kun oplevelsen bedre.

Alt afhængig af hvor i livet vi er, var reaktionerne helt forskellige, hvor nogen grinede, synes andre det var forfærdeligt og hvor nogen synes det var forfærdeligt, synes atter andre noget helt andet.

Der var skønt ude - den høje klare blå himmel, tyk sne og bidende frost, og et planterige, der trodser selv de bedste intensioner om vinter - foråret er på vej, hvad enten Snemand Frost eller Isdronningen vil have det eller ej.

Alle steder dukker det frem. Som knopper på træer og buske, som fuglesang fra fugle der stadig er svære at få øje på og ved de farveklatter naturen stædigt har holdt fast på gennem hele vinteren, og som nu lyser dobbelt op.

Der er smukt derude og mine fingre frøs til is, da jeg håndterede kamera uden handsker, men de kan varmes igen og nu, vel inde venter snart en kandefuld the og sorte tilfældige striber på den røde overdel til Emilies udklædning.

Varme og kulde


Jeg vågnede i morges til strålende sol, der lagde guld på de snedækkede tage.

I går aftes fandt jeg de sidste rester af den islandske uld, jeg engang strikkede sweater til Anders af. Jeg drømmer om varme på benene, når jeg i vinterkulden insisterer på nederdele og uldne strømper.

Om lidt skal jeg afsted. På skolen er der lukket for varmen i dag, de sidste rørføringer til det nye fjernvarmesystem skal klares. Vi er heldige at vores chef har et ekstrajob i en biograf i omegnen, der viser han film i fritiden, og i ferierne klarer han også særforestillinger for SFO-afdelingerne.
I dag skal vi alle afsted, både store og små, for ingen har lyst til at fryse.

- Gad vide om man kan strikke i biografens mørke?

Jeg møder sent, så min rolle bliver at mødes med resten på stationen, hvor turen går mod "Karla og Katrine", før jeg på hjemturen igen bliver sat af på stationen og min ventende cykel.
Det er lige før det er pinligt at modtage løn, for sådan en dag :)

Oveni har jeg så meget afspadsering, at der også kunne blive presset et par fridage ind i løbet af ugen, så efter dagen i morgen holder jeg lang weekend. Uhmm jeg glæder mig :)

Ha' en dejlig dag.

mandag den 16. februar 2009

Tilskæring


Her er en stemning af weekend, når ungerne ikke er her. Jeg har sovet længe, haft god tid og efterhånden med udgangspunkt i et skjortemønster lavet noget, der nok kan blive til overdelen af Emilies Vampyrprinsesse.

Nu må det vente, for arbejdet kalder. Der er vinterferie, men jeg har ikke fri. Vi har ferieåbent - det betyder flere åbningstimer, på et umuligt tidspunkt midt på dagen. Jeg holder meget af mit arbejde, men jeg føler altid at ferieåbinger ødelægger hele dagen - ikke nok tid om formiddagen til rigtig at komme igang med noget og for sent hjem, til at starte noget op!

Det er ikke helt rigtigt, men det er den følelse jeg har.

søndag den 15. februar 2009

Prinsessens underkjole


Da jeg så oplægget til Emilies fastelavnsoutfit, tænkte jeg at det vist var på tide med sådan en "kjole uden stropper", som hun har fablet om længe.

Mens dagen er gået, og det pludselig er blevet helt mørkt ude, har jeg syet elastik i lange baner.
Det gik som en leg, og nu undrer jeg mig over, hvorfor jeg aldrig har gjort det før. Det er jo nærmest utilgiveligt nemt.

Det skulle efter tegningen også ærmer på den underste del, så de er blevet løse. De er ret hyggelige, lige nu tænker jeg, om ikke også jeg har brug for sådan nogle.

