lørdag den 30. august 2008

Den spæde start


Jeg føler mig bagud :(



Allerede igår gik jeg igang med patchworktæppet til Emilie, men har endnu ikke fortalt om det.
Nu gardinerne er færdige, skulle der være frit spil med resten af stoffet.

Ja altså - først syede jeg forhæng til soveværelset, så alt rodet i og omkring skab og kommode kan skjules.
Med hjælp fra Anders blev gardinstangen sat fast i loftet, og nu er der meget mere hyggeligt i soveværelset :)



Så var det tid til kludetæppet. Ungerne tog hjem til barnefaderen, og jeg gik igang med rulleskærer og linial. Det tager lang tid, og nogen ørn til det der med lige at skære må jeg indrømme, jeg ikke er. Men jeg er lærenem, og da første portion var færdig gik det meget hurtigere, end da jeg startede.



Min plan er at tæppet skal være temmelig tilfældigt, sådan rent farvesammensætningsmæssigt. Det er bare ikke lige!

Så da jeg synes at nu havde jeg skåret rigtig meget (nok til to blokke af hvert stykke stof - cirka), blev det alligevel noget af et puslespil at parre alle delene, så ikke to blokke bliver ens...
Det viste sig jeg havde skåret omkring halvdelen af det der skal til. Det er vist meget godt at starte med.


Så var jeg også træt og mente det var tid at gå i seng.

Men kunne jeg vente med at sy??? Næh næh... Jeg blev da lige nødt til at afprøve i morges inden jeg drog mod byen og Sille, som jeg ikke har set alt for længe.

Jeg synes det ser ud til at blive rigtig godt. - Og selve syningen, det er jo ingenting. Når bare det bliver syet som guirlanter på en snor.

Bortset fra quiltningen til sidst - for jeg synes det skal håndquiltes.
Indrømmet - jeg er begyndt at overveje, hvor lidt jeg kan sy, for at resultatet ser blændende ud?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar