fredag den 26. august 2016

Medbring kun en saks


Det var vist nærmest et pludseligt indfald, da fire damer engang sidst i juni besluttede at Strik i Todbjerg måske kunne være meget sjovt.


Det fineste arvegods


Længe gik der ikke, før planer om overnatning, workshops og frokost søndag blev kastet rundt mellem hinanden, og endnu kortere tid gik der inden, det blev besluttet at tage tidligt af sted lørdag og komme senere hjem søndag.

Overnatning blev planlagt – det var det letteste – og efter nogen genvordigheder omkring workshops, der blev løst til fuld tilfredshed, blev også et frokostbord på Stationen i Vrads søndag føjet til bestillingerne og krydserne i kalendrene hobede sig op.

Pludseligt var tidligt lørdag, meget tidligt, for workshops venter ikke og derfor er det tid at pakke og gøre klar. Fredag er nemlig sådan en af de dage med aftenarrangement og sene hjemkomsttider. Til gengæld skal det nok blive hyggeligt.

Hyggeligt er helt sikkert også et af kernepunkterne i en weekend sammen med tre dejlige damer, der som sagt starter tidligt. Jeg er sat stævne klokken nul-seks-fyrre nedenfor på gaden og klokken ti tredive skulle vi alle gerne sidde bænket om et bord i børnehaven til broderi og garanteret også grin.

Jeg glæder mig.

Vi skal kun medbringe en saks – jeg tænker nu nok min taske kommer til at indeholde noget mere.


Men saksen skal med. Arvegodset. Min mormors gamle broderisaks, som er en af de bedste sakse jeg nogensinde har haft. Anders har lovet at finde en grøn lædersnøre fra gemmerne, så den ikke risikerer at blive væk


torsdag den 25. august 2016

Ruinenberg


Vi gik ud af parken, gennem porten med middelalderklædte vagter, over vejen og ind i skoven på den anden side. Vi fulgte retningsinstinktet, og inden længe kom vi til en lysning, der til den ene side havde udsigt mod slottet, til den anden side gav et kig til ruinerne langt oppe.


Potsdam


Vi fandt en nedtrådt sti i græsset og gik mod ruinerne, der, som vi nærmede os, virkede lidt forkerte. Der var noget galt med tidsaldrene….

Sene græske søjler og et langt tidligere græsk tempel, en romersk buemur og et middelaldertårn er hovedelementerne i sceneriet, der viste sig at omkranse et temmelig stort vandreservoir


Ruinenberg - Potsdam

Ruinenberg - Potsdam

Ruinenberg - Potsdam


Ruinenberg, hedder scenariet, der efter ønske fra Frederik den store blev opført. Han havde hos andre monarker på rundrejser i Europa set ruiner af mange arter og ønskede også det syn i sin egen have. En kompetent arkitekt blev tilkaldt, og ruinerne blev opført sammen med det gigantiske badekar, der skulle rumme vand til fontainer rundt om i haven.

Planen var at lede vandet gennem kanaler – som vi så spor af på vej mod artefakterne – men trods gennemtænkte, rettegnede og velplanlagte ideer om vind- og vandkraft, lykkedes det aldrig at få vandet til at springe på de udsete steder.

Først langt senere, da Frederik den Store forlængst var historie, kom der spring i vandene. Denne gang ikke med vand fra Ruinenberg eller gennem kanaler fra det store vandreservoir, men i stedet dampkraft og vand fra floden Havel.


Ruinenberg - Potsdam

Ruinenberg - Potsdam


Selvom vi godt vidste at ruinerne ikke var ruiner, men bygget til formålet, var det alligevel et fint syn at gå rundt om vandtanken og kigge på både mur og søjler.

Vandreservoiret er stort. Og højt. Så højt at jeg næsten ikke kunne kigge over kanten. Et enkelt sted, stak en jerndims op af jorden nedenfor badekaret, og stillede jeg mig på den, kunne jeg se hele set store blanke vandspejl. Jeg kunne også se en bunke tøj på kanten foran mig, og en nøgen mand helt ovre på den anden side af søen.


Ruinenberg - Potsdam


Han var vist optaget af at rense vandet for drukede fugle og andet skrammel. Han virkede som om han slet ikke så os, stod blot på en stige og passede sig selv. Vi nåede hele vejen rundt, og jeg tænker at bunken med tøj nok lå ved jerndimsen af en grund – det var også det eneste sted, han kunne komme højt nok, til at komme over kanten.

Fra ruinerne gik vi bagom tilbage til byen, gennem nyere, større og stadig overklasseprægede udbygninger af en by, der for længe siden var en hel del mindre. Potsdam er vist stadig et sted for den pænere del af befolkningen.


mandag den 22. august 2016

Sanssouci Slot


Parken i Potsdam hedder Sanssouci Park. Det er fransk og betyder noget i retning af Sorgenfri.


Sanssouci Park - Postdam

Sanssouci Park - Postdam


Parken er anlagt, sammen med slottet af samme navn, af Frederik den Store midt i 1700-tallet. Det er ren rokokko, og mens vi bevægede os gennem parken, ad mindre stier end de udstukne på jagt efter eventyr, forbi det yndigste lille havehus og opstillinger af smukke kvinder med løvekroppe, endte vi pludselig foran … Frederiksberg Slot.

Umiddelbart samme stil, samme gule farve, samme hældning på terasserne foran, samme langstrakthed og samme vandløb foran.

Det var en sjov oplevelse, og mens vi bevægede os op mod slottet, stoppede ligheden stille og roligt.


Sanssouci Slot - Postdam


Sanssouci Slot er mindre end Fredriksberg Slot. Frederiksberg slot er i flere etager, opført i barok og langt større end det lille langstrakte lave slot i Sanssouci Park.

Helt oppe ved slottet, viste bagsiden – eller forsiden – jeg er ikke helt sikker, sig at bestå af en stor gårdsplads omfavnet af en stor søjlebeslået buegang, der i midten giver plads til en stor fint forsirret låge, jeg forestiller mig, at man i fordums tider er kommet gennem siddende til hest eller installeret i smukt dekorerede hestetrukne vogne.

Det var lidt skuffende at porten kun førte ud til en lav græsbevokset bakke og nedenfor den en kedelig astfalteret vej. Lågen var låst og udgangen fra parken krævede gennemgang længere henne væk fra slottet og omgivet af turistprægede indkøbs- og informationsmuligheder.


Sanssouci Slot - Postdam

Sanssouci Slot - Postdam


Fra gårdspladsen foran slottet, gennem den låste port, er udsigt til en ruin langt oppe i skoven modsat den kedelige astfalterede vej og den manglende indgang til slottet.

Vi kunne have kommet ind og se slottet, men det krævede billettet, kø og rundvisning i en meget stor guidet gruppe. Det havde vi ikke lyst til. Til gengæld havde vi lyst til at se nærmere på ruinerne, der så ud til at ligge meget langt væk.



Som noget helt andet og måske alligevel lidt i samme bolgade, kan jeg kun anbefale en rundvisning på Fredriksberg Slot. Selvom slottet bærer præg af at huse Hærens Offiersskole, er det alligevel en oplevelse og fyldt med små sjove historier og annekdoter.
Der er rundvisning på Fredriksberg Slot den sidste lørdag næsten hver måned.


søndag den 21. august 2016

Ude godt–hjemme bedst


Jeg ville egentlig have været til Hundested i dag. Sandskulpturfestivallen lokkede.


Potsdam - juli 2016


Emilie burde have været med, hun holder meget af sandskulpturer, men hun arbejder hver weekend, så det var ikke muligt. I stedet hoppede Anders på, og indtil i morges bildte jeg mig selv ind at vi havde en aftale.

Jeg vidste godt at turen tager to en halv time i tog – hver vej. Jeg vidste også godt at sandetskulpturerne efter et par måneder må være faldet noget sammen og jeg vidste godt at området er begrænset, og der måske ikke ville være det store at se – rejsens længde taget i betragtning.

Alt det var Anders først kommet i tanke om i løbet af i går. Altså kiggede vi hinanden dybt i øjnene, vejede for og imod og det endte med at en (noget kortere) tur i haven vejede tungest. Det kunne ellers have været hyggeligt at spise is og flette fingre på havnen i Hundested.


Potsdam - juli 2016


Flette fingre skal vi nok finde ud af, det med is har vi alligevel ikke godt af og sandskulpturfestivaller findes hvert år.