Anders huggede dem, hentede den pæne jakke og mente at hvis han så også havde lidt kalvakrøs i halsen, ville det være perfekt. Jeg nåede at tage et billede inden han ikke gad mere, det blev noget rystet, men giver alligevel indtryk af, at de løse ærmer kan bruges til mere end preteenagertøsebørn :)

Overdelen mangler stadig, foruden de blodige tænder og en form for krone.
Jeg føler mig nu lidt snydt. Her har vi gået og forberedt fastelavn og så viser det sig at skolen kun holder for 0. - 3. klasse. Der bliver slet ikke brug for outfittet i år, hvis ikke lige det havde været for fastelavn på søndag hos barnefaderen.

Min opgave bliver så at lave tøjet, aflevere og ikke se resultatet.
Det er jeg ikke helt tilfreds med - hun får det på mandag efter ferien, gør hun!
Jeg vil også se og tage billeder. Jeg vil ikke snydes :)

Endehæftning


Generelt kan jeg godt lide montering... okey nogen gange skal jeg tage mig lidt sammen, men når først jeg er igang ... :)

I morges allierede jeg mig med en kande the og alle balladerne i musikbiblioteket for at afslutte min FLS. Jeg fik rettet op på det ærme jeg ikke var helt tilfreds med og hæftningen af alle enderne begyndte.

Det tog tid. Jeg måtte stoppe op et par gange undervejs, gå lidt til og fra og fortsætte igen.
Det er utroligt hvor mange ender, jeg endte med at hæfte, måske bunken af afklip giver et billede af mængden.

Nu er det slut. Der er ikke flere ender at hæfte, knapperne er syet i og billederne mangler at blive taget.

lørdag den 14. februar 2009

Sikken dag!


En lørdag i bedstevenindens tegn.
Den ene skulle noget, så den anden... Enden blev at der pludselig er gået en måned siden vi sås sidst. Der skulle tages revance!

Det med billededokumentationen undervejs, er jeg stadig ikke særlig god til. Kameraet var med, det lå i tasken, og der har det ligget hele dagen.

Allerede inden ti, var jeg ude af døren i morges og satte kursen mod Vesterbrogade og bedsteveninden. Vi drak the, før turen gik mod byen. Det var koldt og klart, men sikken sol og blå himmel.

Vi startede hos Bette Design, hvor jeg aldrig har været før. Sikken lækker butik, vi befamlede det ene garn efter det andet, tænkte store tanker om dette og hint, og skyndte os at gå igen, før vi fik købt noget.

Derefter fortsatte vi mod Stof2000 efter lynlåse og knapper, og vendte tilbage mod midtbyen og Jensens Bøfhus, der i dag havde den mest udsøgte betjening. Også selvom nogen fik kludret og vi måtte vente yderligere på hovedretten. For nogen andre havde desværre fået vores mad. Som kompensation fik vi deserten uden beregning.

Ude i kulden igen satte vi kursen mod Illums Bolighus, for veninden skulle kigge på Stof. Inden vi nåede så langt, lå der midt på gaden en lingeributik med priser nedsat 70%... Jeg blev et sæt blonder rigere.

Efter Illums, der ikke bød på noget der kunne bruges, satte vi kursen tilbage mod Frederiksberg igen, men rundede lige Søstrene Grene, der havde de fineste glas, der måtte med mig hjem. I hvert fald et par stykker af dem.

Mit service bærer præg af at jeg køber tallerkener eller glas, når jeg finder nogle jeg kan lide, til en pris, der ikke ramler, når det senere bliver smadret. Noglegange kommer der meget med hjem, andre knap så meget. Det betyder efterhånden en noget sammensat beholdning af glas, kopper, skåle og tallerkener :)

Vi rundede Sommerfuglen, for jeg kom pludselig i tanke om det blomkålshovede Kaffe Fasset lavede engang og som jeg siden i perioder har drømt om at brodere, og som for syvogtyvende gang har sat sig fast over de sidste uger. Måske Sommerfuglen kan hjælpe? Jeg fik ikke noget svar, for klokken var mange og butikken var lukket. Jeg vender tilbage - gør jeg, og prøver igen en anden gang.

Tilbage hos bedsteveninden fik vi konsumeret uanede mængder the, jeg fik strikket min FLS næsten færdig og vi fik vendt den del af verden, vi ikke havde været igennem endnu.

