søndag den 15. januar 2017

Pagoda Mittens


Det smarte ved en blog er muligheden for at gå tilbage. I det her tilfælde måtte jeg lige over fire år tilbage for at finde dato for dengang jeg strikkede de vanter, der har fulgt mig siden.


Eugenias Mittens


Med fire år på bagen kan jeg pludselig bedre forstå de ikke længere hænger så godt sammen. Sidste år begyndte jeg at lappe, men som tiden gik og vinteren igen kiggede frem, stod det klart at lapninger ikke længere var nok.

Jeg har været glad for de vanter. Meget glad. Måske er det derfor jeg aldrig har fået strikket andre. Selvom tankerne om nye, har været der masser af gange.

Jeg havde endnu et fed af det garn jeg strikkede med dengang. Jeg troede det skulle blive til en hue, men det skulle det ikke. Nu er det blevet til endnu et par vanter. Samme garn, andet mønster. Selvom jeg godt kunne finde på at vende tilbage til det første igen. En gang.


Eugenias Mittens


Og mærkeligt nok – jeg synes jo nok jeg kan strikke – tog det mig usædvanligt lang tid at finde garnet frem fra kassen, finde den rigtige opskrift, og endelig at strikke det nye par.

Det nye par er taget i brug. Det er dejligt varmt. Specielt fordi jeg har et par fingerløse vanter indeni.








Design: Pagoda Mittens af Katja Knits.


Garn: Cascade 220 Heathers i farven Dune Heather.

Det er ikke meget, der går til et par vanter – bare 80 garm.


Pinde: 4½ og 5 mm strømpepinde.


Størrelse: Størrelsen er one size. De sidder godt på hånden og går et godt stykke op ad armen. De har endda god plads til et par tyndere fingerløse handsker indeni.


Pagoda Mittens

Pagoda Mittens


Bemærkninger: Jeg synes de blev for stramme og slog 4 masker ekstra op til ribben. Det betød at jeg strikkede to masker ret sammen, da mønsteromgangene begyndte.


Har du lyst til at se flere billeder af vanterne, kan de ses lige her på Ravery.


Skønne timer på en lørdag


Lørdag var en af den slags dage hvor solen stod lavt, lyset var klart og luften en anelse frostfuld. Nok til at det ikke føltes koldt at gå til bussen, men koldt nok til at vanter var en god ide.


januar1


Vi var inviteret ud i går. Havde en aftale med skønne mennesker. Julefrokost kaldte ví det, og fordi vi ikke kunen finde en dato i december, og overskriften var det der med jul, bød menuen også på dele af en traditionel julefrokost. Vi startede tidligt nok til at lyset stadig var på himlen, mens den tøsede del af selskabet sad i sofaen, strikkede, snakkede og fik ordnet alt det vi havde brug for at ordne inden den mere maskuline del af selskabet dukkede op, og der kom andre bolelr på suppen.

Slet ikke nogen dårlig fordeling på en skøn dag.

Det blev sent inden vi tog hjem. Langt senere end umiddelbart forventet. Klokken er tre! sagde Anders forundret, da vi sad i bussen det sidste stykke vej – Hvor blev timerne af? Fortsatte han, og endnu en gang kunne vi konstatere at det der med at tiden går hurtigt i godt selskab bestemt har sin berettigelse.

Inden vi nåede til bussen, var vi med tog sammen men halvdelen af ungdomslivet i Stenløse. Der var gang i diskoteket ved stationen, da vi nåede frem og der var gang i den meget let påklædte og meget lidt ædru gruppe af unge, der alle sammen skulle videre med toget. Jeg tænkte de skulle ind mod byen, men der er åbenbart også fest i Måløv.


januar2


Der var også fest i Rødovre. Da bussen, der fragtede os det sidste stykke hjem, gjorde holdt foran Centret var en anden gruppe unge klar. En af dem hoppede på, mens resten blev stående på gaden og forsøgte at gøre klart at det var den forkerte bus – Den kører den forkerte vej, den kører ikke ind mod byen. Lød det ude fra gaden. Gutten i bussen havde svært ved at se forskellen: Hvorfor? Sagde han. Det er jo en bus! De endte med at få ham hevet af igen, og mon ikke den næste bus kunne hjælpe med at sende dem i den rigtige retning.