Og jord har godt af at blive ryddet, en staude er flyttet – efter Henriettes anvisninger. Vi har besluttet at de mange akelejefrø jeg fik med hjem skal plantes i kasser herhjemme først – der er nemlig omrokeringsplaner i haven, når efteråret for alvor sætter ind, og dermed en smule usikkerhed i forhold til hvor kommende akelejer skal bo.

Hjemme igen har Anders klippet, tegnet og fortalt, for at få styr på haveplanerne, jeg er godt i gang med at omhækle tyve centimeter efter at have fundet en fejl, og en flok håndboldherrer har underholdt som lydtapet imens. Tillykke til dem, det blev en smule spændende til sidst. Så spændende at jeg et øjeblik glemte at hækle.


Potsdam - juli 2016


Inden dagen er helt slut er der plads til lidt seriekiggeri og mere hækling. Jeg skal helst have genhæklet det optrævlede og være tilbage hvor jeg var, inden jeg går seng. Har jeg besluttet. Der hvor jeg manglede fem omgange og en kant.

Var alt det jeg ender med at hækle ikke blevet pillet op igen, ville kjolen vist ende med at blive mere end gulvlang.


Sukker til halsen


Det var vamt den dag vi var i Potsdam. Vi tog os i at snakke om is, og begyndte at kigge efter skilte, der kunne lede i den rigtige retning.


Potsdam


Vi fandt is på hovedstrøget, og her kunne man ikke kun få vafler med topping, men også det helt nye og meget eksotiske – slushice med softice ovenpå. Jeg har senere fundet ud af, at det slet ikke er så nyt og eksotisk – den samme kombination kan købes i det hjemlige center…

men Anders var klar, og valgte den største han kunne få – et ringe valg konstaterede han senere. Alt for meget is, alt for meget slushice og alt for meget sukker  - som han sagde.

Den var ikke nem at spise, og en bænk måtte til. Det var her jeg, på modsatte side af gaden, så den efterhånden noget falmede og hengemte, strikkede cykel, der ledte mod den mest kedelige garnbutik jeg længe har mødt.

Men inden det blev for meget, viste den umiddelbart mærkelige kombination sig rigtig god. Som en Københavnerstang, sagde Anders, bare bedre. Københavnerstangen har for meget is og for lidt af det udenom. Her var balancen bedre – indtil det viste sig at der var for meget sluchice og for lidt is.

Min første tanke, var en moderne version af barndommens icecreamsoda – vanilieis blandet med sodavand. Rørt sammen og drukket af et sugerør.


Potsdam


Men det var først senere, og havde han ikke gået efter den største, havde det problem måske ikke engang vist sig.

Det var ikke frokosten der trak, da vi gik videre.


lørdag den 20. august 2016

Den skønneste have


Jeg har siddet i Henriettes have i dag. En have, der er endnu skønnere end de billeder Henriette med mellemrum viser på både sin blog, Instragram og Facebook.


Henriettes Have - august 2016


Det er længe siden Bettina og jeg satte kryds i kalenderen, i dag blev dagen og det blev en dag, der både rummede gode snakke i bilen frem og tilbage og timer i solen i gårdhaven, hvor Henriette havde dækket op.

Det har været en skøn dag, et skønt gensyn og skønne timer i dejligt selskab.

Vi ses for sjældent. Det er der ingen tvivl om. Men når vi ses husker vi vist alle at nyde det, bruge timerne godt, glædes over gensynet og opdatere på alt det, der er sket siden sidst.


Henriettes Have - august 2016

Henriettes Have - august 2016

Holger


Denne gang var det ikke så lidt. Henriette er flyttet siden sidst. Til det skønneste hus, med den dejligste have – begge dele er allerede indtaget af den helt særlige ånd, som kun Henriette kan fremtrylle. Lige som haven er fyldt med finurlige små hyggelige steder er boligen også indrettet med rum til at frydes i og være lige der, hvor det er bedst at være lige nu.

Holger sov sig gennem besøget, mens Herman legede gemmeleg og blev under en stol indenfor. Vi nød vejret ude.


Henriettes Have - august 2016


Det gør ikke nóget, hvis der går lang tid inden vi ses igen – for ses igen, det gør vi.

