søndag den 4. januar 2009

720 Lapper


Syet sammen til 80 felter.
Jeg har færdiggjort mit første patchworktæppe.
Selvom det ikke er mit første store patchworkprojekt, kan jeg ikke sige mig fri for at gå rundt og være lidt stolt af mig selv.

For bare et par dage siden, troede jeg det ville vare længe endnu før projektet var færdigt. Da først delene blev samlet, gik det pludseligt stærkt.
Jeg havde sat alle lagene sammen med nåle, før Mette huskede mig på, at det er en god ide at ri det hele sammen.

-Danm! Tænkte jeg - hun har jo ret og begyndte i aftes at ri. Det holdt mit temperament ikke til og jeg satsede i stedet på erfaring, behændighed og nålene.
Mette huskede mig også på, at rulle siderne sammen, så det fylder mindre, når jeg nåede midten af tæppet. Det er et godt trick, og mens jeg i formiddags syede det hele sammen, rullede kanterne sig nærmest sammen af sig selv.

Det gik som en leg og inden jeg fik set mig om, var det færdigt. Først derefter fik jeg kigget på bloggen og så at Anne huskede mig på at det er en rigtig god ide at starte i midten og arbejde sig udefter, for at undgå buler. Det vidste jeg da godt, men havde glemt og selvom min første tanke havde været at starte i midten, må jeg med skam melde, at jeg startede i hjørnerne og arbejdede mig indad. Om jeg så har været heldig, ved jeg ikke, men jeg er endt op med et tæppe uden buler og det selvom nålene dryssede, hver gang jeg flyttede lidt på tæppet.

Nu ligger det pænt og venter på Emilies seng sammen med puderne, der længe har været klar.
Jeg venter også, dels på at se hendes reaktion, men mere på at nu kommer ungerne snart hjem. De har været længe væk, og de sidste dage har jeg mærket et savn, jeg ikke normalt har, når de er væk hjemmefra.
det er godt at vide, at om bare et par timer er de her :)

Mit første store patchworkprojekt lavede jeg, da jeg som 14-årig fandt en gammel bog på biblioteket med anvisning til en nederdel syet af sekskanter, der gradvis blev større.
Jeg kan ikke huske hvor længe jeg var om den, men jeg brugte den i flere år, både til hverdag og til fest som på billedet, jeg faldt over. Jeg er 16 og til en af de utallige fester mine farforældre altid holdt i september. De havde begge fødselsdag i september, og hvis ikke en af dem fyldte rundt, hed det høstfest.
Jeg syede den i hånden og i betragtning af hvor lidt jeg vidste om at sy og behandlingen af materialer, er den forbløffende pænt lavet. Jeg har den endnu - et sted i kælderen.
Ved siden af mig står min søster, som jeg på ingen måde delte stil med. Mens hun fulgte moden - dengang i '87, havde jeg egenhændigt genopdaget The Beatles og mente jeg måtte være født mindst 20 år for sent :)

9 kommentarer:

  1. Hvor er tæppet blevet flot - og hvor er du sød med din patchworknederdel ;-)

    SvarSlet
  2. Tillykke- flot bedrift :-)
    Håber datteren bliver glad. Din nederdel er da skøn!

    SvarSlet
  3. Smukt tæppe du har fået lavet...og nederdelen det er da helt vildt :-)

    SvarSlet
  4. Tusind tak skal I have.
    Hun blev rigtig glad og sønnike har meldt ud at han også gerne vil have et.

    SvarSlet
  5. Emilies tæppe er bare så smukt! Jeg håber, hun bliver rigtig glad for det. Nederdelen kunne du sagtens tage i brug igen - den er fantastisk. Men måske er du blevet lidt træt af den, som man jo ofte gør af tøj på et tidspunkt...

    SvarSlet
  6. Wauw! Det er blevet vildt flot! Og nederdelen er da hip igen :-)
    Jeg har syet en del tæpper, og selv mine drenge er vilde med dem :-) Det er sjovt, når tæppet får en "historie".

    SvarSlet
  7. Tak Madame og Mette. Det er ikke det sidste tæppe jeg laver.
    Nederdelen er vist bare nostalgi. jeg kan ikke være i den mere, og den har nogle grimme pletter, fordi jeg lærte på den hårde måde at mørke stoffer smitter af på lyse, når de vaskes sammen :)

    SvarSlet
  8. HOLD DA OP hvor er det flot. Det er godt gået med alle de lapper stof, sikke et arbejde du kan da kun være rigtig meget tilfreds :-))

    SvarSlet
  9. Jeg er rigtig meget tilfreds!
    Jeg synes det er blevet hyggelig rodet at se på :)

    SvarSlet