Hjemme havde Emilie hygget sig alene, og glemt at gå i seng. Nu er hun smuttet, Sophia venter i Roskilde, og det plejer at være hyggeligt.


farver

prikker

lørdag den 14. januar 2017

Lidt kongelig har man vel lov at være


Mens jeg arbejder på årets opgørelse af garn, er der røget et par små projekter af pinde og hæklenåle.


Diadem


I går holdt vi nytårskur med galla i klubben. Sådan et fint foretagene kan ganske simpelt ikke hænge sammen uden et diadem. Ikke noget problem, tænkte jeg – Emilie har et. Indtil det viste sig at det ikke længere var eksisterende. Det kunne åbenbart ikke tåle, at noget kom til at sætte sig på det.

På det tidspunkt havde Berit allerede været forudseende og købt papdiademer med disneyfigurer, vi kunne have på. Men nu havde jeg sat næsten op efter Emilies med bling-bling. Jeg var forbi Glitter i Centret, men blev alligevel for nærig, da jeg kiggede på priser.

Hjemme havde jeg sølvglimmergarn. For hvem har ikke sølvglimmergarn liggende i sine garnkasser? Kombineret med et mønster fra Ravelry og et stykke elefanttråd fra en skuffe, fik jeg i løbet af en time eller to hæklet et fint diadem, der samme aften blev dyppet i sukkervand og nålet til tørre på en toiletrulle betrukket med en affaldspose.

Er du gal, hvor er sådan noget lang tid om at tørre.


Diadem

Diadem


Enderne af elefanttråden fik en pæn bøjning med en rundtang, der både betød at enden ikke stak i hovedet, og at håret satte sig fast i ombukket og diademet sad helt som det skulle, oven på hovedet, hele aftenen – og på cykelturen hjem. Jeg kunne ikke lige overskue at tage det ud, før jeg kom hjem og kunne afmontere de to hårnåle, der sammen med temmelig meget hårspray havde holdt frisuren gående hele dagen.

Nu hænger det på spejlet, klar til næste år, hvis vi igen skulle finde på at invitere til nytårsgalla – gæsterne synes i hvert fald det var en fantastisk ide.








Design: Royal Crown af Lotta Breyer. Gratis download fra Ravelry.


Garn: Glimmer fra Lammy Yarns. Jeg har glimmer liggende i flere farver – det er aldrig til at vide, hvornår man får brug for sådan noget. Omend der som oftest går lang tid imellem.

Der gik 3 gram garn til diademet.


Hæklenål: 2½ mm.


Størrelse: Den hæklede del af diademet er 16 x 7 centimeter.


Diadem


Bemærkninger: Jeg lavede en del om på mønstret, men i forhold til selv at finde på, var det rart at have noget at holde sig til. Jeg nåede at trævle det hele op et par gange, inden jeg for alvor synes det hang sammen.

Til gengæld var det så lille et projekt, at det ikke føltes forfærdeligt at trævle op.

Jeg sukkerstivede efter en anvisning jeg fandt på nettet – men som jeg absolut ikke kan finde igen.


Har du lyst til at se flere billeder af diademet, kan de ses lige her på Ravery.


torsdag den 12. januar 2017

I mangel af vand


Onsdag er en af de dage, hvor jeg har god tid, ikke behøver at skynde mig, og nærmest møder til direktørtid. Hvis jeg vil. I går havde jeg lovet at lave ovnbagte kartofler til de altid sultne børn, og da det alligevel tager noget tid at vaske, partere og indsvøbe det meste af syv kilo kartofler i olie og hyldens mest spændende krydderier, inden de ryger i ovnen, var jeg noget tidligere af sted end andre onsdage.


Onsdagsstrik


Det viste sig at være heldigt, for en times tid efter jeg havde stået med rindende vand, og vasket de mange kartofler, Berit havde sørget for at købe ind, blev der lukket for vandet. Som i helt lukket for vandet.

Ganske kort blev der midlertidigt lukket op igen, så vi kunne fylde alle de kander vi kunne finde, og de stakkels børn kunne få slukket deres tørst, når de i løbet af dagen havde løbet efter en bold, havde afsluttet en særlig svær kamp i den igangværende billardturnering, eller bare var tørstige.