Det gør godt med sådanne dage :)

fredag den 13. februar 2009

Overnatning


Så blev Emilie hentet.
De har haft overnatning i klassen, både som afslutning for dansklæreren, der går på barsel, og som afslutning inden vinterferien.

Ungerne var glade, og så gerne flere overnatninger, mens lærerne så lidt matte ud og snakkede om længsel efter bad og søvn. Det lyder helt som det skal være.

Og så er der ferie. En hel uge, som skal tilbringes hos far. Om de bliver der hele ugen er vist stadig lidt uvist, i hvert fald har de på skift snakket om de nu også SKAL være der hele ugen.

Det er ikke længere væk, end en beslutning hurtigt kan tages om både det ene og det andet. Jeg er her, jeg skal ingen steder, bortset fra arbejde, så de skal bare føle sig velkomne :)

torsdag den 12. februar 2009

Låst ude


Ned til vasketøjet, husk nøgler, smække døren, ned ad trappen, stoppe op!

Det gjorde du bare ikke!!!
Nøglerne lå på køkkenbordet!!!

Godt der kun er fem minutter at gå til skolen og Emilies nøgler. Godt jeg havde trukket en sweater over hovedet inden jeg løb ned. Måske mindre godt jeg havde "kælderskoene" på.

Tilbage i vaskekælderen, havde en dame overtaget "min" maskine, selvom jeg stadig havde tid... på den anden side var det vist alligevel ved at være for sent :)
Nu er tøjet hængt op, så skal jeg bare huske at aflevere nøglen på vej til arbejde, så tøsebarnet kan komme ind, når hun kommer fra skole!

En dejlig dag


Det blev en lang dag i går.
Drengebarnet mente ellers at fødselsdage bør udløse fridage, det mente moderen ikke. I stedet stod jeg tidligt op, ristede boller, lavede the og dækkede morgenbord.

Bukserne blev pakket ud, og straks indtaget - jo de varmer godt.
Afsted til skole, med tasken fuld af fødselsdagsfestinvitationer. Det viser sig de glade modtagere, mener Daniels fødselsdage er de fedeste i klassen - på den anden side, er vi vist også de eneste der har mulighed for at bruge de lokaler jeg til dagligt arbejder i, og tilbyde både billard, boldspil og karaoke udover dans, musik og hygge i sofaerne for endelig at ende med overnatning i et rum fuld af bordtennis og billard - men hvad gør det, når man er teenager og alligevel ikke skal sove :)

Efter skole, kom han forbi samme Café og delte de sidste invitationer ud, spillede computer og sloges med sne, inden han overvejede om han skulle tage med en af vennerne hjem eller det planlagte restaurantsbesøg - maden vandt.

Han havde ønsket at spise kinesisk (personligt synes jeg det var trist, for vi har en fantastisk Thai-restaurant, ikke ret langt væk - men det duede ikke, det skulle være kinesisk). Vi endte med en længere bustur med indlagt skift, før vi fandt det gode sted. Fødselsdagsbarnet var glad og vel hjemme igen, fik han lov at invadere min computer og spille WoW, lige til han blev sendt i seng - længe inden var jeg krøbet i seng, og vistnok også faldet i søvn :)

Så alt i alt - en god fødselsdag :)

onsdag den 11. februar 2009

Nu med flag på


Hmm... Tænkte jeg, hvorfor ikke lige markere dagen, og klippede et flag.

Nu ser vores kedelige hoveddør lidt mindre kedelig ud :)

Måske jeg skulle laminere og gemme til næste gang ... for der kommer helt sikkert en næste gang!

Jeg leder stadig efter Kina-restauranter i nærheden. Tror jeg har fundet en, der kan leve op til kravene. Det kræver nok transportmidlet bliver skiftet fra cykel til bus - måske også meget passende den dag, sneen endelig faldt :)

Tillykke Daniel


15 år og endnu ikke rigtig vågen.

tirsdag den 10. februar 2009

En - to - tre


Tredie par bukser er færdige, så kan den fødselsdag bare komme an.