Og jeg glæder mig allerede.


fredag den 19. august 2016

Potsdam


Torsdag tog vi til Potsdam. Potsdam er Berlins svar på Versailles. Foruden en afsindig hyggelig by, der undgik bombardementer i flere på hinanden følgende krige, findes også slotsparken der ikke alene rummer et slot, men op til flere store paladser.


Potsdam

Potsdam


Det er nemt at komme til Potsdam. S-bahn S7, som man ikke kan undgå at gå ind i op til flere gang under et besøg i Berlin, kører lige til døren. Det tager omkring fyrre minutter at køre fra Berlin til Potsdam, men heldigvis er sæderne i de ellers ikke særlig pæne – men meget praktiske – S-bahn-tog bekvemme at sidde på, og skulle toget være overfyldt ved afgang – vi løb ind i morgentrafikken – bliver der hurtigt tømt ud og god plads at sidde på.


Potsdam

Potsdam


Vel fremme fik vi viklet os ud af den velvokne, fastfoodfyldte stationsbygning, der ligner alle de andre i uhyggelig grad og fandt hurtigt vej over bro og vand mod den gamle bymidte. Vi slenterede gennem byen, der er usandsynlig hyggelig, nærmest postkortagtig i sin originalitet uden alt for mange nye bygninger. I det hollandske kvarter er husene udstyret med de klassiske facader og kviste, der giver indtryk af mere plads end der måske egentlig er.

Udenom bymidten skyder nyt byggeri op, men vi lod blikket glide til den anden side og undlod at se det nye og det pletvise forfald. Det var at finde, men det gamle og velplejede forviste fint det mindre pæne.


Potsdam

Potsdam


Potsdam er så afgjort en tur værd, og helt anderledes end Berlin, der bærer præg af nyt mellem gammelt, af forfald, nybyggeri og flere verdenskrige. Potsdam mangler de mange små pladser, finurlige steder, legepladser og grønne træer Berlin er fyldt med, men til gengæld er der en helt speciel atmosfære og originalitet over Postdam, som ikke findes mange andre steder.

Jeg er ikke berejst, og jeg ved godt at der findes mange andre steder i Verden som ikke har oplevet originale game byer skudt i sænk eller blevet brændt ned til bunden. Jeg har bare ikke set dem, og måske derfor frydede jeg mig så meget mere over at opleve en by, der har overlevet tidens tand og alligvel formår at være i brug og følge med tiden med respekt for fortiden.


Vi fandt en enkelt garnbutik, der lovede mere end den kunne holde og et kafferisteri, der ikke ydede modstand mod Anders’ særlige smag. Til gengæld fandt vi lækker mad til frokost, som kunne nydes på en bænk i det store parklanlæg – da vi endelig fandt en bænk.


Turen går til…. Kolding


Min kalender er fyldt med udflugter i de kommende måneder. I morgen skal jeg for eksempel til Lolland.


Teknisk Museum Berlin


Næste weekend vinker Todbjerg og noget med strik et godt stykke oppe i Jylland. Jeg skal til Bornholm, det indre København, tilbage til Lolland og langt ud på landet. Jeg skal strikke, blogge (det kan godt blive en udfordring), brodere, drikke the i lange baner, gå mange kilometre og glædes sammen med familie, venner og kolleger. Jeg skal køre i tog, i bil og på cykel. Jeg skal vandre, flyve og sejle. Jeg skal opleve, udleve og lære nyt. Weekenderne de næste måneder er godt fyldt op, og nu er endnu en tur føjet til programmet.

Jeg skal til Kolding. Jeg har aldrig været i Kolding, og ser frem til et besøg på Koldinghus.

Da jeg blev spurgt om jeg ville med, sagde jeg ja på stedet, uden at vide om det rent faktisk kunne lade sig gøre. Det lod sig gøre, og nu glæder jeg mig til tre dage hjemmefra sammen med tredive niende klasses elever, fra to klasser, der efter sommerferien er blevet samkørt og trænger til et par dage med mulighed for at blive rystet godt og grundigt sammen.


Teknisk Museum Berlin


Jeg skal selvfølgelig ikke alene af sted. Jeg skal i selskab med yderst kompetente lærere, og den flok af alle mine elever, der for alvor er mine. Dem jeg har kendt længst, dem der sluttede Caféen af med skæg og ballade, dengang de gik i sjette og Caféen blev politisk nedstemt. Dem jeg var på lejrskole med sidste år. Dem jeg kender så godt at timerne er en leg, og dem der tør spørge om de sjoveste ting, og også er klar til svar der ikke altid er lige spændende.