Men hvorfor var der ikke noget vand? Vi havde ingenting hørt, andre vidste heller ikke noget og de hårdt prøvede mænd fra teknisk service løb frem og tilbage, mens de blev kimet ned af uvidenhed. For bare et par dage siden, løb de tilsvarende rundt, mens vi alle sammen frøs under de afsindige kuldegrader.

Denne gang viste det sig hurtigt at de ikke kunne stille noget op. Det kunne til gengæld professionelle tilkaldte folk. Og dermed dukkede historien langsomt frem. Vandet havde ganske simpelt fosset ud på Fortvej, da de fleste tidligere på dagen var mødt ind. Den tilkaldte ekspertise, forsøgte med alle midler, og endte med at lukket helt ned for vandet, trække alt vandet ud af rørføringerne, for derefter at finde lækken.


Onsdagsstrik


Da klokken blev omkring fire stod det klart at vi ikke ville få mere vand den dag. Toiletbesøgene var efterhånden udskudt efter bedste evne og vandet i kanderne var sunket en hel del. Og mødet blev aflyst. Det fælles personalemøde, der skulle have dannet grobund for den grønne læreplan, der skal gennemsyre hele skolen og SFO til næste skoleår, når skolen rykker endnu et skridt i retning af en grøn profilskole.

Jeg tror det kunne have været et ualmindeligt spændende møde. Jeg havde faktisk glædet mig en smule. Men sådan blev det ikke. Og mens ledelsen måtte ringe rundt til oplægsholdere og gennemsøge kalenderen for en ny dato, valgte jeg at køre til Caféen i Glostrup og mødes med damerne, der strikker hver anden onsdag.

Slet ikke nogen dårlig afslutning på en ellers hyggelig dag. Og så kom vagten endda forbi undervejs, med en ny kollega, pegede på os og præsenterede os som “vores strikkeklub”.


Tænk at have sine egne vagter.


onsdag den 11. januar 2017

Masker og bogstaver


Det er blevet onsdag, og dermed tid til legen med det igangværende stykke strik og den igangværende bog.


Masker og Bogstaver


Strik:

Jeg er nået til sidste clue på det Geilske Mysterie. Jeg er ikke helt tilfreds med udfaldet og har planer om at lave lidt om. Lidt er ikke altid lige let, og efter fire genstarter med optrævling til følge, og et pænt stor strikkeprøve, tror jeg, jeg er på rette vej.

Nu mangler bare et ekstra nøgle af det multifarvede, jeg har valgt at strikke af. Jeg troede fejlagtigt at der var rigeligt. Indtil jeg begyndte at regne efter…



Læse:

Jeg blev nostalgisk og gik på biblioteket og lånte hele samlingen af Mary Nortons Lånerne. Alle fire bind. Det er hyggelig og let læsning. Jeg er nået til bind to – Lånerne flytter ud.

Jeg tror aldrig jeg nåede videre end til første bind som barn. Nu er det ikke kun et gensyn, men en helt ny historie, jeg aldrig har hørt færdig.



Se eventuelt her hvad andre læser og strikker


mandag den 9. januar 2017

Dicte


Kender I det – at se billeder og opskrift til et eller andet, der med det sammen og igen og igen bliver kategoriseret som noget I aldrig vil have? Sådan havde jeg det med Lene Holme Samsøes Dicte.


Dicte - Lene Holme Samsøe

Dicte - Lene Holme Samsøe


Jo, den var da meget fin, jeg kunne bare ikke lige forestille mig selv strikke den. Jeg synes heller ikke jeg havde lyst. Indtil Sille strikkede den. Det var efter Anders havde købt Chunky Funky Alpacca, som jeg ikke anede hvad jeg skulle bruge til, til mig. Efter jeg havde været til Garnstafet i Aarhus og vi på vejen slog et smut om Aalborg og Garnudsalg. For alle ved jo at Aalborg er lige på vejen til Aarhus…

Det var også efter jeg havde Chunky Funky Alpacca med hjem til Sille, for hun kunne godt forestille sig, og bestilte i rigelige mængder, og Bettina havde heldigvis “god” plads i bagagerummet. Og efter at Sille pludselig og på rekordtid havde strikket en version til sig selv, som jeg prøvede.