Altså lige bortset fra, at ungersvenden ønsker at spise ude (kinesisk), og bortset fra den lokale, hvor man risikerer at vente timer på at kunne bestille er der vist langt til en ordentlig kinesisk restaurant. Specielt når transporten hedder cykel og nogen skal op længe inden vi andre næste morgen...

Men vil han spise kinesisk, så finder vi ud af det :)

Alle tre par er forede, for at bevare fornemmelsen af joggingbukser, har elastik og snor i taljen og et par lommer rundt om.
Havde jeg haft mere tid, og vidste jeg det ville være påskønnet, havde jeg nok lavet gennemskæringer på kryds og tværs eller trykt mærkelige mønstre eller tekster.
- Det må blive en anden gang.

mandag den 9. februar 2009

Opkald om Fremtiden


Ja! Ja! Ja! Jubiii!

Psykologen ringede, mens jeg købte ind på vej hjem fra arbejde.
Til at begynde med var hun lidt undskyldende, for hun havde mødt Emilie på gangen på skolen, og adspurgt om hvornår vi ville vide noget om Ordblindeskolen, fortalte hun barnet at hun har fået en plads.

Jeg var ligeglad, måske i virkeligheden lidt glad for at Emilie fik det at vide først. At hun tror hun sidder på en viden, hun lige om lidt, når hun kommer hjem, vil fortælle mig om.

Psykologen troede vi havde fået besked. Først efter at have snakket med Emilie, gik det op for hende at det havde vi ikke. Hvorfor hun ringede.

Åh fantastisk, En ny mulighed for et barn, der gang på gang har måtte se i øjnene, at hun evner ikke det de andre kan. En ny mulighed for at lære værktøjer og få den indsigt hun ikke har haft mulighed for at få før.

Jubiiii :)

Par nummer 2


Så gik det pludselig stærkt - jeg havde selvfølgelig lavet de indledende øvelser, men alligevel!

Ét par bukser mere, og fødselsdagsgaven er hjemme. Jeg stopper nu, og fortsætter i morgen. Det giver lige tid til hårvask og alenetid inden arbejdet kalder.

Hav en dejlig dag :)

One down - two to go


Det første par bukser er færdige, nu mangler bare to par.
Umiddelbart tager jeg migselv i at tænke - der er ikke så langt igen, det meste er syet, det handler kun om at samle delene...

... Ja, ja, jeg burde jo have lært det; de sker altid et eller andet uforudset, så måske tager det lidt længere tid. Under alle omstændigheder har jeg formiddagen i dag og i morgen til afslutning af projektet - så helst ikke for meget uforudset - please :)

søndag den 8. februar 2009

Første ærme


Mens Emilie læste i ekstradanskbogen, afsluttede jeg første ærme på min FLS.

Generelt kan jeg bedst med vide ærmer, men pludseligt blev det lidt for meget, så jeg besluttede at lave kanten lidt strammere. Men blev det godt? Jeg er lidt i tvivl også om det er blevet lidt for ballonagtigt.

Nu strikker jeg ærme nummer to, før jeg beslutter om kanten skal laves om, for der er også noget med om ikke ærmerne skulle være lidt længere og om der er garn nok. Mange spørgsmål, der nok skal blive besvaret hen ad vejen.

Vaskeri


I vores fællesvaskeri har vi 4 maskiner. Som regel er jeg heldig og får dem alle på een gang... Men ikke i dag. I dag har jeg haft råderet over en maskine...

Til gengæld har jeg fået en masse motion... Alle de gange jeg har været oppe og nede ad trapperne :)

Vampyrprinsesse


Emilie har gennem et stykket tid fablet om rødt og hvidt og blod i mundvigene, uden jeg helt har forstået konceptet.


I går fik jeg hende til at tegne fastelavnsønsket - for det er der, vi er - fastelavn!

Enden blev en ikke særlig præcis tegning, men en så meget mere præcis mundtlig beskrivelse, der sammen med tegningen fik mig til at forstå hvor hun vil hen.

Mit oplæg er lige blevet færdig, og mine tanker hælder mod smocksyning, to seperate lag, der for det understes vedkommende vil blive en simpel sommerkjole til den tid og en overdel, der kan kombineres med andre underlag til sjov og ballade - og sikkert også hverdag - jeg kender jo mit barn :)

Hvor gerne hun end vil, jeg starter i dag, må hun vente til hverdagen vender tilbage og butikkerne lukker op for stofindkøb!

lørdag den 7. februar 2009

Mødregruppen


I aftes var jeg og resten af klasserådet i Emilies klasse ude at spise.
Vi er kun mødre, måske derfor har jeg flere gange taget mig selv i at refere til klasseråde som mødregruppen!

Det skulle være nemt, så den lokale kineserrestaurant på Roskildevej blev valgt som målet for aftenen. Jeg har været der før, uden egentlig at være blevet imponeret, og når selskabet er godt, er hverken betjening eller menuen så vigtig.
Troede jeg. Næste gang, skal vi finde et andet sted!
Vi blev bænket og efter en halv time havde vi endnu ikke set hverken betjening eller menukort.
Da vi endelig fik kontakt gik der yderligere et kvarter før menukortene ankom og vi fik bestilt drikkevarer. Efter temmelig lang tid ankom drikkevarerne, men ingen mulighed for bestilling af mad, og heller ingen vand.

Vi fik mad og vand, selvom det tog sin tid. Vi var også de sidste til at forlade restauranten. I mellemtiden fik vi vendt både stort og småt, og endte med at gå mætte fra borde.

En af mødrene vidste at
Damhuskroen havde et band der spiller coverversioner af gode dansenumre på programmet, og selvom jeg egentlig var mere stemt for at finde hjem, gik jeg med.

Damhuskroen får mig ikke til at tænke de mest positive tanker og selve interiøret hang egentlig udemærket sammen med mine erfaringer med stedet - der er ganske grimt!

Til gengæld serverede de Sommersby fra fad og Dansebandet fungerede fint til det de skulle: levere musik at danse til. Ud over det efterlod de ikke noget større indtryk.

Tre halve liter og en masse dans senere, besluttede jeg at tage hjem.

Dagen i dag har mest af alt været brugt på at fundere over hvorfor det lige er jeg igen og igen drikker præcis så meget at dagen derpå skal bruges til at komme nogenlunde ovenpå?

På den anden side - det var faktisk ret hyggeligt :)

fredag den 6. februar 2009

Sovende forår


Jeg fandt dem i går, de sovende påskeliljer.
Allerede i aftes var de begyndt at folde sig ud og her til morgen blev jeg mødt af et sandt orgie i gult, da jeg trådte ind i stuen.

Hvis det på nogen måde har det mindste med forårets komme at gøre, så er det om at være parat - det er vist lige om hjørnet :)

torsdag den 5. februar 2009

Overlock


Formiddagen er gået med at klippe de sidste stykker til tre par bukser.

Jeg startede med at stå på hovedet i kurvene med stof, for jeg måtte da have noget, der lige kunne lyse lidt op på de ellers temmelig ensfarvede stoffer, jeg har fået købt.

Jeg måtte dog konstatere at langt størstedelen af mit mønstrede stoflager er lyserødt eller blomstret, hvilket måske ikke harmonerer særlig godt med 15-årig teenager af hankøn. Jeg kiggede længe på det blå med spøgelser, men afviste det alligevel med samme argument, der gjorde at det med gullerødder heller ikke kom med - det var meget sødt da han var 4!


Jeg endte med striber og tern, som enkelte farvepletter på lommer eller klapper til samme.

Nu er alle kanter der ikke ender med at være helt gemt væk overlocket. Ligeså foret til tre par bukser i joggingsnit, er overlocket og klar til isyning, når resten altså er syet sammen.

Mit bud er at hvis bare bukserne ender bløde og dejlige indeni, klarer han nok at det ene par er af cowboystof, som ellers ikke har nogen høj stjerne. Men når det nu lå der i restebunken, sat 50% ned - ja så kom det med hjem :)