Vi snakker om kønssygdomme i øjeblikket. Kigger billeder, og får oplevelser lidt ud over det sædvanlige.


Der er stadig en måned til…


Rum Depot Berlin


Anders havde hjemmefra fundet den lille butik på Apostel-Paulus-Straße 35.


RUM DEPOT Berlin


Rom er en overset drik – har jeg lært. Billig masseproduceret rom er der ikke noget ved, højst blandet med cola, men rom der er kælet for, kommer nærmest på højde med whisky, men er noget billigere.

Jeg er hverken fortaler for whisky eller rom, men gennem årene har jeg smagt på både det ene og det andet, og med mellemrum må jeg indrømme at en god rom faktisk godt kan falde i min smag. Men jeg bliver aldrig tilhænger.

Vi var sultne inden vi nåede butikken, begge en smule påvirkede af sulten, og på det stadie hvor ingenting var det rigtige. Vi endte på et pizzaria, der gav udtryk for at kunne noget fornuftigt, kun for at blive afvist og fortalt at frokostmenuen så absolut ikke var værd at glædes over.

Vi gik videre, stadig sultne men uden at finde andre spisesteder. Vi endte med en cola, som mirakuløst nok løste op for både træthed irrirtation og sult, og besøget hos Rum Depot blev en hyggelig oplevelse, mens middagen blev udskudt og vi i stedet endte med et fornuftigt måltid et par timer senere. Sådan kan det gå.

Rum Depot er en lille bitte butik. I ægte herreværelsesstil er forbutikken med de dyreste og mest komplekse arter udstyret med tunge hylder, læderbetrukne lænestole og et imponerende skrivebord med plads til kasseapparat og kvitteringsskrivelser. I et rum ved siden af er det mindre pompøse reoler, der rummer de mange, mange flasker og på er bord lavet af en gammel tønde står flaske efter flaske mellem mange glas, der indbyder til smagsprøver af alle varer inden den endelige beslutning.

I et rum bagerst i butikken står gin i lange baner. Det vidste Anders ikke, og blev en smule mat, inden han besluttede at gin ikke stod på dagsordenen. Lageret ligger i kælderen, der har adgang og en åben luge fra forbutikken.

Det er en hyggelig butik, der indbyder til at falde til ro, tage den tid det tager og være helt sikker på det rigtige valg.

Jeg slog mig ned i en polstret lænestol betrukket af læder, der har mange år på bagen, satte mig godt til rette mellem flaskerne med de gyldne dråber og fandt strikketøjet frem, mens Anders sammen med butikkens indehaver fandt frem til de rigtige smagsprøver og smagsammensætninger.


RUM DEPOT Berlin


Det var en oplevelse at høre på dem. Begge mestrede sprog de ikke kunne bruge til denne samtale, og selvom Anders taler et bedre engelsk end langt de fleste, måtte han indrømme at det var svært at forklare synspunkter og aspekter, han aldrig nogensinde har synliggjort på dansk overfor en anden. Specielt når den anden havde langt bedre styr på tysk end engelsk.

De var alligevel gode. Talte sig varme og prøvede sig frem, til de endte med enighed og smagsprøverne sjældent faldt ved siden af. Undervejs kom nye kunder til, venner og bekendte kiggede indenom. Indehaveren blev akkompagneret af endnu en indehaver og vist en mulig kommende forretningsforbindelse. Anders måtte passe sig selv, mens forretnigsforbindelsen blev budt på kaffe, et tilbud vi andre også havde fået.

Da den kommende forbindelse var gået igen, havde Anders gjort sig tanker og den målrettede, men svære sproglige, dialog blev genoptaget. Han endte med tre flasker. Alle fyldt med spændende smagsnoter mine smagsløg er ude af stand til at opleve. For mig smager det hele nærmest ens, og mest af alt af sprit. Anders har allerede ekperimenteret med at smage på den samme drik i sol og lige efter regn. Der er stor forskel siger han. Jeg tror ham, og lader det blive ved det. Det ville være spild at lade mig opleve forskellen.