Det kan godt være farligt at prøve andres strik.

På den anden side, vidste jeg lige der, hvad de to antracitgrå cones skulle bruges til.








Design: Dicte af Lene Holme Samsøe.


Garn: Antracitgrå Chunky Funky Alpacca fra Garnudsalg. Jeg havde to cones, og undervejs nåede jeg at blive godt og grundigt i tvivl om det var nok.

Jeg endte med at bruge 707 gram – og havde nok tilbage til mindst en hue.


Pinde: 5 og 6 mm rundpinde. og en fin bøjet snoningspind snittet og poleret af en mand et sted i Verden.


Størrelse: Jeg gik ud fra en størrelse large og lavede egne tilretninger oveni.


Dicte - Lene Holme Samsøe

Bemærkninger: Jeg var lidt ærgerlig over at sidesømmen skulle syes sammen og i øvrigt måtte undvære snoninger. Der er godt at sige om begge dele, og jeg overvejede også både for og imod, for sidesømme kan være med til at bære det strikkede. Snoningerne vandt, og jeg endte med at slå 250 masker op og strikke hele vejen rundt. Snoningerne blev fordelt med 18 masker mellem. Med i opslagningen var beregnet fire ekstra masker til hvert forstykke. De fire masker gav dels bedre plads til barmen, dels et pænere soningsmønster. Igen hænger jeg mig i detaljerne, og det generede mig at snoningerne midt for endte helt ude i forkanten, uden et par vrangmasker mellem.

Inden jeg fordelte maskerne til snoninger og mellemdele strikkede jeg 3 retriller som kant. Jeg brød mig ikke om kanten der på billedet ruller en smule.

For at passe min kropsform ind i det strikkede, strikkede jeg lige op og startede indtagene sammen med den 4. snoning. Herefter tog jeg ind på hver ottende pind, som til den korte version af Dicte. Jeg tog ikke ind ved sidesnoningerne, og holdt mig til opskriften helt frem til jeg nåede til cirka midt på brystet.

De fire ekstra masker på hvert forstykke, gav nok plads til barm, men de var for meget, hvis de fik lov at fortsætte helt op til halsudskæringen. Jeg lukkede dem af en ad gangen mod midt for på hver 6. pind fra stykket midt på barmen til halskanten.

Jeg lukkede maskerne til halsudskæringen af, og samlede siden nye masker op. Garnet er så blødt og eftergivende, at jeg var bange for at halsen ville blive for stor, hvis ikke maskerne blev lukket af og gav noget modspil.

I opskriften står at den yderste snoningsretrille – i mangel af bedre ord – skal fortsætte med at snoes på vistnok hver 8. pind, til den når helt ud til ærmegabet. Jeg havde ikke pinde nok til at hver 8. pind var nok og startede med hver 6. pind og endte med at sno maskerne på hver 4. pind.


Dicte - Lene Holme Samsøe


Også ærmerne fik et tvist.

Jeg ville have lidt bredere ærmer og en snoning. Jeg startede med 38 masker, 3 retriller strikket frem og tilbage og masker fordelt med vrangmasker på hver side af en snoning. Som på kroppen passede jeg udtagningerne sammen med snoningerne og tog ud på hver 8. pind, til jeg havde 56 masker. Herefter strikkede jeg ærmekuplen som opskriften og endte med at have nogle flere masker at lukke af til sidst.

Knapperne havde jeg på lager, efter et knappeeventyr på e-bay for et par år siden. Dengang lærte jeg lidt om hvilke knapper der er værd at gå efter. De her var absolut værd at gemme på – og jeg nok til en anden trøje en anden gang.


Dicte - Lene Holme Samsøe


For hold i skulderen har jeg syet flad strikket anoraksnor fra skulder til skulder. Den er fleksibel nok til at falde i et med det strikkede og fast nok til at give et ordentligt hold hen over skulderen. Jeg tror faktisk jeg skal have købt noget mere af det der anorak-snor-bånd og have på lager til en anden gang.

Den blev færdig lige inden nytår, og jeg har brugt den rigtig meget siden. Det kan godt gå hen og blive sådan en jeg bor i. Desværre fnugger den en del. Men det havde jeg sådan set regnet med på forhånd. Garnet taget i betragtning.


Har du lyst til at se flere billeder af cardiganen, kan den ses lige her på Ravery.


søndag den 8. januar 2017

Ananas


Hvad giver man en mand, der fylder halvfjerds?


DIY Ananas

DIY Ananas

DIY Ananas

DIY Ananas

DIY Ananas

DIY Ananas

DIY Ananas

DIY Ananas

DIY Ananas


Jeg vidste han kan lide rødvin. Det vidnede gavebordet om, at jeg ikke var den eneste der vidste. I stedet blev jeg inspireret af Karina og lavede en ananas. Ann-Dorthe synes det var en fantastisk ide, og slog øjeblikkeligt til, da jeg foreslog.

Diplomatico rom i en flaske med en fornuftig facon (Anders valgte, for han ved noget om rom) og oceaner af Ferrero Rocher sammen med cellofan og en limstift. Jeg ville have brugt limpistolen, men jeg var løbet tør for ekstra limpinde.

Jeg klippede blade af grøn karton i to farver, startede med et lag cellofan og sejlgarn, som dels holdt bladene på plads, dels betød at flasken ikke blev fyldt med lim. Jeg overvejede at lade de små mærker på chokoladekuglerne sidde, men endte med at pille dem af. Kun et enkelt på bagsiden af ananassen blev siddende – selvfølgelig opdagede jeg for sent, at det sad på hovedet.

Næsten færdig løb jeg tør for chokoladekugler, men kunne lige nå at købe en dobbeltpakke på vej hjem, så flasken blev færdigdækket fredag aften. Jeg havde også overvejelser om de brune plisserede papirforme skulle pilles af, men de virkede godt i forhold til hele strukturen af en ananas.


DIY Ananas

DIY Ananas


Det hele blev sluttet af med endnu et lag cellofan, en grøn sløjfe, blade krøllet med en saks og et kort med et print af Diplomatico-etiketten. Det virkede lissom som det rigtige.


Manden blev heldigvis glad.


 

Årets første projekt


Emilie har længe snakket om en hue. Jeg havde ikke lige tid til huestrik inden jul, men da pigerne var smuttet nytårsaften fandt jeg garn og pinde, sammen med et mønster og startede en hue, som blev afsluttet næste formiddag.


Kit Kat Hat


Den var klar da tøserne vågnede.

En gang i løbet af december var vi inde i byen og mødte en pige med en sort hue med katteører. Emilie synes den var fin. Altså var det udgangspunktet for tyk uld med alpacca.

Den var hurtigt og nemt strikket.

Hun kunne ikke lide den.

Der var alt muligt galt med den. Så nu bruger jeg den. Jeg synes nemlig både den er fjollet, varm og skøn.

På et tidspunkt får hun som også nok en hue. Et godkendt mønster er fundet og et dyk i garnkasserne har givet garn til en hue i et changerende farvespil.


Kit Kat Hat


Det bliver ikke i aften, der bliver slået op. Jeg kæmper med det Geilske Mystiske sjal, der ikke helt vil som jeg vil, og som jeg vist har fejlberegnet garnmængden til. Et par nye vanter rumsterer også i kulissen. Ingen af de to er endnu helt opgivet.

Men en hue skal hun nok få. En dag.

Måske endda inden kulden forsvinder.








Design: Kit Kat Hat af Andre Sue.


Garn: Antracit grå Chunky Funky Alpacca fra Garnudsalg.

Huen vejer 68 gram.


Pinde: 4 og 4½ mm rundpind. Jeg brugte den korteste wire i Knitpro universet sammen med de korte pindespidser, der passer til.


Størrelse: Jeg synes umiddelbart det så småt ud, da jeg slog op, så jeg startede med 96 masker. Det er jeg ikke helt overbevist om var rigtigt. Jeg burde have tænkt mig om og vidst at alpakka har en tendens til at vokse og mangle elasticitet.


Kit Kat Hat


Bemærkninger: Strik, strik, strik og så var den færdig.


Flere oplysninger – for eksempel om garnet – kan findes på Ravelry.